Uge 22/23 - 2014

Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2013

Screening af alle gravide for hepatitis B blev indført 1. november 2005, EPI-NYT 41/05, og for hiv og syfilis 1. januar 2010, EPI-NYT 27-33/10.

I 2013 blev der udført 61.016 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Blandt disse blev 60.977 (99,9 %) undersøgt for hepatitis B (HBsAg), 60.843 (99,7 %) for hiv og 60.948 (99,9 %) for syfilis, hvilket er de højeste testningsprocenter til dato, figur 1.

HBsAg-positive gravide

Ud af 60.977 undersøgelser var 158 positive (0,26 %), hvilket er på niveau med tidligere år. Blandt disse blev 99 kvinder fundet HBsAg-positive for første gang i 2013. Heraf blev 90 (91 %) anmeldt til det lovpligtige nationale meldesystem for hepatitis B.

De resterende 59 kvinder (37 %) var allerede fundet HBsAg-positive ved tidligere undersøgelser. Kun to (1 %) af kvinderne var af dansk herkomst.

HBeAg, en markør for sygdomsaktivitet associeret med øget risiko for intrauterin mor-barn-smitte, blev påvist hos 16 (10 %) af kvinderne.

Forekomsten af HBeAg var højest hos kvinder fra Mellemøsten, i modsætning til de foregående år, hvor forekomsten var højest hos kvinder fra Sydøstasien, tabel 1.

Den generelle screening for hepatitis B har været implementeret i godt otte år, og effekten af screeningen begynder at vise sig. Således er antallet af børn smittet med hepatitis B under fødslen i Danmark faldet betydeligt, figur 2.

Hiv-positive gravide

Blandt 60.843 hiv-undersøgelser var 39 (0,06 %) positive. Fem kvinder havde ny-påvist hiv og 34 kvinder var kendt hiv-positive. Alle blev anmeldt i det lovpligtige nationale meldesystem for hiv. Alle fem kvinder med ny-påvist hiv var fra udlandet, fire fra Afrika og én fra Østeuropa. Tre var indvandret i 2012, en var indvandret i 2010 og den sidste havde været i Danmark siden 1996.

I ét tilfælde, hvor en gravid var testet negativ i gravidscreeningen, pådrog hun sig hiv senere i graviditeten. Dette blev først opdaget, da kvinden kort efter fødslen fik symptomer forenelige med akut hiv, og både mor og barn blev fundet positive.

Gravide med syfilis

Blandt 60.948 screenings-undersøgelser for syfilis blev 115 fundet positive. Statens Serum Institut (SSI) har kendskab til resultatet af 111 konfirmatoriske serologiske tests (96 % af de 115). Blandt disse fik tre påvist aktuel syfilis, svarende til 0,005 % af de undersøgte gravide. De tre fordelte sig på én dansker, én afrikaner og én asiat. Ingen af disse var blevet anmeldt i det lovpligtige nationale meldesystem for syfilis.

I ét tilfælde, hvor en gravid var testet negativ i gravidscreeningen, pådrog hun sig syfilis senere i graviditeten. Dette blev først opdaget, da barnet kort efter fødslen fik symptomer forenelige med medfødt syfilis, og både mor og barn blev fundet positive.

Kommentar

Den generelle screening af gravide er en succes. Andelen af blodtypetestede gravide, der blev screenet for hiv og syfilis opnåede i 2013 den højeste testningsprocent siden indførelsen i 2010, figur 1. Antallet af tilfælde af hepatitis B, anmeldt som mor-barn-smitte i Danmark, er faldet betydeligt, og der er ikke anmeldt nogen tilfælde af mor-barn-smitte med hiv eller syfilis fra mødre, der var screenet positive og efterfølgende blev behandlet.

Der er anmeldt ét tilfælde af mor-barn-smitte med syfilis og ét med hiv i 2013, hvor den gravide blev smittet, efter at hun blev screenet. I visse lande, hvor der er høj forekomst af syfilis eller hiv, har man valgt at screene flere gange i løbet af graviditeten. Dette giver ikke mening i Danmark, hvor forekomsten af disse sygdomme er lav. Derimod anbefales læger og jordemødre, der har kontakt med gravide, som vurderes at være i særlig risiko, at tilbyde en ekstra test for syfilis og hiv i løbet af graviditeten.

Der er i lighed med tidligere år fundet omkring 100 screeningsprøver positive for syfilis. Hovedparten af disse er falsk positive, hvilket afsløres ved den konfirmatoriske test. Imidlertid er der et antal gravide, der har antistoffer på grund af tidligere syfilis, og hvis konfirmatoriske tests derfor – uden kendskab til resultater af tidligere prøver - er vanskelige at tolke. SSI har tidligere modtaget konfirmatoriske prøver fra alle gravide med screeningspositive prøver. Ved at sammenholde resultaterne fra laboratoriet med kliniske oplysninger fra rekvirenterne, har det været muligt at klassificere stort set alle tilfældene. Dette er ikke længere muligt, da regionerne nu hjemtager en stor del af de konfirmatoriske syfilis-prøver.

Ingen af de tre syfilis-positive gravide var anmeldt til Afdeling for Infektionsepidemiologi af de pågældende læger, hvilket kan skyldes, at kun syfilis-laboratoriet på SSI sender en anmeldelsesblanket til rekvirenterne med påmindelse om at udfylde og indsende blanketten til Afdeling for Infektionsepidemiologi ved konfirmeret syfilis-test. Der var fire gravide, der var screeningspositive, men for hvem der ikke kunne skaffes oplysninger om resultatet af den konfirmatoriske test, eller om der overhovedet forelå en sådan. For at screeningen kan fungere optimalt, opfordres de praktiserende læger til at følge op på alle screeningspositive tests, og i tvivlstilfælde henvise den gravide til udredning på infektionsmedicinsk afdeling, tabel 3.

Det er endvidere vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der gennem screeningen er diagnosticeret med en af de tre infektioner, til specialafdelinger, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion.

Den gravides partner og øvrige børn bør i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, HIV og syfilis, indkaldes til blodprøve. Sundhedsstyrelsen anbefaler i den nye vejledning fra 2013 om HIV og hepatitis B og C virus, at alle børn født af bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen, og senere hos egen læge, undersøges for såvel vaccinationseffekt, som for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie. Dette sker, fordi undersøgelser har vist, at nogle børn smittes intrauterint, i hvilket tilfælde vaccinen ikke har nogen effekt. Denne undersøgelse påhviler den praktiserende læge. Findes barnet smittet på trods af vaccinationerne, eller ikke tilstrækkeligt dækket, henvises til specialafdeling.
(C. H. Møller, A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi, S. Hoffmann, Mikrobiologi og Infektionskontrol)