Uge 6 - 2013

Rabies 2012

Rabiesprofylakse

I Danmark er bid af flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid af andre dyr er begrundet mistanke om rabies, bør dyret først undersøges af en dyrlæge. Dyrlægen vil, om nødvendigt, aflive dyret, og foranstalte videre undersøgelse for rabies.

I andre dele af verden er rabies mere udbredt. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid af et rabiesinficeret dyr, eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.

Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut, hvorfra human rabies immunglobulin (HRIG) og vaccine kan rekvireres af praktiserende læger på regionens regning.
Anbefalingerne for profylakse efter eksposition ses i EPI-NYT 37/10, som omfatter både præ- og posteksposition.

Post-ekspositionsprofylakse
I 2012 blev i alt 169 personer sat i behandling mod rabies efter bid- eller anden slimhindekontakt med rabies-mistænkte dyr, tabel 1.

I alt 80 personer blev behandlet med både HRIG og vaccination.

Bid af flagermus i Danmark var årsag til, at 11 personer blev sat i profylaktisk behandling; én af flagermusene blev undersøgt for rabies og fundet negativ.

To personer blev i Danmark bidt af en hund; muligvis importeret fra Bulgarien. Da rabies ikke kunne udelukkes på dette grundlag blev hunden aflivet men blev fundet negativ for rabies.

I alt 156 danskere var muligt eksponeret for rabies i udlandet, 99 i Asien, (heraf 55 i Thailand og ni på Bali, otte i Sri Lanka og syv i Indien), 40 i det øvrige Europa (heraf 19 i Tyrkiet), ni i Afrika, syv i Mellem- og Sydamerika og én i USA, tabel 1.

Blandt 55 personer, som blev behandlet efter mulig eksposition for rabies i Thailand, var 33 bidt af hunde, 19 af aber og tre af katte.

Kommentar
Ved bid af flagermus i Danmark, bør flagermusen om muligt indfanges og sendes til undersøgelse for rabies. Det er vigtigt at følge forekomsten af rabies i flagermusene i Danmark, og den bidte kan afbryde vaccinationsserien, hvis flagermusen ikke var inficeret med rabiesvirus. Prævalensen af rabies blandt flagermus i Danmark kendes ikke, da kun meget få flagermus undersøges.

Mulig eksponering for rabies i udlandet var den hyppigste årsag til post-ekspositionsprofylakse, dette gjaldt for 156 (92 %) af alle behandlede. Blandt de 156 udlandseksponerede var 55 (35 %) eksponeret i Thailand, figur 1.

Ved rådgivning før udlandsrejse er det vigtigt at nævne risikoen for rabies ved kontakt med dyr, og at tilråde restriktiv dyrekontakt og hurtig lægekontakt i tilfælde af dyrebid.

Selv ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer endemisk, kan det overvejes at tilbyde præeksposure vaccination mod rabies. Herfor taler især omstændigheder ved rejsen, der gør det vanskeligt at nå til lægebehandling inden for få dage. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at præeksposure vaccination ikke kan stå alene, men at der i tilfælde af dyrebid skal gives endnu to vacciner. Patienter, der er præeksposure vaccineret, og som udsættes for dyrebid, behøver ikke at få immunglobulin, da de allerede har produceret antistoffer, som blot skal boostes, EPI-NYT 37/10.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Rabies hos dyr

Rabies forårsages af virus og forekommer enten som klassisk rabiesvirus eller European bat lyssavirus (EBLV), også kaldet flagermusrabiesvirus. Klassisk rabies er endemisk forekommende i det meste af Østeuropa, mens der løbende ses sporadiske udbrud af rabies i den vestlige del af Europa. Senest har der været et større udbrud af klassisk rabies i rævebestanden i det nordøstlige Italien, som er blevet bekæmpet gennem en massiv vaccinationskampagne.

Illegal import af hunde fra tredjeverdenlande til Europa udgør stadig et problem. I 2012 er der rapporteret om et tilfælde, hvor en hundehvalp døde af rabies i Holland, efter at dens nye ejere havde købt den en måneds tid tidligere på en parkeringsplads i Marokko. Kontakteksponering blev iværksat, og mere end 50 mennesker blev efterfølgende identificeret og sat i forebyggende behandling.

Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermusrabies, der er endemisk forekommende, blev påvist første gang i 1985. Sidste positive fund var i en flagermus fra 2009. I 2012 er i alt 18 dyr blevet undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermusrabies, og alle er fundet negative, tabel 2. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til slædehunde og andre pattedyr. I 2012 blev der ikke påvist klassisk rabiesvirus i prøver fra Grønland, tabel 2.

(Thomas Bruun Rasmussen, Sektion for Virologi, DTU Veterinærinstituttet)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

6. februar 2013