Uge 44 - 2013
Hiv 2012
Aids 2012
European HIV testing week
Hiv 2012
I 2012 blev der anmeldt 199 tilfælde af nypåvist hiv blandt hhv. 144 mænd og 54 kvinder.
Medianalderen for mænd var 40 år (spændvidde 0-81 år), og for kvinder 33 år (spændvidde 7-68 år), tabel 1.
Blandt de anmeldte var 99 danskere (heraf én andengenerationsindvandrer) og 87 indvandrere. Ti var anmeldt som turister, to personer var henholdsvis ”handlet” eller ”illegalt i landet”, og for én person var der ingen oplysninger om herkomst.
I alt 85 (43 %) var smittet i Danmark og 106 (53 %) i udlandet. Figur 1 viser fordelingen på anmeldte, seksuelt smittede i Danmark og udlandet. For otte (4 %) var smitteland uoplyst, tabel 2.
Blandt 193 personer med oplysninger om smittemåde var 175 (91 %) smittet seksuelt, heraf 81 mænd, der har sex med mænd (MSM), og 94 heteroseksuelt smittede (HTX). Tretten (7 %) var smittet ved i.v. stofbrug (IDU). I alt fem (3 %) var perinatalt smittet, alle født i udlandet.
I alt 107 (54 %) havde bopæl i Region Hovedstaden, tabel 3.
Blandt de 175 seksuelt smittede var der oplysninger om bopæl for 161 (92 %). Som tidligere var der en forskellig fordeling af MSM og HTX i hhv. København (by og omegn) og det øvrige land, figur 2.
Blandt indvandrerne kom 36 (41 %) fra Afrika syd for Sahara, 25 (29 %) fra Europa inkl. Tyrkiet og Rusland, 14 (16 %) fra Asien, syv (8 %) fra Nordafrika/Mellemøsten, to (2 %) fra Sydamerika og én (1 %) fra Oceanien. For to var herkomstland uoplyst.
Blandt 57 HTX-indvandrere kom 32 (56 %) fra Afrika syd for Sahara og 10 (18 %) fra Sydøstasien. Blandt 19 MSM-indvandrere kom 12 (63 %) fra Europa.
Oplysning om indvandringsår forelå hos 62 (85 %) af 73 indvandrere, der var anmeldt som smittet før ankomst til Danmark. I alt 29 (47 %) af disse var indvandret i 2012.
Danske mænd
Ud af de 89 danske mænd var 58 (65 %) MSM, hvoraf ni (16 %) var smittet i udlandet (Europa, Asien, Syd- og Nordamerika). I alt 25 (28 %) var HTX, hvoraf 13 (52 %) var smittet i udlandet (syv i Thailand, resten i Afrika, Sydamerika og Europa). Fem (6 %) var smittet ved IDU i Danmark. I ét tilfælde var smitteland og smittemåde uoplyst.
Danske kvinder
Ud af de 10 danske kvinder var seks (60 %) HTX, heraf tre (50 %) smittet i udlandet (Afrika og Europa). Fire (40 %) var IDU, alle smittet i Danmark. Én af de 10 danske kvinder var fundet via gravidscreeningen, EPI-NYT 22/13, og var smittet ved HTX i udlandet.
Indvandrermænd
Ud af de 48 indvandrermænd var 19 (40 %) MSM, heraf 14 (74 %) smittet i udlandet. I alt 20 (42 %) var HTX, heraf var 18 (90 %) smittet i udlandet. Fire (8 %) var smittet ved IDU, heraf tre (75 %) i udlandet. Tre drenge på hhv. under et år, to år, og fire år var smittet perinatalt, alle i udlandet.
For to (én MSM og én HTX) var smitteland uoplyst.
Indvandrerkvinder
Blandt 39 indvandrerkvinder var 37 (95 %) HTX, heraf 32 (86 %) smittet i udlandet. For tre var smitteland uoplyst. Fire af de 37 kvinder (11 %) var fundet via gravidscreeningen, EPI-NYT 22/13. To var smittet perinatalt i udlandet.
Turister og andre
Blandt 10 turister var otte mænd og to kvinder. Fire var MSM, seks HTX. Desuden blev der er i 2012 anmeldt to personer (én kvinde og én transseksuel) anført som hhv. ”handlet” og ”illegalt ophold i landet”. En enkelt person var anmeldt uden oplysninger om køn, herkomst eller smittemåde.
CD4-tal ved diagnosen
Blandt 178 anmeldte med bopæl i Danmark, og ikke i behandling på anmeldelsestidspunktet, var der oplysninger om CD4-tal og på diagnosetidspunktet for 158 (89 %). For de resterende 20 kunne CD4-tallet ikke indhentes.
CD4-tallet er en markør for hiv-virus’ påvirkning af det cellulære immunforsvar. CD4-tal under 350 celler pr. µl blod er på nuværende tidspunkt indikation for at starte HAART-behandling i Danmark, hvis ikke patienten selv har ønsket at starte tidligere.
Blandt de 158 med oplyst CD4-tal, var der 87 (55 %), hvis CD4-tal ved diagnosen var lavere end 350 celler pr. µl, mens 71 (45 %) havde CD4-tal på 350 eller derover.
Nogenlunde samme fordeling fandtes blandt MSM og HTX smittet i udlandet samt hos IDU, men blandt MSM og HTX smittet i Danmark var fordelingen helt anderledes, figur 3. Blandt 16 HTX anmeldt som smittet i Danmark og med oplyst CD4-tal, havde fire (25 %) et CD4-tal på 350 eller derover, mens 12 (75 %) var under 350. Blandt 50 MSM anmeldt som smittet i Danmark og med oplyst CD4-tal, havde 30 (60 %) et CD4-tal på 350 eller derover, mens 20 (40 %) var under 350.
Den væsentligste faktor for hvorvidt MSM havde højt eller lavt CD4-tal ved diagnosen var alder. Blandt 26 17-39 årige MSM, der enten var danske eller havde boet i Danmark i over 10 år, havde 19 (73 %) er CD4-tal på 350 eller derover, mens dette kun gjaldt for 15 (48 %) ud af 29 40-79 årige, figur 4.
Seks personer var anmeldt som fundet ved kontaktopsporing. Blandt disse var to anmeldt som MSM, de øvrige som HTX.
Otte MSM var testet positive i Checkpoint (teststed for MSM, hvor man uden forudgående aftale kan blive testet for hiv og syfilis, og få svar med det samme), syv i København og én i Århus, alle smittet i Danmark.
Transmitteret resistens blandt personer med nypåvist hiv
I 2012 blev der i afsnit for Virologisk Overvågning og Forskning diagnosticeret fire nye tilfælde af transmitteret resistent hiv svarende til 4 % af alle undersøgte nydiagnosticerede patienter, figur 5. Niveauet for transmitteret resistens er dermed en anelse faldende i forhold til 2011, hvilket følger en tendens fra de foregående to år.
Resistensmutationerne fordeler sig i 2012 mellem to af de tre primære behandlingsgrupper, der anvendes til højaktiv antiretroviral terapi (HAART) almindeligvis omfattende non-nukleosidhæmmere (NNRTI), nukleosidhæmmere (NRTI) og proteasehæmmere (PI). I 2011 var der en ligelig fordeling af resistensmutationer for de tre behandlingsgrupper, hvor der i 2012 er en øget andel for PI og til gengæld ingen resistensmutationer for NNRTI, figur 5.
Opgørelsen omfatter alle nydiagnosticerede hiv-patienter, som henvises til en infektionsmedicinsk afdeling og får foretaget en genotypisk resistenstest inden for et år efter diagnose, og forud for behandlingsstart. Omtrent 50 % af nydiagnosticerede bliver inkluderet i denne undersøgelse, som svarer til i gennemsnit ca. 150 patienter pr. år. Siden påbegyndelsen af denne undersøgelse i 2001 er der i alt blevet undersøgt hiv-sekvenser fra 1796 patienter, hvoraf der var resistensgivende mutationer i 107 sekvenser, svarende til 6 %.
Figur 5. Det procentvise antal af nydiagnosticerede patienter med transmitteret resistent hiv for årene 2001-2012 samt fordelingen af resistensmutationer mod de tre primære behandlingsgrupper anvendt til højaktiv antiretroviral terapi; NNRTI: non-nukleosidhæmmere, NRTI: nukleosidhæmmere, PI: proteasehæmmere, Kombi: resistensmutationer mod to eller tre af de førnævnte behandlingsgrupper.
Aids 2012
I 2012 blev 40 personer anmeldt med aids, 34 (85 %) mænd og seks (15 %) kvinder, tabel 4.
Blandt mænd var 13 (35 %) MSM, 16 (50 %) HTX, tre var smittet ved IDU, og for to forelå ingen oplysninger om smittemåde. Medianalderen var 53 år (spændvidde 25-80 år).
Blandt kvinder var fem HTX og én
DU. Medianalderen var 47 år (spændvidde 31-54 år). Fire kvinder var indvandrere, tre var smittet i Afrika syd for Sahara og én i Thailand.
Af de 40 personer, der fik diagnosen aids i 2012, fik 34 (85 %) påvist hiv samme år. Blandt disse var fem indvandrere, som var ankommet til Danmark for mere end syv år siden.
To personer anmeldt med aids i 2012 er døde.
I 2012 døde 18 personer, der tidligere var anmeldt med diagnosen aids.
Figur 6 viser antal personer diagnosticeret med aids i årene 1980-2012 samt antallet af disse, som fortsat var i live 11. september 2013.
Kommentar
MSM og indvandrere, der er HTX-smittede med hiv før ankomsten til Danmark, udgør fortsat de største smittegrupper. Disse to grupper er ikke ligeligt fordelt geografisk; hovedparten af hiv-positive MSM har bopæl i Københavnsområdet, mens flertallet af hiv-positive HTX er bosat i det øvrige Danmark. Hvis der udføres analyser, som ikke er baseret på nationale data, men alene dækker et bestemt område af landet, kan resultatet således ikke uden videre tages til indtægt for situationen i hele landet.
Antallet af anmeldte hiv-tilfælde er lavere end i tidligere år, EPI-NYT 48/12. Det lave antal anmeldte i 2012 kan dog ikke i sig selv tages til indtægt for et fald i hiv-incidens. Der har gennem de sidste mere end 10 år været variationer i det årlige antal anmeldte tilfælde, og antallet af anmeldelser i 2013 når formentlig op på samme niveau som i 2011.
For første gang i over 10 år er flere af de anmeldte smittet i udlandet end i Danmark. Kun 25 danskere var smittet i udlandet. Hovedparten af de 106 personer, der var smittet i udlandet var indvandrere, helt overvejende HTX fra Afrika og Asien samt MSM fra Europa.
Antallet af HTX-indvandrere, der var smittet i Danmark, var på samme lave niveau som tidligere. Ligeledes var antallet af danskere, der var HTX-smittet af indvandrere i Danmark, fortsat meget lavt. For HTX-indvandrere drejer forebyggelsen sig således ikke så meget om at komme smittespredning til livs, men først og fremmest om at diagnosticere hiv-smitten så hurtigt som muligt, af hensyn til den enkeltes muligheder for vejledning og behandling. Under halvdelen af HTX-smittede indvandrere med kendt indrejsedato var indrejst i 2012. Sundhedsstyrelsens vejledning om hiv og hepatitis B og C anbefaler hiv-testning af indvandrere fra højendemiske områder ved ankomsten til Danmark. Disse retningslinjer bliver ikke fulgt i tilstrækkelig grad, da under halvdelen af de hiv-smittede indvandrere diagnosticeres samme år, de indvandrer.
Der anmeldes hvert år et lille antal danske HTX, som tilsyneladende ikke har nogen kendt risiko, og som det formentlig vil være yderst vanskeligt at udpege på forhånd.
Fokus for den danske forebyggelse af hiv-transmission er således på danske og udenlandske MSM med bopæl i Danmark, samt (på) danske HTX med kendt risiko, herunder sex-turister. For HTX er Thailand et yndet mål for sexturisme, mens europæiske storbyer samt Spanien er det for MSM. I udlandet har flere studier vist, at PrEP (præ-eksposure profylakse med hiv-medicin som det kendes fra fx malaria præ-eksposure profylakse) er effektivt, hvis det anvendes efter forskrifterne. I Danmark kan det overvejes at åbne for muligheden for at kunne ordinere PrEP til disse korttidsrejsende.
I Danmark er hiv-behandling og ambulant kontrol gratis, og udføres på et lille antal centre med stor ekspertise. Ligeledes er der for hiv-patienter, der behandles i Danmark, adgang til et stigende antal præparater, der kan gives i forskellige kombinationer, med henblik på en tilfredsstillende behandlingseffekt og bivirkningsprofil. Endelig gives hiv-behandling i Danmark i dag på vide indikationer, herunder patientens frygt for at smitte en partner. Efter en individuel vurdering kan en hiv-positiv således sættes i behandling uanset CD4-tal ved diagnosen, med henvisning til den stærkt reducerede smitterisiko, behandlingen medfører.
Den limiterende faktor i den såkaldte hiv-kaskade (test, tilknytning til og fastholdelse i kontrol og behandling samt reduceret smitsomhed) er i Danmark alene den utilstrækkelige testning af personer i risikogrupper. I 2012 havde over halvdelen af de nydiagnosticerede et CD4-tal under 350, hvilket for de flestes vedkommende betyder, at de har været hiv-smittet i flere år.
Blandt MSM blev 44 % diagnosticeret med et CD4-tal under 350, helt på linje med de seneste fem år, EPI-NYT 48/12. Imidlertid er der stor variation i andelen af sent testede hiv-positive MSM.
Det er positivt, at især unge MSM diagnosticeres tidligere; 73 % af de 17-39 årige var diagnosticeret med CD4 tal på 350 eller derover. Det faktum, at helt unge hiv-positive MSM ikke har så stor sandsynlighed for at være sent testede, medvirker til denne forskel (den såkaldte ”immortal time bias”). Fænomenet kan dog ikke forklare hele forskellen, idet forskellen i fordelingen på aldersgrupper ikke har et jævnt forløb, men ”knækker” ved 40 år. MSM under 40 år har muligvis været mere modtagelige for budskabet om hyppig testning i forhold til de ældre. Tidligere har MSM, der testede negative mange gange, ofte fået at vide, at de ikke skulle bruge hiv-testen som forebyggelse. I dag vil de fleste opmuntre MSM, der har ubeskyttet sex, til at teste så hyppigt, som muligt.
I alt otte MSM blev i 2012 diagnosticeret på Checkpoint, syv i København og én i Århus. Disse udgør 13 % af hhv. 56 MSM bosat i Region Hovedstaden og af otte bosat i Region Midtjylland. Checkpoints bidrager således med en væsentligt andel af de positive tests, og forventes at bidrage yderligere, når der i 2013 sættes ind med en mere udadvendt teststrategi, for eksempel rettet mod saunaer og sex-klubber for MSM i København.
European HIV testing week
Fra den 22-29. november løber den første europæiske hiv-test uge af stablen. Formålet er at opfordre folk til at tale åbent om hiv-testning, styrke dialogen mellem partnere i og udenfor sundhedsvæsnet og opfordre til, at hiv-testning i højere grad normaliseres i sundhedssystemer i Europa.
Temaet for ugen er ”Tal om hiv. Test for hiv”. Initiativet henvender sig til læger, NGO’er, teststeder, hospitaler, klinikker og politikere, og målet er at hjælpe flere til at kende deres hiv-status, og nedbringe det store antal hiv-smittede som i dag lever med hiv, i både Danmark og resten af Europa, uden at være klar over det.
Ugen koordineres af det paneuropæiske initiativ "HIV in Europe" www.hiveurope.eu, som har koordinationskontor hos CHIP (Copenhagen HIV Programme www.cphiv.dk) på Rigshospitalet og Københavns Universitet og bygger på erfaringer fra en succesfuld britisk hiv-test uge i 2012.
Alle organisationer, klinikker, praktiserende læger og hospitaler inviteres til at deltage og tilmelde sig ugen på hjemmesiden. De kan dele erfaringer med at sætte fokus på hiv-testning i denne uge, fra konkrete testningsaktiviteter til politisk advocacy eller oplysningskampagner blandt risikogrupper eller andre aktiviteter der søger at reducere barrierer til hiv-testning.
På ”European HIV testing week” hjemmesiden findes et stort udbud såvel baggrundsmateriale som praktiske oplysninger om, hvordan man kan deltage samt mulighederne for at dele erfaringer. www.hivtestingweek.eu
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi, R. Trebbien og J Fonager, Virologisk Overvågning og Forskning)
Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)
Læs tidligere numre af EPI-NYT
30. oktober 2013