Uge 34b - 2011

Leptospirose

Leptospira er zoonotiske bakterier med rotter som det vigtigste reservoir, EPI-NYT 02/05 (pdf).

Bakterierne udskilles med rotteurin og kan smitte fra urin eller kontamineret ferskvand ved kontakt med slimhinder, smårifter i huden eller opblødt, men tilsyneladende intakt, hud.

Efter en inkubationstid på 1-2 uger (2-30 dage) begynder sygdommen typisk med influenzalignende symptomer og ofte konjunktival rødme. I de alvorlige tilfælde, Weils sygdom, udvikles i løbet af få dage svigt af de vitale organer, hvor særligt funktionen af lever, nyrer og koagulationssystemet er påvirket.

Sygdommen kan behandles med penicillin eller andre antibiotika. Der findes ikke en vaccine mod leptospirose.
Klinisk leptospirose er anmeldelsespligtig på formular 1515.

Leptospirose 2005-2010

I perioden 2005-2010 blev anmeldt 42 tilfælde af leptospirose.

Patienterne var i alderen 13-86 år, median 46 år; 36 (86 %) var mænd og seks kvinder.

I alt 26 (62 %) var anmeldt som smittet i Danmark. Af disse var 18 smittet efter erhvervsmæssig eksponering: 14 efter kontakt med vand, hvor rotter færdes og fire efter direkte kontakt med rotter, tabel 1.

Personer uden erhvervsmæssig eksponering var hyppigt smittet i forbindelse med jagt og fiskeri samt sejlads på åer og søer.
Der var flest syge i perioden september-december.

To leptospirosetilfælde anmeldt efter skybruddet over København den 2. juli 2011

Begge tilfælde var i forvejen raske midaldrende mænd, der havde tilbragt mange timer i vandstand op til knæene, mens de tømte deres kælder for vand efter skybruddet. Den ene havde endvidere fundet en død rotte i hjemmet.
De to patienter havde ikke anvendt beskyttelsesbeklædning.

Den første patient fik en uge efter skybruddet voldsom hovedpine, høj feber, tør hoste, opkastninger og højresidige mavesmerter og blev indlagt seks dage efter debut med tiltagende gulfarvning af hud og øjne. Patienten døde to dage efter indlæggelsen pga. lungeblødning og hjertesvigt.

Den anden patient blev syg tre dage efter skybruddet med influenzalignende symptomer, feber og hovedpine. Han blev indlagt en uge efter debut og efter 26 dage erklæret rask.

Den ene patient blev diagnosticeret ved PCR af blodprøve og den anden udelukkende klinisk.

Diagnostik

Den mikrobiologiske diagnose stilles i det akutte forløb ved PCR i en urin- eller blodprøve udtaget før antibiotikabehandling.

Ved fortsat klinisk mistanke bør PCR-analyse suppleres med undersøgelse for antistoffer mod Leptospira, som normalt tidligst kan påvises syv dage efter debut af sygdommen og i de fleste tilfælde efter 14 dage.
Diagnostik af Leptospira udføres i Danmark kun på Statens Serum Institut.

Kommentar

Leptospirose er en sjælden men alvorlig sygdom, og symptomerne er ofte uspecifikke.
Tidligt indsat behandling med antibiotika reducerer risikoen for alvorlige komplikationer.

Forebyggelse af leptospirose består af rottebekæmpelse og konsekvent anvendelse af personlige værnemidler ved direkte kontakt med rotter og mus eller ved kontakt med vand som kan indeholde rotteurin.

Man bør særligt være opmærksom på diagnosen hos patienter med relevant eksponering, herunder i forbindelse med voldsomme skybrud.
(C. Kjelsø, L. Müller, Epidemiologisk afd., A.K. Jensen, S. Villumsen, AMOF, T.E. Hansen, Gentofte Hospital, C.B. Christiansen, Rigshospitalet)

Botulisme

Botulisme er en sjælden sygdom forårsaget af den sporedannende bakterie Clostridium botulinum. Bakterien danner et toksin, der ødelægger nerverne og lammer kroppens muskler, herunder brystkassens muskelfunktion.

Der findes tre former for botulisme: fødevarebåren, spædbarnsbotulisme og sårbotulisme.

Botulisme 1985-2010

Siden 1985 er der registreret otte tilfælde af botulisme i Danmark, heraf tre med spædbarnsbotulisme. To af spædbørnene mentes smittet fra honning.

For de fem øvrige tilfælde mistænktes fødevarebåren smitte fra utilstrækkeligt konserverede fødevarer, hvor bakterien har haft mulighed for at opformeres og danne toksin.

Blandt de konkret mistænkte fødevarer var sælkød, vegetabilsk postej og hvidløg i chiliolie, EPI-NYT 5/03 (pdf).

Et botulismetilfælde juli 2011

En ung mand blev i juli indlagt med gastrointestinale symptomer og progredierende pareser herunder synsforstyrrelser, synkebesvær og respirationsinsufficiens.

På mistanke om botulisme blev patienten behandlet med botulisme-antitoksin.
Diagnosen blev efterfølgende bekræftet, og tofu og vegetarisk postej ansås for mulige smittekilder, hvorefter begge produkter blev trukket tilbage.

Dyrkning og podning på mus af vegetarisk postej kunne ikke påvise Clostridium botulinum eller botulinumtoksin, og produktet kunne efterfølgende frikendes.

Tofuen havde lugtet og smagt forkert, men var ikke længere tilgængelig for undersøgelse. Det formodes, at smitten kom fra et enkeltstående kontamineret glas tofu.

Diagnostik

Botulisme hos mennesker diagnosticeres ved et musebioassay, hvor serum fra patienten injiceres i mus, der herefter undersøges for botulisme.

Botulisme i fødevarer påvises ved dyrkning af C. botulinum, hvorfra PCR-test kan påvise toksin-genet.

Kommentar

Botulisme er en sjælden men meget alvorlig sygdom.

Mistænkte tilfælde skal straks anmeldes telefonisk til Embedslægeinstitutionen og efterfølgende skriftligt på formular 1515.

Den primære diagnose stilles klinisk, og vurdering af indikation for antitoksinbehandling bør ske i samråd med Epidemiologisk afdeling, som har døgnvagt.
(L. Müller, C. Kjelsø, P. Valentiner-Branth, Epidemiologisk afdeling, A.K. Jensen, AMOF )

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf) 

24. august 2011 

EPI-NYT 34a/11 om gonorré 2010 kan ses ved klik på dette link.