Uge 10 - 2011

Parvovirus B19 og graviditet

Lussingesyge skyldes infektion med parvovirus B19 og er en almindelig, sædvanligvis mild børnesygdom, der er udbredt i hele verden. Den kaldes også den femte børnesygdom eller erythema infectiosum.
Den kan kendes på et rødt udslæt, der starter på kinderne, heraf navnet lussingesyge.

5-10 dage ("1 uge") efter smitte begynder personen at udskille virus i luftvejssekret, og først 13-18 dage ("2 uger") efter smittetidspunktet kommer udslættet, og personen er smittefri. Udslættet kan være forudgået af milde influenzalignende symptomer.

Hos 20-30 % forløber infektionen subklinisk. Mange tilfælde af smitte sker således upåagtet. Infektionen efterlader livsvarig immunitet.
Andre sygdomsmanifestationer kan være langvarige symptomer fra leddene.
Hos patienter med hæmatologiske sygdomme kan sygdommen have et mere alvorligt forløb, og sådanne patienter kan også udskille virus længe og i stor mængde.

I Danmark forekommer infektionen på lavt endemisk niveau, hvilket afløses af forårsepidemier cirka hvert tredje år.

Risiko for fosteret

2/3 af voksne kvinder er immune, hvilket indebærer, at både den gravide og fosteret er beskyttet mod infektionen.
Om den seronegative gravide smittes, afhænger af smittetrykket, der i danske undersøgelser er fundet at være omkring 13% under epidemi og omkring 1,5% uden for epidemiperiode.

Hvis den gravide inficeres, kan smitte overføres til fosteret. Dette sker med stigende hyppighed gennem graviditeten, men har næsten aldrig konsekvenser for barnet ved smitte efter 20. uge.
Bliver fosteret inficeret, er der risiko for abort/fosterdød eller udvikling af hydrops foetalis på grund af den anæmiske tilstand, der kan opstå.

I en stor engelsk undersøgelse blev påvist:

• Abort/fosterdød hos 9 % af gravide, der fik infektionen til og med 20. uge (hyppigst ved smitte mellem 9. og 16. uge)
• Hydrops foetalis hos 2,9 % af gravide, der fik infektionen mellem 9. og 20. uge og konstateret 2-17 uger efter smittetidspunktet.

Baseret på ovennævnte data samt smitterisiko og tilstedeværende immunitet, kan beregnes, at der gennemsnitligt pr. år i Danmark med det nuværende fødselstal vil forekomme cirka 35 tilfælde af abort/fosterdød og 5-10 tilfælde af hydrops.
Hydrops kan have mange grader. Graden kan følges med en ikke-invasiv ultralydmetode.
Kun i meget sjældne tilfælde udvikles tilstanden, så der må foretages sectio eller intrauterin blodtransfusion.
Misdannelser er ikke konstateret ved Parvovirus B19-infektion.

Smitte og smitteforebyggelse

Parvovirus B19 er til stede i familier med børn, i børneinstitutioner og på skoler, men kan være overalt.

Smitte sker før sygdomstegn, og subklinisk infektion forekommer hyppigt, hvorfor målrettet forebyggelse er vanskelig.
Parvovirus B19 overføres med luftvejssekret ved kontakt- og dråbesmitte.

God hygiejne inklusiv grundig og hyppig håndvask kan til en vis grad forebygge smitte.
Der findes ingen vaccine.

Generel fraværsmelding af gravide

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at værdien af fraværsmelding med henblik på at undgå smitte i sig selv er meget lille og giver anledning til mange unødige problemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke, at gravide fraværsmeldes pga. parvovirus B19-infektion i omgivelserne, med mindre helt særlige grunde taler for det (som fx blodsygdom hos moderen).
Arbejdstilsynet henviser til Sundhedsstyrelsens regler på dette område.

Mistanke om smitte eller infektion hos den gravide

Det er vigtigt, at den gravide informeres ved mistanke om smitte:

• Har den gravide været inficeret før graviditeten, er der ingen risiko
  for fosteret
• Er den gravide i sidste halvdel af graviditeten på smittetidspunktet, er risikoen for barnet meget nær nul. Lægen skal dog tage usikkerheder både med formodet smittetidspunkt og terminsberegning med i betragtning
• Er den gravide i første halvdel af graviditeten (til og med 20. uge), informeres hun om den lille risiko for fosteret, herunder at misdannelser ikke ses, samt tilbydes undersøgelse for IgM- og IgG-antistoffer mod parvovirus B19 og opfølgning efter følgende retningslinjer:
  • IgM-negativ og IgG-positiv:
    Kvinden er immun og der er ikke risiko for fornyet smitte
  • IgM-negativ og IgG-negativ:
    Kvinden tilbydes fornyet test 2-3 uger efter smitteudsættelse
  • IgM-positiv:
    Kvinden er nyligt smittet og henvises til specialafdeling.v

Ovenstående kan sammen med et informationsbrev til den gravide findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Yderligere information kan findes på www.at.dk eller www.ssi.dk.
(Sundhedsstyrelsen) 

Revaccination mod japansk hjernebetændelse

Epidemiologisk afdeling får aktuelt mange spørgsmål om revaccination mod japansk hjernebetændelse (JE).
Den primære vaccinationsserie består af to vacciner (Ixiaro®) med fire ugers mellemrum.

Ved fornyet eller fortsat eksponering for JE gives boosterdosis med Ixiaro® 12-24 måneder efter primærserien, EPI-NYT 25/10.
Beskyttelsens varighed efter booster-dosis er uafklaret. Der er dog ingen holdepunkter for, at varigheden vil være kortere end de tre år, som gælder for øvrige JE-vacciner.
(Epidemiologisk afdeling) 

Erratum

Der havde desværre indsneget sig en fejl i tabel 2 i EPI-NYT 9/11.
Den korrekte tabel er indsat på hjemmesiden i både html- og pdf-udgaven. Redaktionen beklager.
(Epidemiologisk afdeling)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

9. marts 2011