Uge 42/43 - 2012

DANMAP 2011: Antibiotikaforbrug og -resistens

Den årlige DANMAP-rapport (Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme) opsummerer det danske forbrug af antibiotika til dyr og mennesker og følger resistensudviklingen i bakterier indsamlet fra dyr, fødevarer og mennesker. DANMAP 2011-rapporten er tilgængelig på www.danmap.org. Her er beskrevet nogle af hovedpunkterne for forbrug og resistensudvikling relateret til mennesker.

Det totale antibiotikaforbrug

I 2011 lå det totale forbrug af antibiotika til systemisk brug til mennesker (primærsektoren og hospitalssektoren sammenlagt) på samme niveau som i 2010. Forbrugsniveauet i 2011 fulgte dog den generelt stigende tendens fra de seneste år. Primærsektoren udgjorde 90 % af forbruget. Fra 2002 til 2011 steg det totale forbrug af antibiotika i Danmark med 28 %.

Antibiotikaforbrug i primærsektoren

Forbruget af antibiotika i primærsektoren var i 2011 på samme høje niveau som i 2010. Det høje forbrug i de to år faldt sammen med udbrud med Mycoplasma pneumoniae, EPI-NYT 48/10 og 42-43/11, og en del af det stigende antibiotikaforbrug (specielt forbruget af makrolider) var sammenfaldende med disse udbrud.

Andre forklaringer på det stigende antibiotikaforbrug er på nuværende tidspunkt svære at vurdere på grund af manglende indikationskoder på udskrevne recepter. Dette forventes dog at blive bedre fremover, da det i 2012 blev vedtaget at fjerne de brede indikationskoder (”mod betændelse” og ”mod infektion”) og erstatte dem med mere specifikke indikationskoder på alle danske antibiotikarecepter. Fra 2002 til 2011 er det totale forbrug af antibiotika i primærsektoren steget med 29 %, og forbruget af bredspektret antibiotika er steget med 78 % (opgjort i DDD/1.000 indbyggere pr. dag, DDD = Definerede Døgn Doser).

Antibiotikaforbrug i hospitalssektoren

Det samlede forbrug af antibiotika i hele hospitalssektoren (rehabiliteringscentre, hospices, private-, psykiatriske-, special- og somatiske hospitaler) faldt med 3,7 % fra 2010 til 2011. Siden 2002 er forbruget steget med 26 %. Fra 2002 til 2011 er brugen af de bredspektrede antibiotika på hospitalerne steget med 67 %.

Resistensforekomst blandt zoonoser

Ligesom i de foregående år var resistensforekomsten over for flere af de testede antibiotika, bl.a. ciprofloxacin, højere i Salmonella Typhimurium- og Campylobacter jejuni-isolater fra patienter med infektioner erhvervet i udlandet end fra patienter med infektioner erhvervet i Danmark.

Øvrige resistensforhold

Antallet af nye MRSA-tilfælde steg i 2011 til 1292 i forhold til 1097 tilfælde i 2010. Den stigning, som blev observeret i 2010, EPI-NYT 46/11, fortsatte således i 2011. Stigningen blev primært set i tilfælde uden for hospitalerne (samfundserhvervede tilfælde). Antallet af hospitalserhvervede tilfælde var lavt og udgjorde kun 5 % af det totale antal tilfælde.

Der var 164 nye humane tilfælde af CC398 MRSA (MRSA-type, der er relateret til svinekontakt). I 14 tilfælde havde personerne hverken haft direkte kontakt til svin eller boet i husstand med én, der havde direkte kontakt til svin.

I 2011 var forekomsten af resistens overfor 3. generations cefalosporiner for både Klebsiella pneumoniae (10 %) og Escherichia coli (8 %) fra blod på samme niveau som i 2010. Til sammenligning var resistensforekomsten under 5 % for begge bakterietyper i 2006.

I oktober 2011 screenede 12 af 13 af de klinisk mikrobiologiske afdelinger alle E. coli og K. pneumoniae urin- og blod-isolater for ESBL-produktion, EPI-NYT 39b/12. ESBL-prævalensen fra 2011 blev sammenlignet med data fra tilsvarende studier udført i 2007 og 2009. Fra oktober 2009 til oktober 2011 steg prævalensen af ESBL-producerende E. coli signifikant i urinprøver fra både praksis (fra 2,3 % i 2009 til 3,2 % i 2011) og hospitaler (fra 3,8 % i 2009 til 4,7 % i 2011).

I perioden 2008–2011 blev der fundet 15 carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE) i Danmark. Af de 15 observerede tilfælde blev 10 fundet i 2011, og de fleste af disse var importeret fra Libyen fra patienter sendt til Danmark under konflikten i Libyen, EPI-NYT 10/12. Der er ikke laboratoriemeldepligt for CPE i Danmark, og der kan muligvis have været flere tilfælde.

I 2011 var forekomsten af penicillin- og erythromycin-resistens stadig lav blandt Streptococcus pneumoniae, og gruppe A, B, C og G streptokokker. Forekomsten af ampicillin-resistens var høj (93 %) blandt Enterococcus faecium-isolater fra blod, mens forekomsten af vancomycin-resistens var lav (1,3 %) blandt E. faecium-isolater. Ingen af de undersøgte E. faecalis-isolater fra blod var vancomycin-resistente.

Kommentar

Ud over udbruddene med Mycoplasma pneumoniae i vintrene i 2010 og 2011 er det svært at forklare, hvad stigningerne i antibiotikaforbruget i primærsektoren skyldes. Indførelse af de mere specifikke indikationskoder vil gøre det nemmere at forklare ændringer i forbrugsmønsteret hos de praktiserende læger og speciallæger.

Der sås en øget risiko for infektion med resistente Salmonella og Campylobacter i forbindelse med rejser i udlandet. Ciprofloxacin-resistente bakterier kan være forbundet med større risiko for behandlingssvigt, og det er derfor vigtigt at tage højde for rejseaktivitet inden behandling.

Den lave forekomst af hospitalserhvervet MRSA viser, at de danske retningslinjer virker. Den fortsatte stigning i antallet af samfundserhvervet MRSA ses også i de øvrige nordiske lande og stammer formentlig fra rejseaktivitet og efterfølgende spredning i samfundet. Hertil kommer, at MRSA med relation til svin fortsætter med at stige, dog uden større spredning til den almene befolkning. Det forventes, at der i løbet af efteråret udgives en revideret MRSA-vejledning af Sundhedsstyrelsen.

Det øgede forbrug af bredspektrede antibiotika (ciprofloxacin, 2. og 3. generations cefalosporiner og carbapenemer) på hospitalerne de senere år er sammenfaldende med en øget forekomst af ESBL-producerende E. coli fra urinvejsinfektioner. Det vides ikke, hvordan de ESBL-producerende bakterier spredes, hvilket gør det svært at standse spredning.

Den stigende forekomst af CPE i Europa, og nu også i Danmark, er bekymrende. Ud over at CPE infektionerne er særdeles vanskelige at behandle med antibiotika, har bakterierne potentiale til at etablere sig og spredes både på sygehuse og i samfundet. Dette modsvarer, hvad der tidligere er set for ESBL-producerende bakterier. Der er behov for en forbedret overvågning af ESBL-producerende K. pneumoniae og E. coli samt carbapenemase-producerende bakterier i Danmark.
(A.M. Hammerum, L. Skjøt-Rasmussen, K.G. Kuhn, S.S. Olsen, E.M. Nielsen, A.R. Larsen, A. Petersen, R.L. Skov, Mikrobiologi og Infektionskontrol, M. Laursen Afd. for Dataleverancer og Lægemiddelstatistik)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf) 

Læs tidligere numre af EPI-NYT

24. oktober 2012