Uge 3 - 2013
Akut og kronisk hepatitis B 2011
Europæisk uddannelse til felt-epidemiolog (EPIET) eller felt-mikrobiolog (EUPHEM)
Akut og kronisk hepatitis B 2011
Akut hepatitis B 2011
I 2011 blev der anmeldt 18 personer med akut hepatitis B virus (HBV)-infektion; heraf 15 mænd, tabel 1.
Medianalderen var 35 år (spændvidde 18-57). I alt 16 (89 %) var danskfødte, mens to (11 %) var indvandrere. Blandt de 16 danskfødte var 14 smittet i Danmark. Én var smittet i Thailand, mens smitteland var uoplyst for én person. Ti var smittet ved heteroseksuel kontakt, én ved homoseksuel kontakt, én ved et arbejdsrelateret stikuheld, samt én ved narkomani. Fem havde ukendt smittekilde.
Unge smittet i Danmark
Blandt de syv personer, der var under 30 år gamle, var én smittet i Thailand, mens resten var smittet i Danmark. Tre af disse var formentlig smittet af kæreste med kendt hepatitis B og/eller udenlandsk tilknytning. For de øvrige tre forelå oplysninger om seksuel smitte, men ikke om nærmere omstændigheder.
Kronisk hepatitis B 2011
I 2011 blev der anmeldt 247 tilfælde af kronisk HBV-infektion, tabel 2.
I alt 153 (62 %) var kvinder, tabel 3, heriblandt 91 (59%) fundet blandt gravide.
Medianalderen var 36 år (spændvidde 7-71). Flertallet, 214 (87 %) var af udenlandsk herkomst mens 33 (13 %) var af dansk herkomst. Indvandrerne var fordelt på 57 forskellige nationaliteter, heriblandt 87 personer (41 %) fra Asien.
Hyppigste smittevej var mor-barn-smitte ( 72%), tabel 4.
Næsten alle mor/barn-smittede var af udenlandsk herkomst (99 %). For én person af dansk herkomst blev mor/barn-smitte i Danmark, anført. Denne kvinde var smittet før indførelse af screening for gravide, EPI-NYT 25-32/05.
Fire personer født af udenlandske forældre var smittet ved fødslen i Danmark, alle var født før indførelse af rutinemæssig hepatitis B screening for gravide. Ti personer blev anmeldt som nosokomielt smittet, to af disse var af dansk herkomst, den ene angav at være smittet gennem blodprodukter i Danmark, før indførsel af screening af donorblod i 1983.
Generel screening af gravide
I 2011 identificerede den generelle screening af gravide 181 HBsAg-positive, hvoraf 114 blev fundet positive for første gang. Dette er på niveau med tidligere år, EPI-NYT 14-15/12.
Kommentar
Antallet af personer anmeldt med akut HBV-infektion lå i 2011 på samme lave niveau som de seneste år. I gruppen af unge under 30 år var der mindst tre tilfælde af seksuel smitte i Danmark fra en person af udenlandsk herkomst. Selv om det drejer sig om meget små tal, er det værd at minde om, at seksuel smitte med hepatitis B kan forebygges ved at tilbyde gratis vaccination til unge, der har seksuel kontakt med personer i risikogrupper.
Antallet af personer, anmeldt med kronisk HBV-infektion, steg kraftigt fra 2010 til 2011, og er i 2011 på højde med 2006-07. Denne stigning skyldes formentlig, at SSI fra 2011 har rykket for anmeldelser, når der gennem gravidescreeningen blev rapporteret tilfælde, der ikke var anmeldt tidligere.
Dette var også praksis i 2006-2007, hvor den generelle screening af gravide var indført som en forsøgsordning med intensiv monitorering. Under forsøgsordningen steg antallet af HBV-anmeldelser, men faldt igen efter den intensive monitorerings ophør, figur 1. Som følge af den systematiske screening af gravide anmeldes der et højt antal tilfælde af kronisk hepatitis B hos kvinder af anden etnisk herkomst end dansk. Der er intet, der taler for, at mænd har en lavere forekomst. Der findes således et udiagnosticeret reservoir af især indvandrermænd med kronisk hepatitis B.
HBV-infektion erhvervet ved fødslen er fortsat den hyppigste årsag til kronisk HBV-infektion og rammer i Danmark hovedsageligt børn af indvandrere fra højendemiske områder. Således er screeningen af gravide den vigtigste aktivitet med henblik på at forebygge kronisk HBV-infektion her i landet. Kvinder, der findes HBsAg positive i graviditeten skal med det samme henvises til specialafdeling til videre vurdering og eventuel behandling, uanset om de har symptomer.
Såfremt et barn, der fødes af en kvinde, der er HBV-bærer, vaccineres i forbindelse med fødslen, samt når det er 1, 2 og 12 måneder gammelt, kan det beskyttes mod smitteoverførsel. Det er derfor vigtigt, at jordemødre og obstetrikere er opmærksomme på, om den gravides hepatitis B-status er markeret i svangre- og hospitalsjournalerne. Det er ligeledes vigtigt, at de praktiserende læger er opmærksomme på, om der foreligger en positiv HBsAg-test, og følger op på dette jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide, som kan læses på www.sst.dk.
(B. Søborg, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi )
Europæisk uddannelse til felt-epidemiolog (EPIET) eller felt-mikrobiolog (EUPHEM)
Det er igen muligt at søge optagelse på den toårige europæiske uddannelse til felt-epidemiolog EPIET (European Programme for Intervention Epidemiology Training). Under uddannelsen opnår man færdigheder indenfor overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme, udbrudsopsporing og håndtering, anvendt forskning, kommunikation m.v. Uddannelsen foregår under to års udstationering i et andet europæisk land. Man forventes at have relevant uddannelse, tidligere erfaring inden for folkesundhed samt interesse for feltepidemiologi.
Det er også muligt at søge optagelse på et tilsvarende toårigt europæisk uddannelsesprogram for mikrobiologer, EUPHEM (European Public Health Microbiology Training). Selve laboratorieuddannelsen foregår også under to års udstationering i et andet europæisk land. Under uddannelsen opnås færdighed i at udføre selvstændige laboratorieopgaver i forbindelse med overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme, udbrudsopsporing og – håndtering, anvendt forskning, kommunikation m.v. Man forventes at have nogen arbejdserfaring inden for mikrobiologi, have en ph.d.-grad og interesse for feltepidemiologi.
Begge uddannelser udbydes af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol (ECDC) og starter med deltagelse i et fælles 3-ugers introduktionskursus medio september 2013. Det drejer sig om "on-the-job-training", dvs., at man vil blive aflønnet under uddannelsen.
Ansøgere til EPIET og EUPHEM skal være statsborgere i EU, Island, Liechtenstein eller Norge og have gode engelskkundskaber. Der er ansøgningsfrist d. 3. februar 2013.
Yderligere oplysninger kan fås på www.ecdc.europa.eu eller ved henvendelse til overlæge Kåre Mølbak, Afdeling for Infektionsepidemiologi (EPIET) eller overlæge Robert Skov, Mikrobiologi og Infektionskontrol (EUPHEM).
(Statens Serum Institut).
Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)
Læs tidligere numre af EPI-NYT
16. januar 2013