Uge 18 - 2012
Bloddonorscreening 2010 og 2011
Bloddonorscreening 2010 og 2011
Der blev i hhv. 2010 og 2011 screenet 337.278 og 319.094 portioner blod og i alt undersøgt 33.359 og 19.585 kandidatdonorer. Kandidatdonorer er personer, som ikke tidligere har givet blod, samt tidligere donorer, som vender tilbage til donorkorpset efter mere end fem års pause. Kandidatdonorer blev ikke tappet for blod men afgav blot en blodprøve. Antal positive donorer fremgår af tabel 1.
NAT-screening (nukleinsyre amplifikationsteknik) af donorblod for hiv, hepatitis B og C virus (HBV og HCV) blev indført ved lov 1. januar 2009, EPI-NYT 2/2010.
Hiv
To donorer blev fundet positive for hiv i 2010. Den ene var en mand, der havde doneret blod for over fem år siden. Ved look-back fandtes, at blodet ikke var blevet brugt til donation. Den anden var en mand, der var aktiv i donorkorpset, formentlig smittet af kvindelig prostitueret. Ved look-back fandtes ingen smittede recipienter.
I 2011 blev én flergangsdonor fundet positiv for hiv, formentlig smittet via prostitueret i Thailand. Der blev ikke fundet nogen smittede recipienter.
HBV
I 2010 og 2011 blev hhv. 13 og syv bloddonorer testet positive for HBV: fire kvinder og 16 mænd. Medianalder var 46 år (spændvidde 19-65 år).
I alt 12 personer var kandidatdonorer, og heraf var 10 personer født i lande, hvor hepatitis B forekommer endemisk. For én person var smittemåden ukendt og for én person havde moderen haft HBV.
I alt blev otte flergangsdonorer fundet positive, heraf seks alene ved NAT-screening. Disse seks donorer anses for at have en kronisk hepatitis B infektion, hvor HBsAg (hepatitis B surface antigen) ikke eller kun periodisk kan påvises i blodbanen grundet den lave viræmi. Ved look-back havde tre recipienter tegn på smitte med HBV: Én recipient havde haft en akut infektion med målbart HBV-DNA og efterfølgende serokonversion til anti-HBs. Denne recipient var formentlig smittet fra en donation, der var NAT-screenet og fundet negativ. Den pågældende donor var således hepatitis B core-antistof positiv og intermitterende positiv ved NAT-screening.
To recipienter havde antistoffer (én havde anti-HBc og én havde anti-HBc og anti-HBe) som tegn på overstået hepatitis B-infektion. Hos disse to recipienter kunne blod transfusion som mulig smittekilde ikke undersøges yderligere, da recipienterne ikke var positive for selve virus, kun for antistoffer. Ingen af recipienterne havde haft kliniske tegn på hepatitis.
HCV
I 2010 og 2011 blev hhv. tre og fire donorer testet positive for HCV, tre kvinder og fire mænd. Medianalder var 42 år (spændvidde 24-65 år). Fem af disse var kandidatdonorer: én var født i endemisk område, én formentlig smittet via blodtransfusion i 70’erne, én formentlig via piercing eller tatovering og for to donorer var smittemåden ukendt.
Blandt flergangsdonorerne havde én givet blod før screening for hepatitis C blev indført. Personen var efterfølgende blevet piercet. For den anden flergangsdonor var smittemåden ukendt.
HTLV I/II
Alle kandidatdonorer blev desuden screenet for HTLV I/II (human T-lymfo¬cytotropt virus). Der blev fundet én donor positiv for HTLV I i 2010. Smittemåden var ukendt.
Kommentar
I både 2010 og 2011 blev der fundet fire personer, som alene var NAT-positive for HBV.
Før NAT-screening blev indført, havde flergangsdonorer, der fandtes positive for hiv, HBV eller HCV, været udsat for en kendt smitterisiko. Imidlertid afslører NAT- screeningen HBV-infektioner med selv meget lav virusreplikation. Donorer med lav-viræmiske HBV-infektioner blev ikke diagnosticeret med de antigentests, der tidligere udgjorde screeningen af donorblod. For første gang er der således fundet recipienter, der muligvis er smittet af donorer i Danmark, som ikke tidligere har været opfattet som værende i stand til at overføre smitte med HBV. Dette rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal laves look-back på recipienter, der har fået blod af flergangsdonorer, der viser sig HBV-NAT-positive, ved fremtidige tapninger. Ligeledes må det overvejes at indføre obligatorisk screening for hepatitis B core-antistof af alle kandidatdonorer, samt at udelukke alle donorer med markører for overstået HBV-infektion.
Ændringer i bloddonorscreeningen
Lovkrav om screening af kandidatdonorer for HTLV I/II udgik pr. 1. januar 2012, på baggrund af dels meget lav forekomst blandt donorerne, dels at alt dansk donorblod er leukocytfiltreret, hvilket fjerner de leukocytter, der ville kunne overføre en eventuel smitte af HTLV I/II. Derimod er screeningen for HBV blevet skærpet, da flere danske blodbanker har påbegyndt screening af kandidatdonorer for antistoffer mod hepatitis B core-antigen. Baggrunden er, at selv NAT-screening kan overse meget lave virusniveauer blandt donorer med såkaldt okkult hepatitis B-infektion, der dog stadig kan være infektiøse.
Fra januar 2012 er det endvidere blevet gjort lovligt at tappe kandidatdonorer.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afd. for Infektionsepidemiologi, L. Harritshøj, H. Ullum, Klinisk immunologisk afdeling, Rigshospitalet, C. Erikstrup, Klinisk immunologisk afdeling, Århus Universitetshospital)
2. maj 2012