Uge 48 - 2011

World Aids Day

Den 1. december er international aids dag (World AIDS Day).
Formålet er at skabe opmærksomhed omkring såvel den globale som den lokale bekæmpelse af hiv og aids. I år har UNAIDS valgt temaet ”Getting to zero”, som kan oversættes til ”frem til nul”. Temaet udmøntes i tre punkter: nul nye hiv-infektioner, nul diskrimination og nul hiv-dødsfald.
I Danmark har AIDS-Fondet valgt et enkelt af punkterne: nul diskrimination. Fokus er således rettet mod bekæmpelse af stigma omkring hiv.

I Danmark bidrager stigmatisering til at holde liv i hiv-epidemien, idet mange frygter konsekvenser som social eksklusion, hvis det bliver kendt, at de er hiv-positive. De kan derfor tøve med at lade sig hiv-teste.
Jo før man som hiv-positiv får stillet hiv-diagnosen, jo før kan man komme i behandling, og jo bedre er ens muligheder for at komme til at leve et næsten normalt liv uden komplikationer til infektionen. Desuden betyder behandlingen, at man undgår at smitte sin seksualpartner med hiv. Det er derfor vigtigt at få stillet diagnosen i tide, både for ens egen skyld og af hensyn til partnere.

Man kan først få stillet diagnosen, når man er blevet testet. I Danmark får over halvdelen af hiv-positive stillet diagnosen så længe efter smitten har fundet sted, at de burde have været i behandling. Og det gælder ikke kun for den meget lille gruppe (ca. 10%), der er hiv-smittet uden at have kendskab eller mistanke til, hvordan de er smittet. Det er således ikke uvidenhed omkring smitterisiko, der afholder befolkningen fra at lade sig teste. Det er frygten for omverdenens fordømmelse, og de sociale konsekvenser hiv-diagnosen kan have.

Det er tilsyneladende ikke uden grund, at man frygter stigma og sociale konsekvenser ved hiv-diagnosen. AIDS-Fondet har i en nylig undersøgelse vist, at 63% af adspurgte danskere var nervøse for, om spyt kan overføre hiv-smitte, og mange ønskede ikke at dele håndklæde, toilet, bestik etc. med en hiv-smittet, skønt det i mere end 20 år har været kendt, at denne form for kontakt ikke kan videreføre hiv-smitte.

For at komme stigma og misinformation til livs, skal befolkningen vide:

• Hiv smitter kun via blod og sex.
• Hiv smitter ikke ved almindelig daglig kontakt mellem mennesker.
• Hiv smitter ikke gn. spyt eller tårer.
• Risikoen for seksuel smitte er tæt på nul, hvis den hiv-positive får hiv-medicin, tager den korrekt og ikke har andre seksuelt overførte sygdomme.

Der er ingen grund til at være bange for hiv-positive mennesker. Og hiv-positive skal ikke føle sig stigmatiserede og blive ofre for diskrimination eller social eksklusion.
(S. Cowan, Epidemiologisk afdeling)

Barselsfeber med hæmolytiske streptokokker gruppe G

Der blev i sommeren 2011 rapporteret fund af betahæmolytiske streptokokker gruppe G (GGS) hos fire patienter i barselsafdelinger på to forskellige sygehuse.
Den første kvinde fødte vaginalt kort efter indlæggelsen og blev højfebril 2 timer senere. Bloddyrkning (BD) viste vækst af GGS. Barnet udviklede i første levedøgn kliniske tegn til sepsis, og der påvistes vækst af GGS i trakealsekret, men BD var negativ. Den anden kvinde blev udskrevet på 2. dagen efter sectio men genindlagt tre dage senere med feber og mastitis. Der var vækst af GGS i BD og ammemælk. Barnet var upåvirket. Under indlæggelsen havde de to kvinder delt bad og toilet i to døgn. De to GGS isolater havde samme emm-type (stG643.0) og PFGE-profil.
En tredje kvinde fødte vaginalt en måned efter de to ovennævnte patienter. Hun blev udskrevet nogle timer senere men genindlagt efter en uge med tegn på endometritis og vækst af GGS i vaginalpodning.
I et fjerde tilfælde, på et andet sygehus, fandtes GGS i BD fra et barn forløst ved sectio. GGS-isolatet havde emm-type stG6.1. Der fandtes GGS (ikke typebestemt) i urin fra moderen.

Kommentar

Det er velkendt, at gruppe A streptokokker kan forårsage barselsfeber. De fire tilfælde viser, at der også er grund til at være opmærksom på optræden af fødselsrelaterede invasive infektioner med GGS.
(H. Ingels, L. Lambertsen, S. Hoffmann, AMOF, M.L. Jöhnk, A.L. Sørensen, KMA, Viborg, K. Klein, KMA, Odense)

Malaria i Grækenland

Igennem det seneste halve år har der været et større lokalt udbrud af malaria i Grækenland. I perioden 21. maj til 15. november er påvist i alt 63 tilfælde af malaria forårsaget af Plasmodium vivax. De 33 af tilfældene var blandt grækere uden rejseanamnese til et malariaendemisk land, lokaliseret fem forskellige steder i landet. De resterende 30 tilfælde er påvist blandt migrantarbejdere i Evrotas i distriktet Lakonia på Pellopones i det sydlige Grækenland, se kort på www.ssi.dk/rejser.

Hovedparten af de 30 migrantarbejdere i Evrotas kom fra malariaendemiske lande: 21 fra Pakistan og to fra Afghanistan. De resterende syv migrantarbejdere kom fra Rumænien (fem), Marokko (én) og Polen (én).
Blandt grækere blev de 27 tilfælde ligeledes påvist i Evrotas, mens de sidste seks var fra Attiki (2), Evoia (2), Viotia (1) og Larissa (1).
Evrotas er et floddelta-område, hvorfra der også blev rapporteret lokalt erhvervede tilfælde af vivax malaria i 2009 (otte tilfælde) og 2010 (ét tilfælde), primært blandt migrantarbejdere eller romaer. Ingen af de berørte områder er egentlige turistområder.

Kommentar

Malaria blev udryddet i Grækenland i 1974, men landet huser de nødvendige vektorer (anopheles arter) og klimatiske forhold, der muliggør lokal transmission af malaria, hvis parasitæmiske personer opholder sig i landet i sommerhalvåret.
De græske myndigheder har gennemført en række malaria kontrolforanstalninger, oplysningskampagner og intens overvågning. Det seneste malariatilfælde hos en græker var den 18. oktober, mens det seneste tilfælde blandt migrantarbejdere var i uge 44 hos en pakistaner, som nyligt var ankommet til Grækenland. Udbruddet skønnes derfor at være på retur, men indtil det erklæres officielt for overstået, anbefales rejsende til de berørte områder fortsat at beskytte sig effektivt mod myggestik. Danske læger bør ligeledes være opmærksomme på malaria blandt rejsende fra Grækenland.
(P.H. Andersen, Epidemiologisk afd., L.S. Vestergaard, Referencelaboratorium for malaria) 

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

30. november 2011