Uge 10 - 2013

Status på udbrud med ny coronavirus

I september 2012 fik to patienter fra henholdsvis Saudi Arabien og Qatar påvist et ny coronavirus (NCoV). Disse patienter havde haft alvorlige luftvejsinfektioner, og sundhedsmyndigheder og overvågningsinstitutioner reagerede derfor prompte, bl.a. ved at etablere diagnostik og overvågning af det nye virus. Der er per 6. marts 2013 rapporteret i alt 13 bekræftede tilfælde af ny coronavirus til WHO. Patienterne havde symptomdebut fra april 2012 til februar 2013, og i alt syv patienter er døde.

Coronavirus er en familie af RNA-virus, som findes i fugle og pattedyr. Coronavirus er en almindelig årsag til forkølelse, men kan også i sjældne tilfælde give nedre luftvejsinfektioner. Der findes flere grupper af coronavirus, og det virus, der gav anledning til SARS-epidemien i 2003, var en særlig variant. NCoV tilhører samme gruppe som SARS, men er genetisk forskellig. NCoV ligner de coronavirus, der forekommer hos flagermus.

I alt otte tilfælde havde forud for symptomdebut enten været bosiddende eller rejst i Qatar eller Saudi-Arabien. Blandt disse forekom tre tilfælde i Saudi-Arabien i den samme familie. I april 2012 sås et udbrud af alvorlig lungebetændelse på et hospital i Jordan. To tilfælde havde dødelig udgang og har efterfølgende fået påvist infektion med NCoV.

Den 11. februar 2013 bekræftede Health Protection Agency i England NCoV hos en britisk statsborger, som havde rejst i Pakistan og Mellemøsten. Han udviklede symptomer den 24. januar 2013 og vendte utilpas tilbage til England den 28. januar. Han opholdte sig kortvarigt i hjemmet, hvorefter han blev indlagt. To familiemedlemmer uden rejseanamnese udviklede efterfølgende symptomer og blev testet positive for NCoV. Ét af de to familiemedlemmer blev indlagt på sygehus og døde, denne person havde forudgående kronisk sygdom. Det andet familiemedlem, der kun havde haft kortvarig kontakt med patienten på sygehus, fik milde symptomer og kom sig uden indlæggelse. For de seneste tre tilfælde i England er foretaget aktiv smitteopsporing inden for familien og blandt sundhedspersonale, og der er ikke påvist yderligere tilfælde. Der foretages også serologiske undersøgelser for at afgøre, om der kan være tale om infektion, der ikke har givet symptomer.

Af de i alt 13 rapporterede tilfælde kan der være tale om person-til-person smitte for fire personer. Der er herudover lavet smitteopsporing blandt mere end 200 kontakter til bekræftede tilfælde både i Mellemøsten og i Europa, hvor man ikke har påvist tegn til smitte. Det epidemiologiske mønster tyder derfor på, at der kun er begrænset person-til-person smitte.

Danmark var et af de første lande, der udviklede diagnostik for NCoV, og flere patienter er blevet undersøgt, men der er ikke påvist tilfælde i Danmark. Man bør dog stadigt overveje NCoV hos patienter med svær nedre luftvejsinfektion og ophold på Den Arabiske Halvø og nabolande inden for 10 dage før symptomdebut.
(F. Dorleans, T.G. Krause, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Udvidet registreret aldersindikation for vacciner mod japansk hjernebetændelse og meningitis

Den registrerede vaccine til beskyttelse mod japansk encephalitis (Ixiaro®) har opnået udvidet aldersindikation fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Vaccinen kan gives fra 2-måneders-alderen, som to doser med 28 dages mellemrum. Børn i alderen 2 måneder til 3 år gives halv dosis. Den registrerede aldersindikation erstatter den hidtidige off-label anbefaling, EPI-NYT 37/09.

Vaccination foreslås normalt kun ved længerevarende ophold i Asien, hvor japansk encephalitis forekommer, dvs. ophold over 4 uger og specielt i landområder, EPI-NYT 27/12. Vaccination af børn før ophold i udviklingslande, se EPI-NYT 6/11. Revaccination anbefales 12-24 måneder efter primær vaccination, afhængigt af ekspostionsgraden, EPI-NYT 25/10.
Der er nu registreret to firevalente konjugerede vacciner til beskyttelse mod meningokoksygdom forårsaget af gruppe A, C, Y eller W135, Nimenrix® og Menveo®.

Nimenrix® kan anvendes til børn ≥ 1 år og voksne. Der gives én dosis.

I den hidtidige formulering kan Menveo® anvendes til børn på 11 år og derover samt til voksne. Der gives én dosis. EMA har netop godkendt en udvidet aldersindikation for en ny formulering af Menveo®, hvor vaccinen kan gives fra 2-års-alderen. Denne formulering er dog ikke aktuelt tilgængelig via SSI. Indtil videre anbefales børn i alderen 1-10 år derfor vaccineret med den registrerede vaccine Nimenrix®, se ovenfor. Behovet for revaccination er uafklaret.

Hvis indiceret, kan børn i alderen 2 måneder til 1 år fortsat primærvaccineres med to doser Menveo® med minimum en måneds interval. Lægemiddelstyrelsen (nu Sundhedsstyrelsen) har tidligere vurderet, at vaccinen kan anvendes off-label til denne aldersgruppe, EPI-NYT 37/10. Ved fortsat risiko for eksponering gives booster dosis 12 måneder efter primærvaccinationsprogrammet. Vaccination af børn i alderen 2 måneder til 1 år bør kun ske, når det er velindiceret at give en firevalent vaccine (Menveo®). Såfremt der kun er behov for beskyttelse mod gruppe C, er den registrerede monovalente konjugerede vaccine at foretrække (NeisVacC®).

Vaccination med firevalent meningokokvaccine foreslås ved ophold i lande i Afrika, hvor meningokoksygdom optræder epidemisk i perioder (meningitisbæltet), se EPI-NYT 27/12 og www.ssi.dk/rejser. Herudover kan vaccination anvendes til udbrudskontrol efter vurdering af embedslægen, EPI-NYT 38/12.
(P.H. Andersen, på vegne af rådgivningsteam, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

To tilfælde af mæslinger anmeldt i februar 2013

I februar blev anmeldt yderligere to tilfælde af mæslinger. Årets første tilfælde blev anmeldt i januar, EPI-NYT 5/13.

Det andet tilfælde var en 37-årig kvinde fra Sjælland, som formodes smittet under ferierejse i Thailand. Kvinden var formentlig MFR-vaccineret én gang som 15-årig. Det er velkendt, at mæslinger kan optræde på trods af tidligere MFR-vaccination, og tilfældet understreger, at risikoen for mæslinger bør tænkes ind i den rejsemedicinske rådgivning på linje med andre rejserelaterede sygdomme som fx hepatitis A og gul feber.

Det tredje tilfælde var en 19-årig uvaccineret mand fra Region Midtjylland, som ikke havde nylig rejseanamnese eller kendt kontakt til et tilfælde af mæslinger. Det har specielt ikke været muligt at etablere et epidemiologisk link til det første tilfælde i januar, hvor der var oplysning om ophold i samme område, men det sidste tilfælde optrådte inden for inkubationstiden på 7-18 dage, så en kortvarig tilfældig kontakt kan ikke udelukkes.

Læger opfordres fortsat til at være særligt opmærksomme på diagnosen hos børn og yngre voksne med symptomer på mæslinger. Det er vigtigt, at personer mistænkt for mæslinger så vidt muligt ikke opholder sig i venteværelser med andre patienter, idet mæslinger er yderst smitsom.

Vaccination mod mæslinger er en del af MFR-vaccinen, som tilbydes alle børn i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen kan også gives til ikke tidligere vaccinerede voksne. De skal dog selv betale for vaccinen, idet det midlertidige gratis tilbud om MFR-vaccination af unge voksne er ophørt pr. 31/12 2012. Hvis ikke-immune personer med sikkerhed har været udsat for smitte, kan MFR-vaccination inden for 3 døgn eller injektion med humant normalt immunglobulin inden for 6 døgn efter smitte, forebygge eller mildne sygdommen.
(P.H. Andersen, L.K. Knudsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

6. marts 2013