Uge 51 - 2014

Status på ebolavirus-udbruddet

Udbruddet af ebolavirus-sygdom (EVD) fortsætter i Vestafrika. I den seneste opdatering fra WHO fra den 15. december 2014 rapporteres om i alt 18.464 tilfælde og 6.841 dødsfald i de tre primært berørte vestafrikanske lande Guinea (2.394 tilfælde/1.518 døde), Liberia (7.797 tilfælde/3.290 døde) og Sierra Leone (8.273 tilfælde/2.033 døde). Undersøgelser tyder på, at der er et betydeligt mørketal, og at det reelle antal tilfælde kan være op til 2-3 gange højere.

Herudover har der været smittespredning til tre andre lande i Vestafrika: Nigeria (20 tilfælde/otte døde), Senegal (ét tilfælde), Mali (otte tilfælde/seks døde) samt til to lande uden for Afrika: Spanien (ét tilfælde) og USA (fire tilfælde/ét dødsfald). Nigeria, Senegal og Spanien er erklæret for ebolafri, og der er ikke tegn til pågående smittespredning i Mali eller USA.

Status i Vestafrika

I Guinea har udviklingen siden begyndelsen af oktober været svagt stigende med mellem 75 og 148 nye bekræftede tilfælde ugentligt, men med betydelig variation i forskellige dele af landet. Der er en stigende forekomst omkring hovedstaden Conakry, og vedvarende smittespredning i den centrale og nordlige del af landet medfører risiko for, at patienter søger over grænsen til nabolandene mod nord, fx Mali, for at modtage behandling.

I Sierra Leone er smittespredningen fortsat intens. I den første uge af december blev påvist 397 nye bekræftede tilfælde, hvilket var mere end tre gange så mange, som i de øvrige to vestafrikanske lande tilsammen. Det mest berørte område er omkring hovedstaden Freetown, hvorfra ca. 1/3 af alle nye tilfælde rapporteres, men der er udbredt smittespredning i hele landet fraset den sydlige del.

I Liberia har tendensen været faldende over de seneste fire uger. Der er dog påvist ca. 100 nye tilfælde i de første ni dage af december, og det primære smitteområde er aktuelt omkring hovedstaden Monrovia.

Udbruddet kan følges løbende i det særlige ebola-tema på SSI´s hjemmeside.

Sygdom blandt sundhedspersonale

Gennem hele udbruddet er der set mange tilfælde af EVD blandt sundhedspersonale. Indtil den 7. december 2014 var der meldt om i alt 639 tilfælde, heraf var 349 døde. Sundhedsarbejdere udgør dermed ca. 3,5 % af alle rapporterede tilfælde. Langt de fleste (622 tilfælde/342 døde) var fra de tre mest berørte lande, men der har også været tilfælde blandt sundhedsarbejdere i Mali (2), Nigeria (11), Spanien (1) og USA (3). WHO har gennemført grundige undersøgelser for at afklare smittekilden. Foreløbige resultater tyder på, at en væsentlig del af sundhedsarbejdere i epidemiens epicenter er blevet smittet uden for de egentlige EVD-behandlingscentre. Dette understreger vigtigheden af at overholde strenge hygiejniske forholdsregler i alle visitations- og behandlingssteder, som modtager patienter, hvor EVD mistænkes, og ikke kun i de særlige EVD-behandlingscentre. Adgang til personlige værnemidler samt grundig og obligatorisk oplæring og træning i brug af disse anses for yderst vigtig for at beskytte både sundhedsarbejdere og patienter.

Den internationale FN/WHO-håndtering af udbruddet

Udbruddet blev i august måned af WHO erklæret for en international krisesituation af sundhedsmæssig betydning, EPI-NYT 33/14, og det har ført til FN’s første mission nogensinde i forbindelse med en folkesundheds-krisesituation (UN Mission for Ebola Emergency Response/UNMEER). De strategiske prioriteter for UNMEER er at standse smittespredningen, behandle smittede patienter, sikre anden sundhedsbehandling, bevare stabiliteten i landene og at forhindre spredning af EVD til andre lande. WHO deltager sammen med andre internationale organisationer som fx Internationale Røde Kors i denne mission i samarbejde med de respektive nationale sundhedsmyndigheder. Alene WHO har rejst 187 millioner US$ til at bekæmpe epidemien, men anslår behov for yderligere 32 millioner US$.

Mål for indsatsen

For at kunne følge implementeringen af den store internationale indsats i de berørte områder er udviklet en række nøgleindikatorer og opstillet mål for opfyldelsen af disse. Matematiske modeller har fx vist, at epidemikurven forventes at ”knække”, når 70 % af alle EVD-tilfælde bliver isoleret, og 70 % af de døde bliver sikkert begravet. Dette var også UNMEERs 60-dages-mål pr. 1. december 2014, og dette mål formodes at være nået i de fleste distrikter. Den 1. januar 2015 er målet at kunne isolere og behandle alle EVD-patienter og kunne foretage sikker (og værdig) begravelse af alle EVD-dødsfald. Selvom det første mål om 70 % isoleringsrate er nået på nationalt niveau, betyder en ujævn fordeling af EVD-tilfælde og dedikerede sengepladser til behandling, at der fortsat er lokal mangel på behandlingskapacitet. Omvendt kan der være ubenyttede pladser i de særligt oprettede EVD-behandlingscentre i andre distrikter.

Det er sikret, at der i alle 53 distrikter i de tre lande, hvor der er påvist EVD-tilfælde, er laboratorier, der kan modtage en patientprøve indenfor 24 timer fra prøvetagning. Der er desuden 19 laboratorier, som kan udføre EVD-diagnostik, og nogenlunde ligelig fordelt i de tre lande.

Der er etableret rutiner, hvor personer med kontakter til smittede tilses dagligt med henblik på temperaturmåling og screening for symptomer, og aktuelt opnås dette for 84-94 % af kontakter. Dette tal gør indtryk, da der for hver syg patient identificeres mellem seks og 22 kontakter, og at disse skal tilses dagligt i 21 dage.

Der er også etableret flere hundrede begravelseshold, som skal sikre, at begravelse af EVD-patienter sker sikkert og værdigt. Ultimo november var mellem 77-83 % af de ønskede begravelseshold på plads. Samtidig udføres en stor oplysningsindsats i forhold til at stoppe den traditionsbestemte fysiske kontakt med afdøde personer i form af håndtering og afvaskning før begravelse.

Dansk indsats

Den danske regering har i løbet af efteråret 2014 bevilliget i alt 190 millioner kroner til hjælp til at bekæmpe EVD-udbruddet. Derudover har et stort antal sundhedspersoner bidraget personligt ved at arbejde i Vestafrika under vanskelige forhold og med risiko for eget helbred. Dette omfatter personer udsendt af Beredskabsstyrelsen, Røde Kors samt frivillige, der har arbejdet for Læger uden Grænser. Også Statens Serum Institut har i efteråret 2014 haft to EPIET/EUPHEM-Fellows udsendt til Liberia i en overlappende periode på 10 uger, hvor de bidrog til at styrke den epidemiologiske registrering af patienter og kontakter i landet.

Kommentar

Ebolaudbruddet i Vestafrika er uden sidestykke og har tydeliggjort, hvad en introduktion af en - under kontrollerede forhold - ikke særlig smitsom sygdom kan afstedkomme i samfund med grundlæggende svage sundhedssystemer og traditionsbestemte ritualer omkring håndtering og begravelse af afdøde. Selvom de officielle tal for epidemiens omfang er undervurderet, så er de worst-case-scenarier, som blev forudsagt i flere smittespredningsmodeller tidligere på efteråret, ikke gået i opfyldelse. Men forudsigelserne/projektionerne medførte, at ebolaudbruddet kom på den internationale dagsorden, og de har blandt andet dannet grundlag for flere af WHOs mål for indsatsen.

Den aktuelle epidemiologiske udvikling, særligt i Liberia, og de opfyldte indikatorer for udbrudskontrol giver anledning til svag optimisme, men der vil gå endnu adskillige måneder, inden udbruddet er under fuld kontrol. Selvom det ser ud til, at det går den rigtige vej, målt på de valgte indikatorer, er der stadig usikkerhed omkring kvaliteten og fuldstændigheden af den epidemiologiske overvågning af EVD-tilfælde. Der er formentligt fortsat EVD-tilfælde der dør og bliver begravet uden sundhedsmyndighedernes vidende i nogle områder. EVD-epidemien er derfor blevet karakteriseret som et hundredetal af epidemier, der hver for sig kan have sit eget forløb og være under kontrol i et lokalområde, mens der i et naboområde foreligger en mere kritisk situation. En særlig udfordring er de meget mobile befolkninger i disse lande i Vestafrika, hvor der er stor rejseaktivitet imellem byer på tværs af grænser. Dette medfører, at områder, der har haft EVD under kontrol, fortsat kan få nye introduktioner af smittede.

De ebolavaccine-kandidater, som har været på vej længe, og hvis udvikling og afprøvning er blevet accelereret på grund af det aktuelle udbrud i Vestafrika vil næppe kunne nå at bidrage afgørende til at standse dette udbrud, men de vil – kombineret med de klassiske smittebekæmpelsestiltag i form af isolation af syge og opsporing/kontrol af kontakter - være meget vigtige for hurtigere at kunne begrænse og standse fremtidige udbrud af EVD.
(P.H. Andersen, K. Mølbak, T.G. Krause, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Glædelig jul og godt nytår

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, udkommer EPI-NYT først igen i uge 2, 2015. Redaktionen ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår.
(Afdeling for Infektionsepidemiologi)