Uge 15 - 2010

Prævalens af ESBL-producerende bakterier

Enterobakterier som Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae, der producerer Extended Spectrum Beta-Lactamaser (ESBL), er resistente over for ampicillin, cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon.
Da ESBL-generne ofte sidder på plasmider, der også bærer gener for resistens over for aminoglykosider og fluorkinoloner, kan behandlingsmulighederne i praksis være begrænset til et carbapenem antibiotikum.

Den første landsdækkende prævalensundersøgelse af ESBL-producerende E. coli og K. pneumoniae i blod- og urindyrkninger blev gennemført september-oktober 2007, EPI-NYT 11/08 (pdf).
Her blev vist, at disse resistente bakterier for alvor havde etableret sig i Danmark og tilsyneladende var i kraftig stigning.

En opfølgende prævalensundersøgelse blev gennemført i oktober 2009.

Undersøgelsens resultater

Fjorten af landets 15 mikrobiologiske afdelinger deltog, og alle E. coli, K. pneumoniae og Proteus mirabilis isolater fra blod- og urindyrkninger blev undersøgt for ESBL-produktion, tabel 1.

Fra bloddyrkninger steg prævalensen af ESBL i E. coli fra 4 % til 7 % og i K. pneumoniae signifikant fra 5 % op til 15 %.
For bakterier fundet i urinprøver fra både praksis og hospital, var der en signifikant stigning i prævalensen af ESBL i E. coli og K. pneumoniae på mellem 50 % og 150 %.
Kun to ESBL-producerende P. mirabilis isolater blev fundet og vil ikke blive omtalt nærmere.

Epidemiologi

ESBL-producerende bakterier kan optræde som en del af tarmfloraen både hos indlagte patienter og hos i øvrigt raske individer uden for sygehuse. Bærertilstand er en risikofaktor for senere klinisk infektion med samme ESBL-producerende bakterie.

Smittevejen er, som for andre enterobakterier, via den fækal-orale rute. Infektion fremmes af tilstedeværelsen af katetre og andre fremmedlegemer.

Uden for sygehuse optræder ESBL-producerende bakterier oftest ved urinvejsinfektioner hos ældre og hos patienter med underliggende lidelser, mens der for indlagte patienter også kan ses pneumoni, sårinfektion og sepsis forårsaget af disse bakterier.
ESBL-producerende enterobakterier, især K. pneumoniae, har en udpræget evne til at forårsage nosokomielle udbrud.

Interventioner

ESBL-producerende bakterier selekteres af bredspektrede antibiotika, specielt cefalosporiner og fluorkinoloner. I de sidste ti år er forbruget af disse antibiotika steget markant, EPI-NYT 47/09 (pdf).
Brug af disse antibiotikagrupper bør reduceres til et nødvendigt minimum.

Hospitalsudbrud forhindres ved kontaktisolation af koloniserede patienter, herunder indskærpelse af vigtigheden af god håndhygiejne med anvendelse af håndsprit og hyppig rengøring af toiletter og baderum med anvendelse af desinficerende rengøringsmidler.
Det er også vigtigt, at koloniserede/inficerede patienters smittestatus registreres i journal og epikriser, så fremtidige kontakter med patienterne kan træffe relevante forholdsregler.

I praksis og samfundet i øvrigt bør befolkningen i videst mulig udstrækning beskyttes mod udsættelse for resistente bakterier og mod selektion af disse gennem overholdelse af en striks og rationel antibiotika-politik.

Da ESBL-producerende bakterier kan erhverves via forurenede fødevarer, er det væsentligt at gennemføre rationel antibiotikapolitik i fødevareproduktionen og kontrollere resistente bakterier i fødevarer, herunder især i importeret kød og grønt.

Kommentar

Stigningen i forekomsten af ESBL i E. coli og K. pneumoniae ses både i og uden for hospitalsmiljøet og er bekymrende.

Infektion med ESBL-producerende bakterier medfører ofte forlænget indlæggelsestid med heraf følgende menneskelige og økonomiske omkostninger. Dødeligheden ved sepsis forårsaget af antibiotikafølsomme E. coli og K. pneumoniae er omkring 20 %, men kan øges med en faktor 2-3, såfremt bakterierne er ESBL-producerende.

Dette skyldes, at påvisning af resistens tager tid og relevant antibiotikabehandling derfor forsinkes. Alternativt må den empiriske behandling ved mistanke om sepsis ændres til et carbapenem. Carbapenem er den sidste anvendelige gruppe over for de meget resistente gramnegative stave, og der er ikke udsigt til fremkomst af nye mere virksomme antibiotika inden for det næste tiår.

Endvidere forekommer der allerede enterobakterier i bl.a. Grækenland, som også er resistente over for carbapenemerne, således at der alt for hurtigt vil komme infektioner, hvor der i praksis ikke er gode behandlingsmuligheder. Derudover vil skift af empirisk behandling til et carbapenem blive en stor økonomisk belastning.
(D.S. Hansen, KMA, Hillerød Hospital, N. Frimodt-Møller, AAS, SSI, på vegne af DANRES-arbejdsgruppen)

Ændret pneumokokvaccine til børn

Fra uge 16 leveres 13-valent Prevenar (PCV13) i stedet for den nuværende 7-valente.

Børn, som er påbegyndt vaccination, kan skifte til PCV13, uanset hvor mange vaccinationer, de har fået.
For yderligere information henvises til SSI-nyhed om ændringen (pdf). 

(Epidemiologisk afdeling)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme, udvalgte laboratoriepåviste infektioner og sentinelovervågning af influenza

14. april 2010