Uge 19 - 2014

Stigning i antal rapporterede infektioner med MERS-CoV, april 2014

Siden september 2012, hvor man for første gang påviste et nyt coronavirus (Middle East Respiratory Syndrom Coronavirus, MERS-CoV) er der fra WHO rapporteret et langsomt stigende antal påviste tilfælde, primært fra Den Arabiske Halvø. I perioden fra marts 2013 til marts 2014 blev der påvist i gennemsnit 15 tilfælde om måneden. I april 2014 blev der rapporteret en kraftig stigning i antallet (261 nye tilfælde). Stigningen er primært set i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, bl.a. i relation til sygehuse med en stigende andel sekundære tilfælde blandt kontakter til smittede, både blandt sundhedspersonale og pårørende, der har plejet syge patienter. Dette kan tyde på øget person-til-person smitte, men det kan også skyldes andre forhold som utilstrækkelige forholdsregler mod smitte på de pågældende sygehuse eller øget opmærksomhed. Der har kun været få eksempler på udbrud udenfor hospital, og den samlede vurdering er fortsat, at det ny coronavirus ikke er særligt smitsomt.

Pr. 7. maj 2014 er der rapporteret om 495 påviste tilfælde af MERS-CoV til WHO, hvoraf 141 er døde, svarende til en dødelighed på 28 %.

Størstedelen af tilfældene af ny coronavirus-infektion er diagnosticeret i Saudi-Arabien (411 tilfælde, heraf 248 siden 1. april 2014) og De Forenede Arabiske Emirater (49 tilfælde, heraf 32 siden 1. april 2014), men der er også set tilfælde i Qatar, Jordan, Oman og Kuwait. Det er ydermere diagnosticeret enkelte tilfælde i England, Frankrig, Italien, Tunesien, Tyskland, Grækenland, Egypten, Malaysia, Filippinerne og USA, hovedsageligt blandt personer med forudgående ophold på Den Arabiske Halvø.

I Danmark er 14 patienter foreløbig blevet undersøgt for MERS-CoV og ingen er fundet positive, men derimod blev andre luftvejsvirus påvist som årsag til deres symptomer.

I begyndelsen af udbruddet var der en overvægt af ældre mænd blandt de rapporterede tilfælde, næsten alle havde underliggende sygdom, og dødeligheden var på 60 %. Kun en mindre andel af primærtilfældene havde haft kendt kontakt med dyr. I løbet af udbruddet er der påvist gradvist flere tilfælde i forbindelse med kontaktopsporing, hvilket har ændret det epidemiologiske billede. Der bliver nu rapporteret om flere asymptomatiske eller milde tilfælde blandt raske yngre personer, herunder kvindelige sundhedspersoner.

Om coronavirus og MERS-CoV

Coronavirus er en familie af rna-virus, som findes i fugle og pattedyr. Medlemmer af coronavirus-familien kan være en almindelig årsag til forkølelse, men kan også i sjældne tilfælde give nedre luftvejsinfektioner. Der findes flere grupper af coronavirus, og det virus, der gav anledning til SARS-epidemien i 2003, var en særlig variant. Det nye MERS-coronavirus tilhører samme gruppe som SARS, men er genetisk forskellig.

Smitte med coronavirus sker ved direkte kontakt eller ved dråbespredning ved nys og/eller hoste. Coronavirus kan også udskilles i afføring, og smitte herfra er derfor mulig. Smittekilde og smitteveje for MERS-CoV er endnu ikke fuldt fastlagt, men inkubationstiden formodes at være 7-10, måske op til 14 dage.

Foreløbige analyser viser, at MERS-CoV genetisk ligner de coronavirus, der kan forekomme i flagermus, og MERS-CoV er blevet isoleret fra én flagermus. Der er set en betydelig genetisk variation blandt MERS-CoV isoleret fra patienter, hvilket tyder på, at der har været flere forskellige introduktioner af virus, formentligt via smitte fra dyr.

En stor andel af dromedarer i Mellemøsten har antistoffer overfor MERS-CoV, og dette har ikke vist sig at være tilfældet for andre dyr som geder og får. MERS-CoV ser også ud til at kunne binde sig effektivt til celler i luftvejene på mennesker, heste og dromedarer og kun mindre godt til celler i luftveje på geder og flagermus.

MERS-CoV er på det seneste blevet påvist ved PCR i luftveje hos dromedarer ved screeningsundersøgelser og også i forbindelse med udbrudsundersøgelser omkring humane tilfælde. Der er derfor tiltagende belæg for, at dromedarer udgør en smittekilde for MERS-CoV.

Smitterisiko og forebyggelse

Smitterisikoen for rejsende til Den Arabiske Halvø og nærliggende lande anses fortsat for at være meget lille. Det anbefales, at rejsende overholder almindelige hygiejneråd, herunder:

• have god hånd- såvel som øvrig personlig hygiejne
• sikre god fødevarehygiejne (undgå utilstrækkelig stegning af kød samt at drikke upasteuriseret mælk – specielt fra dromedarer)
• undgå tæt kontakt med dyr, specielt med dromedarer. Dette gælder især med dyrs udskillelser som for eksempel spyt og afføring
• undgå tæt kontakt med personer med akutte symptomer fra luftvejene (hoste og opspyt) samt med personer med diarré.

Diagnostik og anmeldelse

Patienter bør undersøges for coronavirus, hvis de har alvorlig akut respiratorisk infektion eller har anden alvorlig infektion sammen med underliggende kronisk sygdom (immunsuppression), og de har opholdt sig på Den Arabiske Halvø, eller nærliggende lande op til 14 dage før symptomdebut.

Inden indsendelse af prøver skal indikationen drøftes med vagthavende virolog (dagtid) eller infektionsepidemiolog (vagttid). Såfremt der findes indikation for undersøgelse for MERS-CoV, sendes næse-svælgprøver, trakealsekret, ekspektorat samt andre mikrobiologiske prøver til SSI, se instruks for indsendelse af hasteprøver på www.ssi.dk. For at udelukke MERS-CoV, skal der også tages prøvemateriale fra de nedre luftveje. Mistænkte tilfælde af MERS-CoV skal anmeldes til embedslægen.

Kommentar

Initialt vakte udbruddet med MERS-CoV stor opmærksomhed hos de internationale sundhedsmyndigheder, da dødeligheden var høj, og man frygtede, at det ny virus kunne medføre en SARS-lignende epidemi. SARS-virus, som også var et coronavirus, spredte sig i 2003 på kort tid til flere verdensdele og resulterede på få måneder i 8.000 tilfælde og 800 dødsfald, heraf flere blandt sundhedspersonale. Det viste sig imidlertid hurtigt, at MERS-CoV ikke var så smitsomt som SARS, og at ældre personer med underliggende sygdom havde den største risiko for et alvorligt forløb.

Årsagen til den kraftige stigning i antal rapporterede tilfælde af MERS-CoV i april måned er uklar, men situationen følges tæt. Der er den seneste tid kommet tiltagende belæg for, at dromedarer kan udgøre en smittekilde for MERS-CoV.

WHO har sendt et eksperthold til Saudi-Arabien for at bistå de nationale sundhedsmyndigheder med at afklare, om der er tegn til øget person-til-person smitte og gennemføre serologiske studier til afklaring af smittens omfang. WHO har samtidig designet og foreslået et internationalt case-control studie for epidemiologisk at afklare ekspositions- og adfærdsrisikoen for primære tilfælde.
Det er fortsat vurderingen, at MERS-CoV ikke er særlig smitsomt, og der er ikke indført rejse- eller handelsrestriktioner til de berørte lande på Den Arabiske Halvø, men rejsende til området bør overholde almindelige hygiejneråd nævnt ovenfor.
(T.G. Krause, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi, A. Fomsgaard, Virus Forskning og Udvikling)

Bloddonorscreening 2013

Der blev i 2013 screenet 299.106 portioner blod og i alt undersøgt 14.450 førstegangsdonorer. Antal positive donorer fremgår af tabel 1.

NAT-screening (nukleinsyre-amplifikations-teknik) af donorblod for hiv, hepatitis B og C virus (HBV og HCV) blev indført ved lov 1. januar 2009, EPI-NYT 2/10.

Hiv

Der blev fundet én flergangsdonor positiv for hiv. Donor menes smittet heteroseksuelt i udlandet. Ved seneste tapning for et år siden blev ikke anvendt blod til donation, hvorfor der ikke er udført look back.

Hepatitis B virus

I 2013 blev ni mandlige førstegangsbloddonorer testet positive for HBV. Medianalder var 38 år (spændvidde 20-53 år). Den ene blev fundet ved NAT-screening alene.

Syv personer var født i endemisk område eller af en mor fra endemisk område, én havde fået foretaget tatovering og smykkehul og for én person var smittemåde ukendt.

Herudover blev en flergangsdonor fundet positiv for HBV ved NAT-screening alene; dette var en donor med en kronisk hepatitis B-infektion uden påviselig HBsAg, en såkaldt okkult hepatitis B-infektion.

Hepatitis C virus

I 2013 blev to kvindelige førstegangsdonorer på hhv. 39 og 42 år testet positive for HCV. Den ene var formentlig smittet ved tatovering i udlandet, den anden formentlig ved i.v. stofbrug.

Kommentar

I 2013 var antal donorer positive for de tre virusmarkører i Danmark forsat lavt.

Én flergangsdonor blev fundet hiv-positiv, men da blodet fra sidste tapning ikke var brugt til donation, var der ikke risiko for smitte.

Én donor var alene NAT-positiv for HBV og ville således ikke være blevet fundet i donorscreeningen, såfremt NAT-screening ikke var blevet indført. En del donorer må forventes at blive fundet positive for antistoffer mod hepatitis B core-antigen, efterhånden som de testes herfor, EPI-NYT 18/13. De vil blive udelukket fra at donere i fremtiden, men der er ikke planer om at udføre look back på det store antal bloddonationer, der er givet gennem årene.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi, L. Harritshøj, H. Ullum, Klinisk immunologisk afdeling, Rigshospitalet)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

7. maj 2014