Uge 47 - 2010

DANMAP 2009: antibiotikaforbrug og -resistens

Den årlige DANMAP-rapport (Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme) sammentæller det danske forbrug af antibiotika til dyr og mennesker og følger resistensudviklingen i bakterier indsamlet fra dyr, fødevarer og mennesker. DANMAP 2009-rapporten kan ses på www.danmap.org.
Her beskrives nogle hovedpunkter for forbrug og resistensudvikling relateret til mennesker.

Antibiotikaforbrug i primærsektoren

I 2009 var det totale forbrug af antibiotika i primærsektoren 15,95 definerede døgndoser (DDD) pr. 1.000 indbyggerdage sammenlignet med 15,91 i 2008. Den stigning i forbruget, som har været set siden 2000, synes dermed at være stagneret.

Forbruget af bredspektrede antibiotika (kombinationer af penicilliner/ beta-laktamasehæmmere samt tetracykliner) stiger imidlertid fortsat, mens forbruget af smalspektrede antibiotika (beta-laktamasefølsomme penicilliner og makrolider) falder. Beta-laktamasefølsomme penicilliner er fortsat mest anvendt (32 % af det totale forbrug), efterfulgt af penicilliner med udvidet spektrum (21 %) og makrolider (14 %).

Antibiotikaforbrug på sygehusene

I 2009 steg det totale forbrug på sygehusene udtrykt i DDD pr. 100 sengedage (DBD) med 4,8 % (fra 74,56 i 2008 til 78,13 i 2009).

Med undtagelse af betalaktamase-følsomme penicilliner, aminoglykosider og imidazol-derivater steg forbruget af alle betydende antibiotika stofgrupper.

Cefalosporiner udgjorde 21 % af det totale forbrug i hospitalssektoren, fulgt af penicilliner med udvidet spektrum (18 %), fluorkinoloner (13 %) og betalaktamase-følsomme penicilliner (12 %).
Carbapenemforbruget, der i 2000 udgjorde under 1 % af det samlede forbrug, var 4 % i 2009 (fra 0,39 DBD i 2000 til 2,94 DBD i 2009). Dette forbrug er således mere end syvdoblet siden år 2000.

Over de seneste ti år (2000-2009) er det totale antibiotikaforbrug på sygehusene steget med 31,2 DDD pr. 100 sengedage, hvilket svarer til en stigning på 66 %.
I samme periode er forbruget af bredspektrede antibiotika steget med 125 % på sygehusene.

Resistensforhold

I Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae fra blod- og urinvejsinfektioner var der i forhold til 2008 en signifikant øget forekomst af resistens over for de fleste antibiotika, tabel 1.

Andelen af multiresistente K. pneumoniae-isolater (3. generations cefalosporiner, kinoloner og gentamicin) steg fra 1 % i 2006 til 8 % i 2009. Ingen E. coli og K. pneumoniaeisolater fra blodinfektioner var carbapenemresistente.

I ESBL-prævalensundersøgelsen fra oktober 2009 blev der fundet en stigende forekomst af ESBL-producerende K. pneumoniae og E. coli hos danske patienter, EPI-NYT 15/10.

I 2009 var resistens over for penicillin og erythromycin stadig lav blandt Streptococcus pneumoniae og gruppe A, B, C og G streptokokker. Blandt S. pneumoniae faldt erythromycinresistensen fra 6,6 % i 2008 til 3,6% i 2009.

Fra 2002 til 2009 er antallet af Enterococcus faecium-blodinfektioner steget fra 137 til 413 (201 %). Blandt disse var ampicillin-resistensen høj (87 %) i 2009. Forekomsten af vancomycinresistens var 1,6 % i E. faecium- og under 1 % i E. faecalis-blodisolater.

Antallet af methicillinresistente S. aureus (MRSA) blandt patienter med S. aureus-bakteriæmi var 23 (1,6 %). Denne andel er meget lav i forhold til det øvrige Europa. I 2009 var antal nye tilfælde af MRSA på samme niveau som i 2008, EPI-NYT 18/10.
På diagnosetidspunktet havde 60 % en symptomgivende infektion.
Hovedparten af tilfældene erhverves i samfundet, og antallet af hospitalserhvervede tilfælde var uændret.
Der blev fundet 39 nye tilfælde af MRSA CC398, primært hos personer med tæt kontakt til levende svin. Der sås ingen tegn på større spredning af denne særlige dyrerelaterede MRSA til befolkningen i almindelighed.

Kommentar

I Danmark ses nu konsekvenserne af det stigende forbrug af bred-spektrede antibiotika (specielt på sygehusene).
Stigningen i forekomsten af resistente K. pneumoniae- og E. coli-isolater er sket parallelt med en stigning i forbruget af flere bredspektrede antibiotika (ciprofloxacin, 2. og 3. generations cefalosporiner og carbapenemer) og har nu nået samme niveau som i flere mellem- og sydeuropæiske lande.

En anden konsekvens af det stigende forbrug er et øget antal Clostridium difficile 027-infektioner, EPI-NYT 18/10.

Forudgående behandling med fluorkinoloner, cefalosporiner eller carbapenemer er beskrevet som risikofaktorer for udvikling af E. faecium-infektioner, der som nævnt også er steget markant.

Danmarks situation med lavt forbrug af antibiotika og lav forekomst af resistens er ændret.
Det er nødvendigt at styrke indsatsen i forhold til at bruge antibiotika korrekt og undgå unødig brug, især på sygehusene.
(A.M. Hammerum, U.S. Jensen, L. Skjøt-Rasmussen, S.S. Olsen, L. M. Lambertsen, C.H. Lester, A. Petersen, R.L. Skov, N. Frimodt-Møller, Afd. for Mikrobiologisk Overvågning og Forskning)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf) 

24. november 2010