Uge 18 - 2014

Listeriose 2006-2013

Listeriose er en fødevarebåren sygdom forårsaget af bakterien Listeria monocytogenes. Det formodes, at de fleste mennesker af og til spiser mad, der indeholder Listeria, men man bliver oftest ikke syg eller kun let syg med influenzalignende symptomer eller gastroenteritis. Dog kan især ældre mennesker og personer med svækket immunforsvar blive alvorligt syge med listeriose. Således er personer over tres år og personer med bl.a. cancer, hæmatologiske lidelser, diabetes, immunsupprimerende sygdom eller behandling (f.eks. cytostatika, binyrebarkhormon og andre antiinflammatoriske lægemidler), organtransplantation eller alkoholisme i størst risiko for at blive syge af bakterien.

Sygdommen viser sig hyppigst som bakteriæmi/sepsis og/eller meningitis/meningoencephalitis. Sjældent ses bl.a. peritonitis, abscesser, artritis og endokarditis. Oftest bliver patienterne indlagt med symptomer som feber, almen svækkelse og eventuelt diarré og opkast. Invasiv listeriose er en alvorlig infektion med en samlet dødelighed på ca. 25 %.

Gravide er også i risiko for at blive smittet med Listeria, og infektionen kan overføres til det ufødte barn. Ofte er den gravide ikke selv alvorligt påvirket, men infektionen kan føre til abort/dødfødsel eller fødsel af børn, der er alvorligt syge med sepsis og/eller meningitis.

Inkubationstiden for listeriose er hyppigst 7-21 dage, men kan være fra 1 dag og helt op til 70 dage. Den lange inkubationstid gør det generelt svært at finde smittekilden ved udbrud.

Bakterien er udbredt i naturen og kan findes i bl.a. jord og vand, men den kan også findes i tarmfloraen hos både dyr og mennesker. Den kan forekomme i mange typer af rå og forarbejdede fødevarer som kød, kød- og fiskeprodukter, grøntsager, røgvarer, færdigretter samt produkter lavet af mælk. Bakterierne kan formere sig ved køleskabstemperatur, men dræbes ved opvarmning.

L. monocytogenes er resistent over for cefalosporiner, men kan behandles med bl.a. ampicillin, eventuelt i kombination med aminoglykosid. Oftest anbefales en relativ lang behandlingsperiode (ca. 2-4 uger afhængig af sygdomsbillede) med intravenøs antibiotika for at undgå tilbagefald af infektionen.

Overvågning og anmeldelse

I Danmark overvåges listeriose via laboratoriemeldesystemet. De klinisk mikrobiologiske afdelinger anmelder fund af L. monocytogenes i patientprøver og indsender bakterieisolater til SSI, der udfører typning bl.a. med henblik på at finde eventuelle udbrud. Seneste opgørelser over listeriose kan ses i EPI-NYT 34/98 og 42-43/06.

Tilfælde af Listeria-meningitis skal ligesom andre tilfælde af purulent meningitis endvidere anmeldes via det individuelle meldesystem. Den behandlende læge anmelder telefonisk og skriftligt til embedslægen samt skriftligt til Afdeling for Infektionsepidemiologi, SSI. Ligeledes er levnedsmiddelbåren sygdom, hvor der er mistanke til et bestemt levnedsmiddel, individuelt anmeldepligtig på blanket 1515.

Listerioseudviklingen

I perioden 2006-2013 var der i gennemsnit 60 tilfælde af listeriose om året (spændvidde 50-98), tabel 1. I 2009 blev der registreret usædvanligt mange tilfælde (98), EPI-NYT 3/10. Ud af de 98 tilfælde var der et udbrud med otte personer smittet via en madleveringsordning fra et cateringfirma, EPI-NYT 36/09, men derudover fandtes ikke nogen årsag til de mange tilfælde. Typning ved Pulsfelt gelelektroforese (PFGE) af bakterieisolaterne viste mange forskellige typer dette år. I 2010 blev der registret seks tilfælde af mor-barn listeriose, hvilket var det højeste for perioden. Fem af disse tilfælde forekom i andet halvår af 2010 og havde samme dna-profil. Yderligere fire tilfælde i andet halvår af 2010, som ikke var blandt gravide, havde også samme dna-profil. Udredning af dette cluster kunne ikke sikkert påvise en fælles smittekilde, men på baggrund af patientinterviews var der mistanke til koldrøget laks.

I de øvrige år viste PFGE, at der var mange forskellige dna-typer, men fraset små ophobninger af nogle typer, blev der ikke påvist udbrud. Disse ophobninger var svære at kæde sammen epidemiologisk, fordi en del af patienterne var døde, og fordi ophobningerne strakte sig over flere måneder.

Figur 1 viser udviklingen i incidensen af listeriose i Danmark de sidste 20 år. I 1994 var den totale incidens 0,4 per 10⁵ indbyggere, mens den i 2013 var steget til 0,9 per 10⁵. Gennem perioden var der, som tidligere, fluktuationer i incidensen, men fra 2003-2013 har den samlet set været stigende. Det er tydeligt, at udviklingen primært skyldes en stigende incidens hos personer over 50 år. Som nævnt i EPI-NYT 42-43/06 er det især antallet af bakteriæmier, der stiger. I aldersgruppen 20-49 år blev der i 2006-2013 registret 41 tilfælde i alt, hvoraf 16 var mor-barn tilfælde.

Nye tiltag i overvågningen af listeriose

I slutningen af 2013 overgik SSI til at overvåge udbrud med listeriose med genomsekventering af bakterieisolater. Tidligere anvendtes PFGE. Genomsekventering og efterfølgende dataanalyser giver hurtig og præcis karakterisering og dermed mere sikker påvisning af muligt epidemiologisk relaterede patienter. Det forventes, at PFGE som den foretrukne typningsmetode internationalt set vil blive udfaset og erstattet af genomsekventering i løbet af få år. Det giver nye muligheder for let og pålidelig sammenligning af isolater fra patienter og fødevarer nationalt og internationalt. For at få bedre viden om fødevarekilder og risikofaktorer for listeriose udfører Afdeling for Infektionsepidemiologi i år løbende interview af alle patienter med listeriose. Interviewene omhandler patienternes fødevarevaner og forhold omkring opbevaring af madvarer. Ved et eventuelt udbrud giver disse interview desuden bedre mulighed for at få pålidelig information om mulige smittekilder, idet informationerne er indsamlet løbende og ikke retrospektivt, når et muligt udbrud detekteres.

Kommentar

Samarbejdet med de klinisk mikrobiologiske afdelinger omkring anmeldelse af fund af L. monocytogenes er velfungerende, og en nylig validering af anmeldelsesdata viser, at der er en anmeldelsesrate på ca. 95 % i Danmark. Indsendelse af isolater sker hurtigt, hvilket er vigtigt i forhold til hurtig identifikation af udbrud og indhentning af brugbare oplysninger om fødevareindtag hos patienterne. Der er siden 2003 set en stigende incidens, men de sidste år har incidensen været stabil omkring 0,9 per 10⁵. Sammenlignet med andre lande har Danmark dog stadig en høj incidens. Muligvis er en del af forklaringen på dette det velfungerende overvågningssystem.

Stigningen skyldes især flere tilfælde af bakteriæmier hos folk i de ældre aldersgrupper, der er i øget risiko for at få listeriose. I 2009 var der en usædvanlig høj forekomst, der ikke er set siden. Gennem mange år har antallet af listeriosetilfælde hos gravide været lavt i Danmark. Det har i meget få tilfælde været muligt at udpege smittekilder til infektioner med Listeria monocytogenes i Danmark. Risikofødevarer vil typisk være produkter med en lang holdbarhed ved køletemperatur, og hvor sammensætningen af disse produkter bevirker, at bakterien kan vokse i produktet. Det kan f.eks. være kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk, samt bløde oste. Rå mælk (upasteuriseret) kan også udgøre en risiko. Bløde oste og kødpålæg pakket i modificeret atmosfære har givet en række større udbrud af listeriose i udlandet.

Håndteringen af fødevarer hos forbrugerne kan formentlig være en risikofaktor for listeriose. For at undgå Listeria, anbefaler Fødevarestyrelsen, at forbrugerne smider mad ud, der har overskredet sidste anvendelsesdato og er opmærksomme på, at maden har begrænset holdbarhed efter åbning af emballagen. Derudover er det vigtigt at overholde de generelle retningslinjer for god køkkenhygiejne og holde temperaturen i køleskabet på maks. 5 °C.

Ved mistanke om smittekilde til listeriose kan behandlende læge, klinisk mikrobiologisk afdeling m.fl. kontakte de respektive fødevareenheder med henblik på mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer.
(A.K. Jensen, J. Larsson, E.M. Nielsen, Mikrobiologi og Infektionskontrol, S. Ethelberg, L. Müller, Afdeling for Infektionsepidemiologi, A. Perge, Fødevarestyrelsen)

Færdigvaccination mod hepatitis B i det midlertidige børnevaccinationsprogram

Ved anvendelse af Infanrix Hexa® som grundvaccine til børn i det midlertidige børnevaccinationsprogram, EPI-NYT 50/13 og 3/14, vil der til færdiggørelse af vaccinationsserie mod hepatitis B (2. og/eller 3. vaccine) nu være mulighed for at bestille hepatitis B-vaccine ”Engerix-B pæd®”, SSI varenummer 17606, via SSI’s elektroniske blanket 6. Til bestilling af vaccinen til dette formål skal benyttes afkrydsningsfelt ”B” for ”børnevaccinationsprogram”.

Vaccinen kan fortsat også bestilles til brug under ”Bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte persongrupper” (afkrydsningsfelt ”R”) og til egenbetaling (afkrydsningsfelt ”E”). Da indikationen har betydning for betalingsforholdene, er det meget vigtigt, at man nøje kontrollerer, at bestillingen er korrekt.

Skift af poliovaccine til brug til revaccination i 5-års-alderen

Som led i den midlertidige ændring af børnevaccinationsprogrammet, EPI-NYT 50/13 og 3/14, vil SSI fra mandag den 5. maj og indtil videre udlevere poliovaccine fra Sanofi Pasteur til brug til revaccination i 5-års-alderen.

I modsætning til poliovaccine produceret af SSI som leveres som en orange-rød klar opløsning klar til brug, leveres poliovaccine fra Sanofi Pasteur (”Imovax polio®”) som en suspension, der skal omrystes før brug. Imovax polio® er kontraindiceret ved allergi for neomycin, polymyxin B eller streptomycin. Vaccinen bestilles elektronisk på blanket 6, og varenummer er 94008.
(G. Germod, Sales and Business Development, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

30. april 2014