Uge 5 - 2012

Rabiesprofylakse

Ved dyrebid erhvervet i Danmark er bid af flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid af andre dyr er begrundet mistanke om rabies, bør dyret først undersøges af en dyrlæge. Dyrlægen vil, om nødvendigt, aflive dyret, og foranstalte videre undersøgelse for rabies. I andre dele af verden er rabies mere udbredt. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid af et rabiesinficeret dyr, eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår. Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Epidemiologisk afdeling, hvorfra human rabies immunglobulin (HRIG) og vaccine kan rekvireres af praktiserende læger på Sygesikringens regning. Anbefalingerne for profylakse omfatter både præ- og posteksposition, EPI-NYT 37/10.

Post-ekspositionsprofylakse

I 2011 blev i alt 150 personer sat i post-ekspositionsbehandling mod rabies efter bid af dyr, tabel 1. I alt 80 personer blev behandlet med både HRIG og vaccination. Bid af flagermus i Danmark var årsag til, at ti personer blev sat i profylaktisk behandling; to flagermus blev samtidig undersøgt for rabies. Én person blev i Danmark bidt af en hund importeret fra Grækenland, og én person blev bidt af et får, som havde neurologiske symptomer.

Da der tidligere har været konstateret flagermus-rabies hos enkelte får i Danmark, EPI-NYT 24/03 (pdf), blev fåret sendt til undersøgelse. Analyserne for alle de fire dyr var negative for rabiesvirus, og behandlingen blev afbrudt. Herud over blev 92 danskere eksponeret for rabies i Asien, (heraf 54 i Thailand og syv på Bali), 36 i det øvrige Europa, heraf 26 i Tyrkiet, fem i Afrika og fem i Mellem- og Sydamerika. Blandt 54 personer, som blev behandlet efter mulig eksposition for rabies i Thailand, var 28 bidt af hunde, 23 af aber og tre af katte.

Kommentar

Mulig eksponering for rabies i udlandet var den hyppigste årsag til post-ekspositionsprofylakse, idet 92% af alle behandlede havde været i udlandet, heraf 40% i Thailand. Den opadgående tendens i antal personer sat i profylaktisk behandling efter dyrebid i Thailand fortsætter, EPI-NYT 4/11. Stigningen i antal post-ekspositionsbehandlinger efter dyrebid i udlandet skyldes forment-lig såvel øget opmærksomhed som øget rejseaktivitet.

Ved rådgivning før udlandsrejse er det vigtigt at nævne risikoen for rabies ved kontakt med dyr, og at tilråde restriktiv dyrekontakt og hurtig lægekontakt i tilfælde af dyrebid.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Epidemiologisk afdeling)

Rabies hos dyr

Siden 1982 har Danmark været fri for klassisk rabiesvirus, hvorimod infektion med denne type forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til slædehunde og andre pattedyr. I 2011 blev der påvist klassisk rabiesvirus i et får fra Grønland, tabel 2. Flagermus er reservoir for flagermus-rabiesvirus (European Bat Lyssavirus, EBLV). EBLV blev første gang påvist i flagermus i Danmark i 1985, og sidste positive fund var i 2009.

Rabiesudbrud på Svalbard

I efteråret 2011 var der et udbrud af rabies på Svalbard i Norge efter mere end 10 års fravær af sygdommen. I september blev to polarræve fundet positive for klassisk rabiesvirus, og efterfølgende er otte rensdyr blevet diagnosticeret med sygdommen. Som følge af udbruddet har omkring 300 personer modtaget post-ekspositionsprofylakse. De norske myndigheder har iværksat en række foranstaltninger for at kontrollere udbruddet. Der har ikke været humane tilfælde.(T.B. Rasmussen, DTU Veterinærinstituttet, Lindholm)

Temadag: Skybrud over København den 2. juli 2011

Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) og Epidemiologisk afdeling afholdt den 26. januar et afrapporteringsmøde om oversvømmelserne efter skybruddet over København den 2. juli 2011. De ca. 60 deltagere var bl.a. sundhedsfagligt personale, eksperter inden for vandområdet og firmaer, der havde deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Skybruddet var usædvanlig voldsomt, men med de varslede klimaforandringer er der risiko for lignende oversvømmelser i fremtiden. Problemet ved store mængder regnvand er en overbelastning af kloaksystemet, som kan medføre sygdom hos de mennesker, der kommer i kontakt med kloakvandet.

Sygdom efter skybruddet

I alt blev fem personer anmeldt med leptospirose. To var indlagt og én døde, EPI-NYT 34b/11. Derud over viste en spørgeskemaundersøgelse blandt 257 personer, der havde været erhvervsmæssigt eksponeret for skybrudsvand, at 22% havde været syge. De hyppigste symptomer var diarré, forkølelse og hovedpine. Undersøgelsen viste også, at sygdom var associeret med rygning (kontakt mellem hænder og mund) samt manglende håndvask.

Forebyggelse

I byplanlægning bør indtænkes løsninger til at lede regnvandet væk, før det når kloakkerne. Det er også vigtigt, at alle, der har kontakt til oversvømmelsesvand, anvender personlige værnemidler såsom handsker og støvler. Læger bør være opmærksomme på, at patienter, der har haft kontakt til oversvømmelsesvand, kan være i risiko for en række sygdomme. Vaccination af kloakarbejdere, EPI-NYT 12-13/05.

Læs mere om afrapporteringsmødet.

(L. Müller, O. Wojcik, Epidemiologisk afdeling, J. Holt, A. Kjerulf, CEI)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

1. februar 2012