Uge 19/20 - 2010

Akut hepatitis C

I 2009 blev der anmeldt fire tilfælde med akut hepatitis C virus (HCV)-infektion, heraf var tre mænd i alderen 32-43 år.
For tre var smittevejen seksuel kontakt (to homoseksuelle og en heteroseksuel), og for en var smittevejen ukendt.

Kronisk hepatitis C

I 2009 blev der anmeldt 256 tilfælde med kronisk HCV-infektion, heraf var 181 (71 %) mænd, tabel 1.
Medianalderen var 44 år (spændvidde 20-74 år) for mænd og 43 år (spændvidde 15-63 år) for kvinder.
Fordeling på landsdel og incidens pr. 100.000 fremgår af tabel 2.

Smitteforhold

I alt 201 (79 %) var af dansk herkomst og 55 (21 %) af udenlandsk herkomst, fordelt på 24 forskellige nationaliteter.
Smittemåde fremgår af tabel 3.

Seks personer var smittet i Danmark med blodprodukter før indførsel af screening af donorblod for HCV i 1991.
Fire personer var smittet nosokomielt i udlandet.

Kommentar

HCV-infektion giver sig sjældent til kende som akut sygdom, men diagnosticeres som regel først i det kroniske stadium. Derfor repræsenterer anmeldte tilfælde med kronisk HCV-infektion væsentligst smitte, der ligger mange år tilbage.

HCV-infektion erhverves i Danmark hyppigst ved i.v. stofmisbrug. Blandt personer med kendt smittemåde var 73 % smittet ved i.v. misbrug, heraf var 74 % mænd.

Hyppigheden af HCV-infektion blandt mænd der har sex med mænd, især blandt hiv-positive, rapporteres stigende i udlandet. I Danmark var denne smittevej angivet for to af de fire akutte tilfælde anmeldt i 2009.

Behandlingsmulighederne for HCV-infektion forbedres fortsat, hvorfor det er vigtigt at få henvist patienter med HCV-infektion til specialiserede afdelinger.
(M. Malling, S. Cowan, Epidemiologisk afdeling)

Årsrapport 2009

SSI's årsrapport 2009 kan nu læses på nettet.

Beredskabsmæssigt var 2009 præget af en influenzapandemi, hvor et nyt influenza A-virus (H1N1)v i første halvår 2009 spredte sig fra Mexico til resten af verden.

SSI indtager en central rolle i beredskabet mod pandemien, hvor samspillet mellem de epidemiologiske, diagnostiske og vaccinologiske kompetencer på SSI sikrer et kvalitativt højt niveau.

Forskningsmæssigt har SSI i 2009 fastholdt de seneste års positive udvikling og modtaget flere betydelige eksterne bevillinger, herunder til etableringen af en national biobank.
(Direktionssekretariatet, SSI)

Ornitose 2009

Ornitose (papegøjesyge, psittacose) forårsages af smitte fra fugle med den zoonotiske bakterie Chlamydophila psittaci.
For klinik og smitteveje, se EPI-NYT 5/08 (pdf).

I 2009 blev i alt 12 personer anmeldt med ornitose, fem kvinder og syv mænd. Medianalder var 64 år (spændvidde 38-70 år).

To mentes smittet efter fodring af vilde duer, heraf en i udlandet.
To var sandsynligvis smittet i forbindelse med kontakt med fugleekskrementer på arbejdspladsen.
Yderligere seks var smittet efter kontakt med henholdsvis duer, papegøjer og høns fra private fuglehold. I de private fuglehold døde fuglene i flere tilfælde efter symptomer på ornitose. For to personers vedkommende var smittekilde og smittemåde uvis.

For yderligere to personer med laboratorieverificeret ornitose mangler en anmeldelse. En af disse patienter døde i tidsmæssig sammenhæng med diagnosen ornitose.

Diagnostik

Ni af 14 laboratorieverificerede tilfælde blev diagnosticeret ved PCR på luftvejssekret. Alle disse patienter var indlagt, og for fem var det oplyst, at de havde pneumoni. De resterende fem blev diagnosticeret ved serologi, tre af disse var ikke indlagt i sygdomsperioden.

Et ægtepar var blandt de smittede og blev syge med fem dages mellemrum ca. 14 dage efter, at de havde anskaffet en papegøje; fuglen døde i mellemtiden.
Begge patienter var indlagt, og diagnosen blev for begge stillet ved PCR på trakealsekret.

Kommentar

Symptomer på ornitose hos fugle, herunder vejrtrækningsproblemer og/eller diarré og pludselig død, kan være vejledende for diagnosticering af sygdommen hos mennesker.
Inkubationstiden er 5-14 dage, men længere tid er rapporteret.

Ornitose giver typisk influenzalignende symptomer, tør hoste, brystsmerter og vejrtrækningsbesvær. Ornitose kan føre til alvorlig lungebetændelse, påvirkning af andre organer og eventuelt død.
(C. Kjelsø, S. Cowan, Epidemiologisk afdeling, S. Uldum, ABMP) 

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme, udvalgte laboratoriepåviste infektioner og sentinelovervågning af influenza

19. maj 2010