Uge 24b - 2012

Det Internationale Sundhedsregulativ

Det Internationale Sundhedsregulativ, også kaldet International Health Regulations (IHR), er bindende internationale retningslinjer, hvis formål er at begrænse sundhedstrusler, der hurtigt kan sprede sig imellem lande. I 2005 blev IHR revideret, og det nye IHR trådte i kraft den 15. juni 2007, med henblik på endelig implementering senest den 15. juni 2012.

Baggrunden for revisionen var erfaringer fra bl.a. SARS epidemien, EPI-NYT 11/03 (pdf), 12/03 (pdf) og 13/03 (pdf), og udbrud med højpatogent aviær influenza A (H5N1) virus, EPI-NYT 6/04 (pdf). Der viste sig et behov for en større grad af samarbejde og åbenhed om trusler imellem lande, en forpligtelse til at dele data samt et proportionalitetsprincip, således at de kontrolforanstaltninger lande vedtog, stod i forhold til truslens størrelse og karakter.

Formålet med IHR er at hindre indførsel og spredning af smitsomme sygdomme, fødevare relaterede sygdomme, zoonoser, og sygdom forårsaget af kemiske, radiologiske og nukleare hændelser. Derudover skal IHR også sikre, at de kontrolforanstaltninger der iværksættes ikke sætter urimelige begrænsninger for rejse og handel. IHR kræver derfor, at landene overvåger, håndterer og rapporterer hændelser til WHO, der kan udgøre en potentiel folkesundhedsmæssig risiko af international betydning, Public Health Emergency of International Concern (PHEIC).

Danske sundhedsmyndigheders rolle i IHR

Sundhedsberedskabet hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressort. Sundhedsstyrelsen er af Ministeriet blevet udpeget som koordinator med henblik på implementering af IHR, og har i forbindelse med implementeringen dokumenteret arbejdet i rapporten: Det Internationale Sundhedsregulativ - gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab, www.sst.dk.
Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut er udpeget som nationalt kontaktpunkt for IHR og er dermed ansvarlig for at indrapportere PHEIC hændelser til WHO. Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, har et velkoordineret tæt samarbejde med Statens Serum Institut, og indberetter forekomst af PHEIC til Afdeling for Infektionsepidemiologi.

IHR’s krav til beredskabet

IHR tilsigter, at lande har et effektivt beredskab til at håndtere - dvs. opdage, respondere og rapportere - om en uventet folkesundhedsmæssig begivenhed. Der skal foregå overvågning og vurdering af sundhedsmæssige trusler. Kontrolforanstaltninger skal kunne iværksættes, og endeligt skal lande leve op til særlige kapacitetskrav i udpegede havne og lufthavne for at kunne begrænse spredning af sygdomme og lignende ved indrejsepunkter.

For Danmark er det ikke relevant med en specifik operativ IHR beredskabsplan, idet beredskabsplanlægning i Danmark for alle myndigheder baserer sig på myndighedens sektoransvar, samt på ligheds- og nærhedsprincipperne. Der er udarbejdet en national beredskabsplan med et ”all hazards approach”, en helhedsorienteret tilgang til planlægningen, der betyder, at planlægningen fastlægger rammerne i form af struktur og organisation, og beredskabsopgaverne løses med udgangspunkt i dette samt i sektoransvaret.

Overvågning og vurdering

I Danmark foregår en hensigtsmæssig overvågning af hændelser, der kan udgøre en folkesundhedsmæssig risiko af international betydning. De myndigheder, som er hovedaktører, har døgnvagt, og hændelser kan dermed opdages, beskrives, bekræftes og vurderes hurtigt; ligesom indsats og kontrolforanstaltninger hurtigt kan iværksættes. Hændelser kan desuden hurtigt formidles til WHO og andre relevante parter såvel nationalt som internationalt, herunder til EU´s varslingssystem, Early Warning Response System.

Folkesundhedsmæssig indsats

Sundhedsstyrelsen har som sektoransvarlig myndighed en døgnvagtsordning (embedslægevagten) og modtager anmeldelser og andre indberetninger på alle tider af døgnet. Såfremt en anmeldelse falder ind under IHR, vil Sundhedsstyrelsen straks foretage indberetning til det nationale kontaktpunkt på Afd. for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut, der har døgnvagt.
Fra Sundhedsstyrelsen kan melding endvidere formidles til øvrige relevante myndigheder centralt, enten via indgåede aftaler eller via den nationale operative stab (NOST). Via NOST kan opnås hurtig kontakt med alle relevante centrale myndigheder og ekspertberedskaber. Der er aftalt særlig kommunikationsvej for dette via Sundhedsstyrelsen. Det kan således hurtigt besluttes, hvilke kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes, både på sundhedsområdet og andre myndighedsområder.

Kapacitetskrav – udpegede havne og lufthavne

Det eksisterende danske sundhedssystem kan hurtigt iværksætte modtagelse og vurdering af både en enkelt og et større antal personer med smitsom sygdom eller mistanke herom – eller anden lidelse som kan udgøre en sundhedsmæssig trussel.
Regionen, som står for præhospital-, ambulance- og sygehusberedskab, kan håndtere modtagelse af syge/smittede ved indrejsepunkter i regionen i samarbejde med embedslægerne og regionens epidemikommission. Andre syge, herunder med akut evt. livstruende sygdom, kan ligeledes bringes fra lufthavn og havn til akut medicinsk behandling. Såfremt WHO anbefaler ind- og udrejsekontrol i forbindelse med en PHEIC hændelse, vil en sådan kunne iværksættes ved behov i en konkret situation. Fra dansk side er opfattelsen, at det væsentligste er at sikre indsamling af oplysninger om den enkelte rejsende som fx symptomer og/eller færden i områder, hvor smitte kan forekomme og evt. kontakt med syge personer.

Implementering af IHR i Danmark Sundhedsstyrelsen kan med rapporten: Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab dokumentere, at det Internationale Sundhedsregulativ, IHR, er fuldt implementeret i Danmark i 2012. Der er i forbindelse med implementeringen taget hensyn til danske forhold, og benyttet allerede eksisterende strukturer og organisationer i de involverede sektorer og beredskaber.
(A. Troest, S. Jønson, Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen)

13. juni 2012