Uge 11 - 2013

Ny vejledning om hiv og hepatitis B og C virus

Sundhedsstyrelsen udgiver ”Vejledning om hiv (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus. Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik samt håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser.”

Én vejledning og kun på nettet

Den nye fælles vejledning er en sammenskrivning og opdatering af: ”Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte, 1992” og ”Vejledning om forebyggelse af viral hepatitis, 2002”, som hermed begge udgår. Der vil senere på året komme en kort separat vejledning om hepatitis A.

De nye retningslinjer afspejler, at behandlingsmulighederne for hiv, hepatitis B (HBV) og hepatitis C (HCV) er væsentligt forbedrede. Hiv bør ikke længere håndteres som en exceptionel infektion, men ses i sammenhæng og på linje med en række andre smitsomme sygdomme. Samtidig kræver udviklingen, at diagnosen hepatitis ovevejes i andre og flere situationer.

Vejledningen udkommer ikke i papirformat, men kan fra 13. marts 2013 findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk under overskrifterne ”Hiv” og ”Hepatitis” på undersiden om forebyggelse/smitsomme sygdomme. Det har været hensigten at skabe et levende, brugervenligt, netbaseret oversigts- og opslagsværk, hvorfra der er links til mere specifik og opdateret viden samt til de øvrige regler og anbefalinger, der gælder for at undgå ikke-seksuel smitte.

Vejledningen vil blive opdateret løbende i takt med udviklingen på området, hvorfor relevante aktører også opfordres til at henvende sig til Sundhedsstyrelsen på sst@sst.dk, såfremt man bliver bekendt med væsentlige ændringer.

Målgruppen

Målgruppen for vejledningen er hospitaler, praksissektoren (praktiserende læger, speciallæger, fodterapeuter og tandlæger), embedslæger, den kommunale sundhedstjeneste, ansatte og arbejdsgivere i fag med risiko for smitte, administratorer samt interesseorganisationer, herunder patientorganisationer.

Forebyggelse af eksposition i erhverv og hjem

De generelle infektionshygiejniske forholdsregler er fortsat basisgrundlaget for al forebyggelse af kontaktsmitte. Helt centralt i forebyggelsen af smitte i sundhedsvæsenet og i plejesektoren står uændret principperne om de generelle procedurerelaterede retningslinjer helt uafhængigt af (evt. kendskab til) patienternes diagnose eller smittestatus. Vejledningen giver konkret anvisninger på hygiejniske forholdsregler mod eksposition via blod og sekreter i hjem og dagtilbud. Der er også råd om håndtering af stikuheld og ulykker.

Hvem skal vaccineres mod hepatitis B?

Ved udarbejdelse af anbefalingerne vedrørende vaccination er der foretaget en afvejning af risiko for smitte og de samfundsøkonomiske omkostninger ved vaccination. Der gøres opmærksom på, at anbefalingerne er at betragte som minimumsanbefalinger, der kan udvides af arbejdsgiver og Arbejdstilsynet.

Der er ændring i kredsen af personalegrupper, der anbefales vaccineret, så man nu anbefaler dette til personer, der vurderes i konkret risiko frem for særlige faggrupper. Afgrænsningen må foretages lokalt. Listen omfatter:

• Ansatte og studerende i og uden for sundhedsvæsenet, som har en væsentlig risiko for smitteoverførsel og stiklæsioner, fx ved stik- eller skæreulykker med blodforurenede kanyler, knive m.v.
   
• Ansatte i bo-enheder i institutioner for udviklingshæmmede, hvor der findes en eller flere beboere med kronisk hepatitis B.
   
• Ansatte i daginstitutioner og dagpleje, som passer et barn under skolealderen med kendt kronisk hepatitis B.

Undersøgelse for anslag/booster?

Der anbefales hos i øvrigt raske individer ikke rutinemæssig antistofkontrol efter afsluttet vaccination mod hepatitis B, ej heller boostervaccination efter en årrække. Dog er der en række personer, som bør testes for antistof-respons 1-2 måneder efter afsluttet vaccinationsserie med henblik på undersøgelse for anslag og evt. revaccination, herunder børn født af mødre med kronisk hepatitis B og personer med nedsat immunforsvar: Dialysepatienter, patienter med hiv, personer med intravenøst stofmisbrug eller Downs syndrom. Også for personer med vedvarende høj risiko for smitte kan man overveje serologisk kontrol af anslag efter endt vaccinationsserie.
Betalingsforhold vedrørende vaccination er ikke ændret.

Hvem skal tilbydes test, hvornår, hvordan og med hvilke prøver?

Hverken hiv eller hepatitis er generelt udbredte i Danmark. Sundhedsstyrelsen finder stadig, at der ikke er grundlag for at indføre vaccination mod hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet. Der satses i stedet forebyggelsesmæssigt på en strategi, der skal nå personer og grupper i særlig risiko for hiv og/eller hepatitis B og C. Der udfoldes derfor specifikke indsatser overfor særlige grupper såsom gravide, etniske minoriteter, mænd, som har sex med mænd (MSM), prostituerede, i.v. stofbrugere (IDU) og personer smittet med hiv, HBV eller HCV.

Vejledningen indeholder opdaterede lister over grupper af personer, der har øget risiko for eller er særligt sårbare over for infektion, og hvor man bør tilbyde testning.

Al testning er fortsat frivillig, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter, med særlig risiko for smitte med hiv, rutinemæssigt tilbydes og aktivt opmuntres til at acceptere hiv-testning, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet og ikke kun, når patienterne selv anmoder om at blive testet, EPI-NYT 46/09 og 11/10. Formålet er at få identificeret så mange hiv-smittede som muligt. Dels for at kunne tilbyde behandling på det mest optimale tidspunkt for den enkelte, og dels for at mindske smittetrykket i befolkningen ved den forebyggende effekt af rådgivning og anti-retroviral behandling.

Kontaktopsporing anbefales som en effektiv måde at finde uerkendte hiv-smittede.
Vejledningen illustrerer, hvilke prøver der skal tages for at stille diagnosen hepatitis B og C.

Fortsat mulighed for anonymitet ved hiv-testning, men ikke ved indberetning af hiv-positive

Såfremt det ønskes, kan man fremover fortsat være anonym i forbindelse med undersøgelse for hiv på screeningklinikker og ambulatorier i hospitalsregi. Særlige steder i de store byer er det også muligt at blive hiv-testet anonymt uden for sundhedsvæsenet ved såkaldte ”Checkpoints”.

Anonymiteten ophører imidlertid nu ved indberetning efter positivt svar, og som tidligere når patienten henvises til ambulant kontrol eller indlæggelse, hvor registrering sker med navn og cpr-nummer.

I de få tilfælde, hvor en anonym patient afviser at oplyse sin identitet, er det for at undgå senere dobbeltregistrering vigtigt, at blanketten ikke påføres erstatningsnavn eller erstatnings-cpr-nummer. I stedet skal anføres ”ANONYM”, evt. med angivelse af køn og alder.

Svarafgivelse på hiv-test afstemmes efter situationen

Lægen skal sørge for, at personer, der undersøges for hiv, får svar på betryggende måde, hvilket afhænger af den vurderede risiko, af situationen, og hvad der aftales mellem læge og patient.

Hiv, hepatitis B og C håndteres i øvrigt ikke specielt i forhold til andre infektionssygdomme. Information og samtykke i forbindelse med testning for hiv, HBV og HCV, videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til brug for behandling samt indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. følger Sundhedslovens almindelige regler.
(Sundhedsstyrelsen)

Hepatitis B-vaccination af rejsende

Anbefalingerne for hvilke rejsende, der bør tilbydes hepatitis B-vaccination fremgår af ”Rejser og smitsomme sygdomme” under ”Vaccination” på www.ssi.dk, samt af EPI-NYT 27/12.

For i øvrigt raske rejsende, der anbefales hepatitis B-vaccine, anbefales der ikke rutinemæssig kontrol af antistof-respons. Der anbefales heller ikke booster-vaccination. Såfremt der er givet tre hepatitis B-vacciner, og minimumsintervallerne er overholdt, skal der ikke gives yderligere, også selvom det anbefalede interval imellem vaccinationerne er overskredet.
(Afdeling for Infektionsepidemiologi)