Uge 17 - 2013

Status på udbrud med influenza A (H7N9) i Kina.

Den 31. marts informerede de kinesiske sundhedsmyndigheder om de første tilfælde af fugleinfluenza A (H7N9) i Kina. Pr. 23. april er der rapporteret 108 tilfælde til WHO heraf 22 dødsfald.

De første bekræftede tilfælde i Kina blev syge i midten af februar. Patienterne har haft influenzalignende symptomer efterfulgt af svære nedre luftvejsinfektioner.

Det vides ikke, i hvilket omfang der er flere milde tilfælde, der ikke har ført til lægekontakt.

Tilfældene er geografisk spredt over flere kinesiske provinser, hovedsageligt i det østlige Kina. For knap halvdelen af patienterne er der rapporteret om kontakt til dyr eller dyremiljø.

Medianalderen for de rapporterede tilfælde er 65 år med en aldersspredning på 4-87 år. Der er foretaget smitteopsporing blandt mere end tusinde kontakter til de bekræftede tilfælde, og der er ikke tegn til effektiv person til person smitte.

Reservoir for det nye virus er ikke endeligt identificeret, men mistanken går på fjerkræ eller vilde fugle.

Det nye influenza A (H7N9) virus

Det nye fugleinfluenza A(H7N9) virus består af genetisk materiale fra minimum tre forskellige influenza virus med oprindelse fra fugle, men størstedelen af det genetiske materiale er formodentligt fra et virus af typen H9N2, der er almindeligt forekommende i fjerkræ i Kina.

Foreløbige analyser af virusgenomet peger endvidere på, at dette H7N9-virus har ændret sig, så det lettere end andre fugleinfluenzavirus er i stand til at smitte mennesker og svin. H7-virus har tidligere inficeret mennesker og giver typisk milde symptomer.

Det nye virus er ikke tidligere set hos mennesker eller dyr, men er efter udbruddet blevet isoleret fra et mindre antal duer, høns og ænder fra markeder i Kina i de berørte områder.

Der er tale om et lavpatogent aviær virus der angiveligt ikke giver anledning til alvorlig sygdom i fugle. Dette øger risikoen for at virusset kan sprede sig blandt vilde fugle, uden at det opdages.

Virus ser ud til at være følsomt overfor antivirale midler som oseltamivir (Tamiflu®) og zanamivir (Relenza®), men der er endnu sparsom erfaring med antiviral behandling af patienter.

Kommentar

Årsagen til at udbruddet vækker stor opmærksomhed hos WHO og andre internationale myndigheder er, at der er tale om ny subtype af influenzavirus, der rammer mennesker, ofte med alvorlig sygdom til følge.

Herved rejses spørgsmålet, om det nye virus har pandemisk potentiale. Dette vides endnu ikke.

Der er ikke set tegn på effektiv person til person smitte, hvilket er en forudsætning for epidemisk spredning. Mindre end halvdelen af tilfældene har haft kendt kontakt til fugle eller dyremiljø, og dermed er associationen til fjerkræ ikke slået fast.

Yderligere studier er nødvendige for at beskrive reservoir for det nye virus. Da udbruddet skyldes et lavpatogent fugleinfluenzavirus der formentligt ikke giver anledning til symptomer hos fjerkræ eller vilde fugle, kan udbruddet blive vanskeligere at inddæmme end fx tidligere udbrud med højpatogen fugleinfluenza A (H5N1), der kun ses hos mennesker, der har haft tæt kontakt til sygt fjerkræ.

Indtil videre er dødeligheden blandt mennesker med bekræftet fugleinfluenza A (H7N9) omkring 20%, hvilket er væsentligt lavere end dødeligheden blandt mennesker smittet med influenza A (H5N1). Hvis der er flere milde tilfælde af influenza A (H7N9) blandt mennesker, der ikke er blevet diagnosticeret, vil den observerede dødelighed være overestimeret.

De kinesiske sundhedsmyndigheder har intensiveret overvågningen af det nye influenzavirus blandt både dyr og mennesker med henblik på hurtig diagnostik, behandling og smitteopsporing. Sundhedsmyndighederne arbejder tæt samme med WHO med henblik på at afdække virus egenskaber nærmere og identificere reservoir for smitten.

Der er ingen rejserestriktioner og indtil videre vurderes risikoen for spredning til Europa som begrænset. Læger bør stadig være opmærksom på fugleinfluenza hos personer med svære nedre luftvejsinfektioner der indenfor 10 dage før symptomdebut har haft ophold i Kina og andre lande hvor fugleinfluenza kan forekomme som Vietnam, Cambodia, Bangladesh, Indonesien og Ægypten.

For mere information om forholdsregler, diagnostik og meldepligt i forhold til fugleinfluenza se tema om influenza A (H7N9) på www.ssi.dk.
(Tyra G. Krause, Afd. for Infektionsepidemiologi, Karoline Bragsted og Thea K. Fischer, Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi)

Tyfus og paratyfus 2011-2012

Klinik og smitteforhold

Tyfus og paratyfus er septiske febersygdomme der forårsages af salmonella serotyperne Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A, B og C. Smittevejen er fækal-oral fra human afføring

Tyfus og paratyfus er anmeldepligtig for både læger og laboratorier. Afdeling for Infektionsepidemiologi rykker for kliniske anmeldelser på baggrund af laboratorieanmeldte tilfælde.

Klinisk anmeldte tilfælde

I perioden 2011 og 2012 blev anmeldt henholdsvis 6 og 10 tilfælde af tyfus og 12 og 8 tilfælde paratyfus, Størstedelen af de anmeldte tilfælde var i voksengruppen fra 20-39 år, tabel 1.

Tretten tilfælde af tyfus og 18 tilfælde af paratyfus var indlagt på hospital.

Smitteforhold for tyfus

En stor del (94%) var, som tidligere set, smittet i Pakistan, Indien eller øvrige Asien, tabel 2.
I alt otte af de 16 tyfustilfælde var af anden etnisk herkomst end dansk. Heraf var fire voksne og to børn < 15 år smittet under ophold hos familie i oprindelseslandet.

To personer var på turist eller forretningsrejse i henholdsvis Indien og Pakistan. I alt otte danskere var smittet med tyfus, tabel 3.

Heraf var tre var smittet i Pakistan, én under ophold hos familie, to på turistrejse, heraf et barn under 15 år. To var smittet i Indien, én under ophold hos familie, én på turistrejse. To var smittet på turistrejse i øvrige Asien, heraf et barn under 15 år. Desuden var én smittet i Sydamerika.

Smitteforhold for paratyfus

I alt 17 (85 %) paratyfustilfælde var erhvervet i Asien, heraf 12 i Indien og Pakistan. To tilfælde var erhvervet i henholdsvis Tyrkiet og Syd-og Mellemamerika og én havde ukendt smitteland, tabel 3.

I alt seks danskere var smittet under rejse eller ophold i udlandet, heraf tre i Pakistan, én i Indien og for to var flere smittelande mulige.

I alt 14 paratyfustilfælde var indvandrere, tabel 3. 13 var smittet i oprindelseslandet eller på turist rejse til Asien, heraf fem i Pakistan og tre i Indien. Én var smittet i Tyrkiet.



 

Laboratorieanmeldte tilfælde

Antal laboratorieanmeldte tilfælde var for begge år højere end antal klinisk anmeldte tilfælde, tabel 4.
 
 

Isolater indsendes til Afdeling for Mikrobiologi og infektionskontrol, SSI.

Vaccinationsstatus for tyfus

Femten vides at være uvaccinerede. For 17 var vaccinationsstatus ukendt og for fire var vaccinationsstatus uoplyst.

Kommentar

Antallet af tilfælde er i al væsentlighed uændret fra tidligere år.

Infektions ses hyppigst efter rejser til det indiske subkontinent.
Vaccination mod tyfus anbefales ved rejser til det indiske subkontinent med varighed over to uger og ved ophold hos familie og bekendte i endemiske områder, uanset opholdets varighed, EPI NYT 6/11 og EPI-NYT 26/12. Se også www.ssi.dk/rejser.
(C. Kjelsø, S. Ethelberg, Afd. for Infektionsepidemiologi , Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol) 
  

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

24. april 2013