Uge 25 - 2014

Influenzasæsonen 2013/2014

Sæson 2013/14 var præget af en bemærkelsesværdig lav influenzaaktivitet generelt i befolkningen vurderet ud fra andelen af patienter der kontaktede læge og vagtlæge med influenzalignende symptomer. Til gengæld blev relativt mange patienter indlagt med influenza på landets intensivafdelinger. Dette mønster er også set i andre europæiske lande, hvor Influenza A H1N1 var dominerende.

Dette EPI-NYT giver en status over den seneste influenzasæson.

Overvågning af influenza

Forekomst af influenzalignende sygdom (ILS) blev fra uge 40 i 2013 til uge 20 i 2014 rapporteret til sentinel-overvågningen af gennemsnitligt 142 praktiserende læger pr. uge. Forekomst af ILS fulgtes også dagligt via den landsdækkende vagtlægebaserede overvågning og fra d. 1. januar 2014 også via akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.

Som et nyt initiativ blev det webbaserede overvågningssystem Influmeter iværksat i oktober 2013. På Influmeter.dk kan alle med bopæl i Danmark tilmelde sig selv eller husstandsmedlemmer og ugentligt rapportere om influenzalignende og andre symptomer igennem hele influenzasæsonen, uafhængigt af om de har søgt læge. Ved sæsonens udgang var 1.086 personer tilmeldt, og i perioden oktober 2013 til maj 2014 har gennemsnitligt 750 frivillige borgere besvaret det ugentlige spørgeskema.

Forekomsten af laboratorieverificeret influenza blev overvåget igennem Den danske mikrobiologidatabase (MiBa), og forekomst og evt. ændring af influenzavirus blev overvåget via indsendte prøver til Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI.

Sygdomsbyrde, alvorlighed og belastning af sygehusvæsenet blev vurderet ved overvågning af antal patienter med påvist influenza på landets intensivafdelinger. Dødelighed blev vurderet ved vitaldata i cpr-registret.

Forekomst af influenzalignende sygdom

Forekomsten af ILS var meget lav igennem det meste af sæsonen, kun fra uge 7 -11 var andelen af patienter, der kontaktede læge med ILS højere end uden for influenzasæsonen, men stadigt på lavt niveau, figur 1 og 2.

Andelen af borgere, der rapporterede om ILS til Influmeter var højest i ugerne 46 og 51, hvor omkring 6 % rapporterede ILS, figur 3. Da det er den første sæson med denne overvågning er der ikke et sammenligningsgrundlag.

Laboratoriediagnostik

Udtræk fra MiBa viste, at 11.262 patienter blev undersøgt for influenza fra uge 40 til uge 20, heraf var 1.059 positive for influenza A (9 % af de testede) og 96 positive for influenza B (1 %), figur 4.

Sammenholdt med de forrige tre sæsoner, hvor det har været muligt at trække data fra MiBa, blev der påvist færre tilfælde end i sæson 2010/11 og 2012/13 men flere end i 2011/12, som var en usædvanlig mild influenzasæson. Der blev påvist relativt få tilfælde af influenza B sammenholdt med sæson 2010/11 og 2012/13, figur 5.

Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI undersøgte i løbet af 2013/14-sæsonen i alt 1.273 prøver, heraf 239 indsendt af sentinellæger, 528 diagnostiske prøver indsendt af praktiserende læger og andre laboratorier, og 506 overvågningsprøver indsendt af klinisk mikrobiologiske afdelinger. Af disse var 615 patienter positive for influenzavirus type A eller B, og for 6 patienter foreligger der ikke en subtype. Fordelingen af patienter på identificerede virusstammer fremgår af tabel 1; 90 % af influenza-positive patienter var H1N1-positive, 8% H3N2-positive og 2% influenza B-positive.

Virologisk afdeling, SSI, foretog PCR-baseret undersøgelse af 767 luftvejsprøver for mere end 20 kendte luftvejsvirus, heraf var 115 (15 %) positive for influenza og 286 (37 %) var positive for andre luftvejsvirus. Rhinovirus (n=99) var den hyppigste virus der blev påvist ud over influenza efterfulgt af RSV (n=45) og human metapneumovirus (n=44), figur 6.
 

Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI tilbyder undersøgelse af influenzaprøver for antiviral resistens. Centeret varetager derudover et antiviralt projekt i samarbejde med aktive kliniske mikrobiologiske afdelinger, som specifikt ser efter udvikling af resistens hos patienter i behandling med antiviral medicin på danske hospitaler. I alt er 34 prøver blevet rekvireret til resistensundersøgelse, og der er påvist resistens overfor oseltamivir (Tamiflu®) i én prøve fra en patient med influenza A H1N1pdm09-infektion som var i antiviral behandling.

Intensivafdelinger

Overvågningen var aktiv fra uge 1 til uge 20 i 2014. I denne periode blev i alt 108 patienter indlagt på intensivafdeling med laboratoriebekræftet influenza. Dette var færre end forrige sæson, hvor influenza A H3N2 var det dominerende virus, figur 7.

I alt blev 92 (85 %) af patienterne på intensivafdeling i denne sæson diagnosticeret med influenza A, 18 med influenza B (16 %) og én med influenza C (1 %). Tre patienter havde infektion med både influenza A og B. For 54 patienter med influenza A blev subtypen bestemt: 52 havde influenza A H1N1. For ingen af influenza B-patienterne var der foretaget subtypebestemmelse. Antallet af patienter med influenza A i denne sæson var på niveau med de øvrige sæsoner, hvor influenza A H1N1 har været det dominerende virus. I pandemisæsonen 2009/10 blev 93 patienter rapporteret med influenza A, og i 2010/11 blev der rapporteret 115 patienter, EPI-NYT 23/11 og 23/13. Til gengæld var andelen af intensivpatienter, der havde influenza B lavere i sæson 2013/14 (15 %) sammenlignet med sæson 2010/11 (26 %) og sæson 2012/13 (30 %).

Medianalderen var 59 år (3 måneder til 87 år) hvilket var lavere end sidste år, hvor H3N2 var dominerende, og medianalderen var 66 år (6 måneder til 90 år). Kønsfordelingen var 44 % kvinder (47/108) og 56 % mænd (61/108).

Oplysninger om risikofaktorer hos patienterne blev i år defineret ud fra, om patienterne inden for de sidste fem år havde haft indlæggelser med diagnoser, der kan øge risikoen for et alvorligt forløb af influenza. De hyppigste risikofaktorer var henholdsvis alder > 65 år (38 patienter, 35 %) hjerte-kar-sygdom (36 patienter, 35 %) og kronisk lungesygdom/astma (33 patienter, 31 %). For i alt 31 patienter (29 %) var der ikke oplysninger om risikofaktorer. I alt 29 (27 %) patienter døde inden for 30 dage efter den seneste positive influenzatest; 24 af 92 patienter med influenza A (26 %) og fem af 18 patienter med influenza B (28 %).

Vaccinationsdækning blandt influenza A-patienter var 13 % (12/92) og blandt influenza B patienter 44 % (8/18).

Dødelighed

Der blev i sæson 2013/14 ikke observeret overdødelighed i nogen aldersgrupper. Dette i modsætning til sæson 2012/13, hvor der blev estimeret en overdødelighed på 1.679 dødsfald blandt personer på 65 år og derover. Til beregning af overdødelighed indgår alle dødsfald uanset årsag.

Vaccinationsdækning

Sæsoninfluenzavaccination blev tilbudt gratis til særlige persongrupper fra 1. oktober og med 31. december 2013, og yderligere for gravide i 2. og 3. trimester frem til 1. marts 2014, EPI-NYT 39/13.

Ifølge data på elektroniske vaccinationsafregninger med regionerne tog 611.253 personer imod tilbuddet, heraf 113.015 kronisk syge, 25.941 førtidspensionister, 7.921 gravide, 2.257 husstandskontakter til svært immun-supprimerede og 462.119 personer på 65 år og derover. I denne aldersgruppe var tilslutningen samlet på 47 %. Der var næsten dobbelt så mange gravide og ca. 15 % flere kronisk syge, der blev vaccineret i denne sæson i forhold til forrige sæson. Vaccinationsdækningen blandt personer fyldt 65 år var ca. ét procentpoint højere end sidste år. Antal influenzavaccinationer givet til risikogrupper og tilslutning til vaccination blandt personer fyldt 65 år, fordelt på landsdel og kommune, kan findes på ssi.dk/data.

Influenzavaccineeffektivitet

Ved at koble oplysninger om alle prøver undersøgt for influenza fra MiBa med vaccinationsdata fra Det Danske Vaccinationsregister kunne Statens Serum Institut i et test-negativ case-kontrol design beregne en influenza A-vaccineeffektivitet blandt personer på 65 år og derover på 40 %, 95 %-konfidensinterval: 17-56 %, hvilket er lidt lavere end tilsvarende beregninger af vaccineeffektivitet i denne aldersgruppe i USA og Canada. Forskellen kan skyldes, at der anvendes lidt forskellig metode. Det danske vaccineeffektivitets-estimatet er til gengæld højere end sidste år, hvor der ikke sås nogen effekt af vaccinen blandt de ældre, EPI-NYT 23/13.

Influenzavaccine 2014-2015

WHO´s anbefaling til næste sæsonvaccine er ligesom sidste sæson følgende:

• A/California/7/2009 (H1N1)pdm09-lignende virus
• A/Texas/50/2012 (H3N2)-lignende virus
• B/ Massachusetts/2/2012-lignende virus (Yamagata linjen)

Kommentar

Influenzasæson 2013/14 var præget af en lav influenzaaktivitet i befolkningen vurderet både ved andelen af borgere, der rapporterede ILS, og ved andelen af patienter, der kontaktede læge, vagtlæge eller akuttelefon med ILS. Kun i ganske få uger var influenzaaktiviteten lidt højere end uden for influenzasæsonen. I modsætning hertil blev relativt mange patienter indlagt på intensivafdeling med alvorlige forløb af influenza, hovedsageligt influenza A H1N1, der var det dominerende virus i denne sæson. Der sås til gengæld meget lidt influenza B som ellers typisk optræder sidst i sæsonen. Der sås ingen overdødelighed i befolkningen ej heller blandt de ældre.

Influenza A (H1N1)pdm09, der dominerede i år, blev introduceret i forbindelse med pandemien i 2009/10 og var også dominerende i sæson 2010/11. Antallet af patienter, der var indlagt på intensivafdeling med influenza A i år var på niveau med de tidligere sæsoner, hvor influenza A H1N1 har været dominerende, men intensivpatienternes medianalderen var højere. Modsætningen mellem den lave influenzaaktivitet i den generelle befolkning og tegn på influenzatransmission i laboratorieovervågningen samt et betydeligt antal patienter på intensivafdeling, skyldes muligvis at influenza A H1N1 hos langt de fleste har et mildt forløb. Derimod er personer med risikofaktorer særligt udsatte for et alvorligt forløb med netop denne influenza-subtype. Det samme mønster er set i flere andre lande, hvor influenza A H1N1 har været dominerende.

Det forhold at alvorligheden af influenza kan variere fra sæson til sæson understreger vigtigheden af, at have overvågningssystemer der både kan vurdere udbredelsen af influenza men også alvorligheden. Dette gælder både for sæsoninfluenza men i særdeleshed under en pandemi, således at eventuelle forholdsregler står mål med udbredelsen og alvorligheden.

Vi introducerede i 2013 Influmeter, der er baseret på, at frivillige borgere ugentligt rapporterer om influenzalignende og andre symptomer. Systemet er anvendt stabilt igennem hele perioden med i gennemsnit 700 ugentlige indberetninger. Influmeter vil med tiden bidrage til mere viden om influenzas spredning og byrde i samfundet, herunder hvor mange, der er syge også uden at kontakte læge.

Tilslutningen til influenzavaccination var i år højere end de foregående år, særligt var der en tredobling i antal gravide i 2. og 3. trimester, der blev vaccineret, men også antallet af vaccinationer givet til personer med kronisk sygdom steg med 15 %. Der sås også en lille stigning i andelen af ældre fyldt 65 år, der tog imod tilbuddet. Årets vaccine så også ud til at give en god beskyttelse mod influenza A H1N1 blandt de ældre.
(SSI´s influenzateam: T.G. Krause, L.K. Knudsen, H-D. Emborg, A. Wendland, J. Nielsen, L. Espenhain, M. Voldstedlund, C. Kjelsø, M. Galle, H. Bang, Afdeling for Infektionsepidemiologi, R. Trebbien, C.J. Martell, T.K. Fischer, Virologisk Overvågning og Forskning, Statens Serum Institut)

Rådgivning om påmindelsesbreve

Statens Serum Institut har nu sendt påmindelser om manglende børnevaccination til ca. 6.000 forældre, der har børn, der fra midten af maj er fyldt 2, 6½ og 14 år, og som ifølge oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister mangler én eller flere vaccinationer. Statens Serum Institut har udarbejdet information til både borgere og sundhedspersonale om påmindelsesbrevene på www.ssi.dk/vac. Der er også udgivet et EPI-NYT i uge 20, 2014, der beskriver påmindelsesordningen i detaljer, herunder årsager til manglende registrering af vaccinationer. Statens Serum Institut giver telefonisk rådgivning til sundhedspersonale om vaccinationer og påmindelsesordningen, men borgere rådgives kun telefonisk ved henvendelser om adgang til FMK-online og oprettelse af vaccinationer.

Forældrene opfordres i brevet til at kontakte egen læge, hvis de er usikre på, om barnet har fået alle vaccinationer. Forældre med børn, der er fuldt vaccinerede, kan få tilsendt påmindelser, hvilket kan give anledning til forvirring. De almindeligste årsager til, at vaccinationer, der er givet, ikke fremgår af Det Danske Vaccinationsregister er, at de er afregnet inden for de sidste tre måneder, at de ikke er blevet afregnet med sygesikringen/Regionen eller, at de er givet i udlandet.

Hvis et barn har fået en vaccination, der ikke er afregnet med sygesikringen har lægen mulighed for at afregne vaccinationen 3 år tilbage, hvorved de kommer ind i vaccinationsregisteret. Alternativt kan lægen registrere vaccinationerne direkte i FMK-online.dk.

Forældre til børn der er 2 og 6½ år kan også selv registrere vaccinationerne i FMK-online.dk. Forældre til børn, der er 14 år, har som udgangspunkt ikke adgang FMK-online for deres børn, med mindre der er truffet afgørelse om forældremyndigheden i Statsforvaltningen, men barnet kan selv få adgang med NEMID, når det bliver 15 år. Hvis vaccinationerne bliver registreret korrekt vil forældrene ikke blive mindet om vaccinationer igen på et senere tidspunkt. Forældre til børn der er fyldt 14 år, vil dog ikke modtage flere påmindelser, uanset om vaccinationerne er blevet korrekt registreret eller ej.
(Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut)