Uge 7/8 - 2011

Overvågning af dødelighed i Danmark

Sygdomsovervågning udgør et vigtigt fundament for målrettet forebyggelse. Som supplement kan overvågning af den generelle dødelighed i befolkningen bidrage til overvågningen af smitsomme sygdomme.
Epidemiologisk afdeling har siden 2009 løbende modtaget data om indberettede dødsfald i Det Centrale Personregister og anvendt disse som en del af overvågningen af smitsomme sygdomme. For at bestemme det forventede antal dødsfald (baseline), er historiske data endvidere indhentet.

Modellering af overdødelighed

I lande i de tempererede zoner udviser dødeligheden en udtalt sæsonvariation med flest dødsfald i vintermånederne og færrest om sommeren, figur 1. Dermed kan det ugentligt forventede antal dødsfald (baseline) estimeres gennem en relativt enkel sinus-transformation.
Befolkningens overdødelighed kan derefter beregnes som det observerede antal dødsfald i en bestemt tidsperiode minus det forventede antal dødsfald fordelt på alder.

Denne simple model kan udvikles på flere måder:

• Data indberettes til Det Centrale Personregister med en lille forsinkelse (mediantid fra dødsdato til registrering er tre dage), som det er muligt at korrigere for.
• Ved anvendelse af statistiske metoder bliver usikkerheden i estimaterne bestemt. I figur 1 er der således markeret en tærskel for signifikant overdødelighed svarende til tre standardafvigelser over baseline.
• Det er muligt at vurdere umiddelbart mindre synlige tendenser i dødeligheden ved at se på kumulerede afvigelser mellem det observerede og det forventede.
• I multivariable modeller kan supplerende data, som fx influenzaaktivitet og afvigelser i temperaturforhold, tilføjes med henblik på at forklare eventuel overdødelighed.

Resultater 2000-2011

Der ses ofte en stigning i dødelighed umiddelbart efter jul og nytår, hvilket kan have flere årsager.
I de vintre, hvor influenzaaktiviteten er adskilt fra julen, kan der ses et M-formet mønster i dødeligheden, fx i 2001/2, 2002/3 og 2004/5, figur 1.
Første top relateres til juleugen.

I perioden 2000-2011 var den observerede dødelighed i vintrene 2002/3, 2003/4 og 2008/9 tydeligt over den forventede med henholdsvis 1700, 2100 og 1700 ekstra dødsfald i hver af disse sæsoner.

I vintrene 2005/6 og influenzapandemi-året 2009/10 var der imidlertid ikke en markant overdødelighed.

I starten af 2010 steg dødeligheden dog på et tidspunkt, hvor der var en kuldeperiode. Denne periode var ikke sammenfaldende med influenzaaktiviteten.
I slutningen af 2010 var der ligeledes en stigning i dødeligheden og igen sammenfaldende med kulden ved årsskiftet, men også sammenfaldende med en mycoplasma-epidemi, EPI-NYT 48/10.

Der er ikke observeret en markant overdødelighed i forbindelse med den indeværende influenzasæson, hvor influenzaaktiviteten vurderes at have været størst i uge 5, 2011.

Kommentar

En rettidig overvågning af befolkningens dødelighed udgør et instrument især til at vurdere, hvorvidt udbrud af smitsomme sygdomme eller andre hændelser er associeret med overdødelighed, men også til at kunne dokumentere fravær af overdødelighed.

I sjældnere tilfælde kan det tænkes, at overvågning af dødeligheden kan identificere begivenheder, som bør undersøges nærmere. Teoretisk kunne fx hiv-epidemien i USA være opdaget tidligere, hvis der på et tidligt tidspunkt havde været en fungerende overvågning med analyse af alder og køn mhp. at opdage specifikke ændringer i dødeligheden.

Både infektioner og ikke-infektiøse sygdomme kan være årsag til overdødelighed. Det er velbeskrevet, at visse befolkningsgrupper er i særlig risiko ved sæsoninfluenza, og overdødeligheden i vintrene 2002/3, 2003/4 og 2008/9 kan således især tilskrives forekomsten af influenza; i disse år var overdødeligheden primært blandt personer over 75 år.

Som følge af naturlig immunitet har ældre borgere haft lav risiko for pandemi-influenza A (H1N1), hvilket forklarer, at der ikke har været markant overdødelighed i disse aldersgrupper de seneste influenzasæsoner.

Data om befolkningens dødelighed kan løbende følges på www.ssi.dk og for en række europæiske lande på www.euromomo.eu.
(J. Nielsen, A. Mazick, K. Mølbak, Epidemiologisk afdeling) 

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

23. februar 2011