Uge 36 - 2014

OBS: På grund af mangler i tallene for klamydia 2013 er nedenstående EPI-NYT blevet revideret den 7. juli 2015.

Klamydia 2013

Laboratoriemeldesystemet for klamydia (okulogenital infektion forårsaget af Chlamydia trachomatis) modtager kvartalsvis data om laboratoriepåvist klamydia fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger og én klinisk biokemisk afdeling. Der blev i 2013 påvist 27.628 tilfælde af klamydia (26.385 i 2012). Antallet svarer til en årlig incidens på 493 pr. 10⁵ (473 pr. 10⁵ i 2012 og 479 pr. 10⁵ i 2011). Der blev udført 311.989 analyser, hvorved klamydia blev påvist hos 8,9 % af de undersøgte, tabel 1. Andelen af positive steg i perioden 2003-2009 fra 6,9 % til 8,6 % og faldt dernæst til 7,8 % i 2011 og 2012.

Ligesom i 2012 var 79 % af mændene og 87 % af kvinderne i aldersgruppen 15-29 år, tabel 2. Sammenlignet med 2012 var de køns- og aldersspecifikke incidenser i aldersgruppen 15-19 år steget for mænd og faldet for kvinder, mens de i aldersgrupperne 20-24 år og 25-29 år var steget for begge køn. I alle ældre aldersgrupper sås en stigning, på nær for 30-34-årige mænd og 40-44-årige kvinder. Den totale incidens var steget for både mænd og kvinder.

Incidenserne pr. ét-årsaldersgruppe i intervallet 15-29 år var i 2013 praktisk taget uændrede i forhold til de tilsvarende tal i 2012, figur 1. Den højeste incidens blandt mænd var ligesom i 2012 blandt de 21-årige. For kvinder fandtes den højeste incidens blandt de 19-årige, mens den var blandt de 20-årige i 2012. Mænd udgjorde 39 % af de diagnosticerede tilfælde. Denne andel har tidligere været jævnt stigende fra 23 % i 1994 til 38 % i årene 2009-2012.

Geografisk fordeling

Ud fra kommunekoden for den praksis eller sygehusafdeling, hvor prøvetagningen er udført, kan det enkelte klamydiatilfælde placeres på kommune-, landsdels- eller regionsniveau, tabel 3.

Det generelle mønster sammenlignet med 2012 var en stigning i incidensen for begge køn i alle regioner og landsdele, med følgende undtagelser: For både mænd og kvinder var der et fald i Region Sjælland og Vestjylland og for kvinder desuden på Bornholm og i Sydjylland. M/K-ratio steg på Bornholm, men udviste bortset herfra kun ubetydelige stigninger eller fald.

Diagnostik

Alment praktiserende læger havde indsendt 92 % af de positive prøver og hospitaler 7,6 %. Alle tilfælde blev påvist med DNA-forstærkningsmetoder. Klamydia blev påvist i urinprøve i 10.146 tilfælde, dvs. 37 % af alle tilfælde (36 % i 2012 og 33 % i 2011).  Blandt de positive urinprøver var 87 % fra mænd (87 % i 2012 og 90 % i 2011). Urin var anvendt som prøvemateriale hos 82 % af mænd med klamydia (82 % i 2012 og 79 % i 2011). Alle laboratorier indberettede positive fund i urinprøver. Rektal klamydia blev påvist hos 226 mænd (123 i 2012 og 131 i 2011).

Klamydia hos børn

Klamydia blev påvist hos 144 børn under 15 år (179 i 2012 og 183 i 2011). Heraf var 49 (34 %) under 1 år, hvoraf alle havde konjunktivit. Blandt 20 børn under 1 år med konjunktivit, hvor alderen var opgivet på månedsniveau, var 15 under 1 måned, fire var 1 måned gammel, og én var 2 måneder gammel. Urogenital klamydia blev påvist hos én 12-årig, ni 13-årige og 75 14-årige piger og hos to 13-årige og syv 14-årige drenge. Én 14-årig dreng fik påvist klamydia i en øjenprøve. Incidensen blandt 10-14-årige piger faldt fra 127 pr. 10⁵ i 2009 til 52 pr. 10⁵ i 2013, og for drenge faldt den fra 11 pr. 10⁵ i 2009 til 6 pr. 10⁵ i 2013.

Kommentar

I 2013 var antallet af klamydiaanalyser 8,3 % lavere og antallet af påviste tilfælde 4,7 % højere end tilsvarende antal i 2012, og positivraten var steget fra 7,8 % til 8,9 %. For begge køn og i de fleste aldersgrupper sås en højere incidens i 2013 end i 2012.

Mænds andel af de påviste tilfælde var ligesom i 2009-2012 stagneret på knapt 40 %, men der er ikke grund til at tro, at klamydia er mindre udbredt blandt mænd end blandt kvinder. Der må derfor fortsat opfordres til øget prøvetagning blandt mænd. Antallet af mænd med påvist rektal klamydia var steget yderligere. Ved fund af rektal klamydia hos mænd bør der undersøges for syfilis, gonorré og lymphogranuloma venereum (LGV), EPI-NYT 20/08.
(S. Hoffmann, Mikrobiologi og Infektionskontrol)