Uge 6 - 2014

Rabiesprofylakse

I Danmark er bid af flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid af andre dyr er begrundet mistanke om rabies, bør dyret undersøges af en dyrlæge. Dyrlægen vil, om nødvendigt, aflive dyret, og foranstalte videre undersøgelse for rabies.

I andre dele af verden er rabies mere udbredt. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid af et rabiesinficeret dyr eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.

Anbefalingerne for profylakse efter eksposition ses i EPI-NYT 37/10, som omfatter profylakse såvel før som efter eksposition (pre- og postexposure).

Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut også udenfor almindelig arbejdstid. Hvis der findes indikation for postexposureprofylakse kan Statens Serum Institut hasteudlevere human rabies immunglobulin (HRIG) og vacciner til praktiserende læger på regionens regning. Udenfor almindelig arbejdstid kan HRIG og vacciner kun hasteudleveres til hospitaler, der selv dækker udgifterne til HRIG og vacciner og transport. Der kan ikke udleveres HRIG og vacciner til vaccinationsklinikker og lignende.

Postexposureprofylakse

I 2013 blev i alt 148 personer sat i behandling mod rabies efter bid af – eller anden slimhinde kontakt med – rabiesmistænkte dyr, tabel 1.

Bid af flagermus i Danmark var årsag til, at 15 personer blev sat i profylaktisk behandling, heriblandt to børn på 1 og 2 år. De øvrige var voksne mellem 19 og 65 år.

I alt 14 personer fik både HRIG og vaccination. En person var preexposure-vaccineret tidligere og fik derfor to vaccinationer på dag 0 og 3.

For én person blev vaccineserien afbrudt, da den relevante flagermus blev undersøgt og fundet negativ for rabies.

I alt 133 danskere var muligt eksponeret for rabies i udlandet, 88 i Asien, (heraf 48 i Thailand, syv i Sri Lanka og syv i Indien), 26 i Europa (heraf 17 i Tyrkiet), otte i Afrika, tre i Mellemøsten og otte i Mellem- og Sydamerika, tabel 1.

I alt 79 personer fik både rabies-immunoglobulin (RIG) og vaccination, men for 63 personer blev HRIG først givet efter hjemkomst til Danmark. I alt fire personer var preexposure-vaccineret.

Blandt de 48 personer, som blev behandlet efter mulig eksposition for rabies i Thailand, var 28 bidt af hunde, 10 af aber, syv af katte og en af rotte, mens dyret var ukendt/uoplyst i to tilfælde. Ud af 48 personer var to preexposure-vaccineret. Af resten blev kun seks behandlet med RIG i Thailand, og 36 blev vaccineret.

For de resterende 11 af de 12 personer, som først blev behandlet efter hjemkomst til Danmark, lå ekspositionen mellem to og 30 dage før behandlingsstart. For en person, som var tidligere preexposure-vaccineret, blev den første af de to vacciner først givet 52 dage efter eksposition.

Blandt 17 personer eksponeret for rabies i Tyrkiet blev 16 vaccineret, men kun en person behandlet med RIG i Tyrkiet. Syv fik HRIG efter hjemkomst til Danmark og en person blev først behandlet med HRIG og vacciner efter hjemkomst ti dage efter eksposition.

Kommentar

Ved bid af flagermus i Danmark, bør flagermusen om muligt indfanges og sendes til undersøgelse for rabies ved DTU Veterinærinstituttet efter aftale med Fødevareregionen. Det er vigtigt at følge forekomsten af rabies i flagermusene i Danmark. Prævalensen af rabies blandt flagermus i Danmark kendes ikke, da kun få flagermus undersøges – ligeledes i 2013, hvor kun én ud af de flagermus, der havde bidt en person, blev undersøgt. Findes flagermusen negativ ved undersøgelse, afbrydes vaccinationsserien.

Mulig eksponering for rabies i udlandet var den hyppigste årsag til postexposure-profylakse, dette gjaldt for 133 (90 %) af alle behandlede i 2013. I 2013 var der for fem personer oplysninger om tidligere preexposure rabiesvaccinationsserie.
Patienter, der er preexposure-vaccineret, og som udsættes for dyrebid, behøver ikke at få immunglobulin, da de allerede har produceret antistoffer, men skal have to vacciner dag 0 og 3, EPI-NYT 37/10.

Ved rådgivning før udlandsrejse er det vigtigt at nævne risikoen for rabies ved kontakt med dyr, og at tilråde restriktiv dyrekontakt og hurtig lægekontakt i tilfælde af dyrebid.

Selv ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer endemisk, kan det overvejes at tilbyde preexposure vaccination mod rabies. Herfor taler især omstændigheder ved rejsen, der gør det vanskeligt at nå til lægebehandling inden for få dage. Det er også vigtigt at orientere rejsende om, at det ikke er muligt at blive behandlet med RIG i mange dele af verden.
Som beskrevet blev kun seks ud af 46 rejsende tilbudt RIG i Thailand og kun én ud af 16 rejsende i Tyrkiet.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Rabies hos dyr

Rabies forårsages af virus og forekommer enten som klassisk rabiesvirus eller European bat lyssa virus (EBLV), også kaldet flagermusrabiesvirus. Klassisk rabies er endemisk forekommende i det meste af Østeuropa, mens der løbende ses sporadiske udbrud af rabies i den vestlige del af Europa, senest i Italien og Grækenland. Illegal import af kæledyr fra tredjeverdenslande til Europa udgør fortsat et problem, og i 2013 er der bl.a. rapporteret om flere tilfælde af rabies i hund og kat indført fra Marokko.

Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermusrabies, der anses for værende endemisk forekommende, blev påvist første gang i 1985. Seneste positive fund var i en flagermus fra 2009. I 2013 er i alt 17 dyr blevet undersøgt for klassisk rabiesvirus og/eller flagermusrabiesvirus, og alle blev fundet negative, tabel 2. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarræve jævnligt spreder smitten til andre pattedyr. I 2013 blev påvist klassisk rabiesvirus i tre polarræve fra det nordvestlige Grønland, tabel 2.

(Thomas Bruun Rasmussen, Sektion for Virologi, DTU Veterinærinstituttet)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

5. februar 2014