Uge 13 - 2012
Zoonotiske tarminfektioner 2011
Zoonotiske tarminfektioner 2011
Zoonoser er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker. Zoonotiske tarminfektioner opstår efter indtagelse af forurenede fødevarer eller vand, eller kontakt til inficerede dyr eller mennesker. Bakterielle tarmpatogener overvåges via laboratoriemeldesystemet.
Verocytotoksin-producerende E. coli (VTEC)-infektioner og tilfælde af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) er endvidere klinisk anmeldelsespligtige på blanket 1515. Det samme er tarminfektioner (uanset etiologi), hvor der er mistanke til smitte fra en bestemt fødevare eller vandforsyning.
Generel udvikling
Antallet af salmonella-tilfælde faldt fra 1600 tilfælde i 2010 til 1167 i 2011 (21 pr. 100.000), figur 1. S. Enteritidis og S. Typhimurium var de hyppigste serotyper, tabel 1. Antallet af tilfælde med disse to serotyper faldt med hhv. 24% og 53% i forhold til 2010. Gruppen af øvrige serotyper, i alt 691 tilfælde, faldt med 9%. Denne gruppe fordelte sig på 99 forskellige serotyper. Monofasisk Typhimurium omfatter isolater med antigenformel 1,4,[5],12:i:-.
Der blev i 2011 registreret 4068 tilfælde (73 pr. 100.000) af Campylobacter jejuni/coli-infektioner, næsten sam-me antal som året før, figur 1.
Der blev registreret 224 tilfælde (4,0 pr. 100.000) af Yersinia enterocolitica, 17% flere end i 2010, figur 1.
Der blev registreret 224 tilfælde (4,0 pr. 100.000) af VTEC, hvilket var 21% flere end året før. Heraf blev hhv. 169 og 215 tilfælde anmeldt gennem det kliniske og laboratoriebaserede meldesystem. Isolater var til rådighed for 207 VTEC-tilfælde; de to hyppigste serogrupper var O157 og O104, med henholdsvis 27 (13%) og 25 (12%) tilfælde.
Der blev anmeldt 13 tilfælde med HUS, hvoraf 10 kunne konfirmeres som VTEC.
Den aldersspecifikke incidens fremgår af tabel 2.
Yderligere oplysninger om antallet af bakterielle tarminfektioner kan ses her:
Infektioner erhvervet i udlandet
I 2011 har SSI igen indhentet rejseoplysninger via telefoninterview med alle salmonella-patienter samt campylobacter-patienter indberettet fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger i Odense og Aalborg. Patienterne blev spurgt om dato for sygdomsdebut, og om de i perioden syv dage inden debut havde været i udlandet. Oplysningerne forelå for 79% af salmonella- og 74% af campylobacter-tilfældene. Blandt disse var 32% af campylobacter-tilfældene erhvervet i udlandet, mens det for S. Enteritidis var 71%, S. Typhimurium 20%, de monofasiske S. Typhimurium 35% og for gruppen af øvrige salmonella-serotyper 49%. For salmonellas vedkommende var det land, hvor flest patienter blev smittede, Thailand, efterfulgt af Tyrkiet og Ægypten. For campylobacter var det Tyrkiet, fulgt af Spanien og Thailand.
Kommentar
Antallet af salmonella-infektioner fortsatte i 2011 med at falde, og incidensen er nu på samme niveau som i begyndelsen af 1980’erne, før den generelle salmonellaepidemi begyndte. Omtrent halvdelen af tilfældene erhvervedes under rejse i udlandet, og der optrådte i 2011 kun to landsdækkende udbrud med salmonella. Et udbrud med S. Typhimurium havde importeret, skiveskåret, røget svinemørbrad som kilde, mens et udbrud med S. Strathcona skyldtes importerede tomater, EPI-NYT 4/12. I modsætning hertil ligger antallet af campylobacter-infektioner fortsat højt, og campylobacter optræder nu næsten tre gange så hyppigt som salmonella. Den vigtigste smittekilde er kyllingekød, og knap en tredjedel af patienterne smittes i udlandet.
I 2011 sås flere tilfælde med VTEC-infektion og VTEC-forårsaget HUS end tidligere, hvilket især skyldtes det store udbrud i Nordtyskland i foråret 2011. Dette udbrud med VTEC O104 viste sig at være forårsaget af indtag af friske bukkehornsspirer fra én bestemt tysk producent, EPI-NYT 27-33/11.
(S. Ethelberg, K. Mølbak, Afd. for Infektionsepidemiologi. K.E.P. Olsen, F. Scheutz, E.M. Nielsen, AMOF)
28. marts 2012