Uge 1 - 2011

Smitsomme sygdomme 2010

Antibiotika-resistens og infektioner erhvervet i hospitalsregi

Danmark har hidtil haft en fordelagtig situation med en lav forekomst af resistente bakterier. Denne position er nu alvorligt truet.

En del af forklaringen er et stigende forbrug af flere bredspektrede antibiotika (fluorkinoloner, 2. og 3. generations cefalosporiner og carbapenemer), men også importerede resistente bakterier og resistente bakterier overført via fødevarer bidrager til stigende resistens.

Forekomsten af resistens mod cephalosporiner og fluorkinoloner i K. pneumoniae- og E. coli-isolater har nået samme niveau som i flere mellem- og sydeuropæiske lande,  EPI-NYT 15/10 og EPI-NYT 47/10, og for første gang er der i Danmark fundet multiresistente enterobakterier af typen NDM-1, EPI-NYT 46/10.

En anden konsekvens af det stigende forbrug er et øget antal Clostridium difficile-infektioner, EPI-NYT 18/10.
Samtidig ser det ud til, at forekomsten af MRSA, der i høj grad nu er en samfundserhvervet infektion, atter stiger.

Det er derfor glædeligt, at Sundhedsstyrelsen efter beslutning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2010 nedsatte et antibiotikaråd med henblik på at styrke indsatsen mod antibiotika-resistens, bl.a. i forhold til at bruge antibiotika korrekt og undgå unødig brug.

En relateret problemstilling er infektioner erhvervet i sygehuse. Disse medfører store omkostninger både for de enkelte patienter og for samfundet.
I de kommende år vil der blive stillet yderligere krav til sygehusene om effektivitet i patientbehandling samtidig med, at der er et øget antal patienter med kroniske sygdomme.

Det er derfor nødvendigt at styrke den nationale overvågning af infektioner erhvervet i sundhedssektoren, fremme evidensbaserede metoder i infektionshygiejne samt sikre tilstrækkelige infektionshygiejniske ressourcer og bevågenhed i sygehuse såvel som i primærsektor.

Pandemiens ende

Den 10. august 2010 erklærede WHO 2009 influenza A(H1N1)-epidemien for ovre samtidig med, at man forventede, at H1N1-influenzaen ville fortsætte som et sæsoninfluenza-virus.

Det epidemiologiske billede ved 2009 influenza-pandemien stemte til dels overens med tidligere pandemier: Smitte uden for den forventede influenzasæson, ændring af de ramte alders- og risikogrupper til overvejende yngre personer samt forekomst i flere bølger.

Den samlede sygdomsbyrde var dog begrænset, idet ældre borgere stort set blev sparet for sygdom, og de fleste infektioner havde et mildt klinisk forløb, EPI-NYT 23/10.
Det er vigtigt, at erfaringerne fra 2009 pandemien indarbejdes i den kommende pandemiplanlægning.

Afslutning af catch-up programmet for HPV-vaccination

HPV-vaccination er siden den 1. januar 2009 givet til piger i 12 årsalderen som en del af det almindelige  børnevaccinationsprogram.
Tilbuddet gælder for piger født i 1996 eller senere.

Som et særligt tilbud kunne piger, der var født i 1993, 1994 og 1995, også blive vaccineret gratis i et såkaldt catch-up program.
Dette tilbud var gældende indtil udgangen af 2010, EPI-NYT 37/10.

Tilslutningen til catch-up programmet var på mellem 75 og 81 % afhængig af fødselsårgang, se www.ssi.dk. Tilslutningen er større end den forventede dækning på 70 %, hvilket er meget positivt.
Den aktuelle vaccinationsdækning er sandsynligvis tilstrækkelig til, med tiden at kunne opnå den forventede flok-immunitet.

Det er vigtigt, at pigerne og deres forældre informeres om, at tilbuddet om gratis HPV-vaccination kun gælder, indtil pigen fylder 15 år. Det er ligeledes vigtigt at fastholde den høje opmærksomhed omkring HPV-vaccinationsprogrammet i fremtiden og løbende vurdere og understøtte tilslutningen til programmet.

Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis

I 2010 blev der indført en generel screening af gravide for hiv og syfilis som supplement til den gældende ordning for hepatitis B-infektion, EPI-NYT 27-33/10.
Baggrunden for denne beslutning er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Selektive undersøgelser af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis har tidligere vist sig ikke at fungere optimalt, idet mange kvinder fra de definerede risikogrupper ikke blev undersøgt. Selv med en optimal selektiv screeningsprocedure vil nogle gravide med HBV, hiv eller syfilis ikke blive identificeret, idet de ikke har en kendt risiko for disse infektioner.

Formålet med den generelle screening er derfor at identificere alle smittede gravide, for rettidigt at kunne iværksætte foranstaltninger, der hindrer perinatal smitte til barnet.

Screeningen er nødvendig, bl.a. set i lyset de gunstige behandlingsmuligheder der i dag er ved en tidlig erkendt hiv-infektion. Opdages hiv-smitten ikke i tide, er risikoen for mor-til-barn-smitte i Europa 15-25 %. Risiko for smitte fra mor til barn i graviditeten kan reduceres til < 1 % ved relevant og rettidig antiviral behandling af mor og barn.

Epidemiologisk afdeling har i et samarbejde med blodbankerne tilrettelagt en monitorering af ordningen.

Fødevare- og vandbårne infektioner

I 2010 var der en fortsat nedgang i salmonella-infektioner, mens antallet af diagnosticerede campylobacter-infektioner atter er stigende. 

Den vigtigste smittekilde til Campylobacter er fjerkræ eller produkter krydskontamineret fra fjerkræ, EPI-NYT 20-21/07 (pdf), men der er også andre smittekilder.
Dette sås i 2010 bl.a. i form af et drikkevandsbårent campylobacter-udbrud i Køge.

I et andet udbrud fik uheldige triatleter diarré i forbindelse med, at de gennemførte en del af deres konkurrence i fækalt forurenet havvand pga. forudgående voldsomme regnskyl, EPI-NYT 42-43/10.
Såfremt klimaændringerne viser sig i form at flere episoder med ekstremt vejr, er det sandsynligt, at der i fremtiden kommer flere af den type udbrud.

Fra marts til september var der et landsdækkende udbrud med 176 tilfælde af Salmonella Typhimurium U323. Da udbrudstypen blev fundet i svinekød fra et bestemt slagteri, kunne fødevaremyndighederne hurtigt inddæmme udbruddet. Alligevel fortsatte det, og senest blev patienter smittet i et underudbrud, hvor den specifikke smittekilde blev bestemt som tepølse, EPI-NYT 42-43/10. Udbruddet illustrerer, hvor kompleks salmonella-kontrol kan være i praksis.
(K. Mølbak, Epidemiologisk afdeling)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

5. januar 2011