Uge 44 - 2014

Legionella-pneumoni 2013

Anmeldte tilfælde

Der blev anmeldt i alt 114 tilfælde af legionella-pneumoni (LP) med symptomdebut i 2013, heraf 73 laboratorieverificerede, jvf. kriterier beskrevet i EPI-NYT 40/09. I alt 74 (65 %) var mænd; medianalderen var 66 år for mænd og 68 år for kvinder. I alt 82 tilfælde var sandsynligvis smittet i Danmark, idet patienter, hvor smitteland ikke blev anmeldt, henregnes som smittede i Danmark. Medianalderen for disse var 68 år (spændvidde 38-92) og 50 (61 %) var mænd. For 27 patienter forelå oplysning om mindst én disponerende faktor, to havde ingen kendte dispositioner, og for 53 manglede oplysning om disponerende faktorer, eller risikoen var ukendt. Seksten patienter døde. Smittekategori fremgår af tabel 1, mens antal og incidens pr. 100.000 af anmeldte tilfælde af legionella-pneumoni erhvervet i Danmark i 2013, fordelt på regioner og landsdele, sammenholdt med incidensen for 2012 og 2011, fremgår af tabel 2.

Samfundserhvervet smitte

Ud af 52 tilfælde med formodet samfundserhvervet smitte i Danmark var 19 dyrkningsverificerede. Der var kendskab til otte tilfælde, hvor vandforsyningen i eget hjem, på arbejdsplads eller fra anden mistænkt smittekilde blev undersøgt. Kun for ét tilfælde var der overensstemmelse mellem typningsresultatet af isolatet fra patienten og vandprøver fra eget hjem, hvorved smittekilden kunne bekræftes. I alt fire personer mentes smittet i forbindelse med kontakt til vand på arbejdet, heraf var to dyrkningspositive.

Institutionserhvervet smitte

Der blev anmeldt 14 tilfælde med formodet eller sikker smittevej fra institutioner, seks fra hospitaler og otte fra plejehjem. Tre af disse 14 patienter døde i tilslutning til legionella-infektionen. Syv var dyrkningsverificeret. Vi har kun kendskab til, at der for ét af de dyrkningsverificerede tilfælde blev undersøgt vandprøver; resultatet herfra pegede ikke på, at der var tale om smitte fra institutionens vand.

Udlandsrejseerhvervet smitte

I alt 32 tilfælde blev sandsynligvis smittet under udlandsrejse, heraf døde to. I alt 25 af tilfældene blev anmeldt til ECDC. For tilfælde smittet i udlandet i 2013, se i øvrigt EPI-NYT 26/14.

Laboratoriepåviste tilfælde

Legionærsygdom kan diagnosticeres ved dyrkning, legionella antigen urin test (LUT), titerstigning i serum immunglobulin eller PCR. SSI har kendskab til i alt 113 laboratoriepåviste tilfælde af LP i 2013, heraf 40 tilfælde kun påvist ved PCR, hvoraf to kun var positive for Legionella spp. (non-pneumophila). Alle tilfælde blev anmeldt. Fra 41 patienter blev Legionella spp. isoleret ved dyrkning. Isolaterne fordelte sig med 25 L. pneumophila sg 1 (17 Pontiac og 8 non-Pontiac), ni sg 3, én sg 5, tre sg 6, én sg 10, og én der ikke kunne bestemmes til serogruppe. Fra én patient blev der isoleret L. bozemanae.

Mulige udbrud

Der blev ikke registreret egentlig udbrud i 2013. Dog har der i Kolding siden 2010 været en forhøjet incidens af LP i forhold til de foregående ti år og i forhold til landsgennemsnittet, EPI-NYT 41/13. Der er især været tale om tilfælde af L. pneumophila sg 3-infektioner og sg 1-infektioner (med den unikke dna-type ST 931). Der sås også i 2013 en forhøjet incidens (8,7 pr. 10⁵), idet der blev anmeldt fem tilfælde med bopæl i postnummer 6000. Af disse var fire påvist med PCR, mens det femte var dyrkningskonfirmeret og fandtes at være sg 1, dna-type ST 931.

Kommentar

I 2013 anmeldtes det laveste antal tilfælde af legionella-pneumoni siden 2005 og det laveste antal dyrkningsverificerede tilfælde siden 2001. Tilfælde håndteres forskelligt alt afhængigt af, om de erhverves i udlandet, eller Danmark, hvor der skelnes mellem samfundserhvervet og nosokomiel smitte. Fordelingen på disse smittekategorier og L. pneumophila-serogruppe var overordnet set som i tidligere år. Dog ses en stigende tendens til, at tilfælde må rubriceres med uoplyst smittekategori; denne udgjorde i 2013 14 % (16) af alle tilfælde. Dette skyldes, at SSI ofte modtager anmeldelser (der ikke altid er fuldstændige) så sent, at en epidemiologisk opfølgning mht. smittekategori kan være uaktuel. En tredjedel af tilfældene blev i 2013 alene diagnosticeret ved PCR. PCR regnes ikke for en konfirmatorisk analyse, hvorfor kun de resterende to tredjedele af tilfældene er konfirmeret som legionærsygdom (ved LUT eller dyrkning). Der opfordres til, at der altid forsøges at dyrke fra PCR-positive prøver.
(C. Kjelsø, Afdeling for Infektionsepidemiologi, S. Uldum, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Ny hepatitis A-vaccine fra SSI

Statens Serum Institut skifter efter leveringsproblemer leverandør af hepatitis A-vacciner og vil fra uge 45 levere hepatitis A-vaccinen Vaqta® produceret af Sanofi Pasteur MSD. Priser og pakningsstørrelser kan findes på SSIs hjemmeside.

Vaqta® er en inaktiveret vaccine, hvor det aktive antigen-indhold måles i internationale units (IU), og vacciner indeholder henholdsvis 25 eller 50 IU pr. dosis.

Vaqta® er indiceret til beskyttelse mod hepatitis A til børn over 1 år og voksne. Børn i alderen 1 år til og med 17 år skal have børnedosis på 0,5 ml (sv. til 25 IU), og voksne fra 18 år og opefter skal have 1 ml (sv. til 50 IU). Vaccinen gives intramuskulært i regio deltoideus. Hos patienter med nedsat koagulationsevne kan vaccinen administreres subkutant i overarmen.

For at give langtidsbeskyttelse skal gives en boosterdosis. Denne boosterdosis skal optimalt gives 6-18 måneder efter første dosis, men selv om intervallet mellem første og anden dosis hepatitis A-vaccine er mere end 18 måneder, er det ikke nødvendigt at starte forfra. Boosterdosis skal vælges ud fra personens aktuelle alder, og ikke ud fra hvor gammel personen var, da den første vaccine blev givet. Hvis eksempelvis en person modtager den første Vaqta pæd® som 17-årig og kommer som 18-årig for at få sin boosterdosis, da vælges voksendosis.

Vaqta® kan bruges i udveksling med andre inaktiverede hepatitis A-vacciner som første eller anden (booster-) dosis. Tilsvarende data findes ikke for Vaqta pæd®.

Vaccinen er kontraindiceret til personer med kendt overfølsomhed over for et eller flere af indholdsstofferne. Vaccinen kan indeholde spormængder af neomycin og formaldehyd, der er anvendt under fremstillingsprocessen.

Vaqta® bør gives med forsigtighed til ammende kvinder. Vedrørende vaccination af gravide, se EPI-NYT 26a/13.
De hyppigste bivirkninger er milde og af kort varighed. Det drejer sig om træthed, smerter på injektionsstedet og feber. Der henvises i øvrigt til produktresuméet.

Ud fra en matematisk model og ekstrapolation af henfald af antistoffer, vil den beskyttende virkning vare mindst 25 år for mindst 99 % af fuldt-vaccinerede personer.
(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)