Uge 11 - 2010

Fra 1. maj 2010 udkommer EPI-NYT kun i en elektronisk udgave.
Baggrunden er dels store udgifter til porto, dels den generelle udvikling mod elektronisk kommunikation.
Vi håber, at du fortsat vil abonnere på EPI-NYT, som kan modtages gratis via e-mail.
Tilmelding kan ske her...
Hvis du allerede får EPI-NYT via e-mail, skal du ikke foretage dig noget.
(Epidemiologisk afdeling)

Telefonrådgivning om vaccination og malariaprofylakse ved udlandsrejse

Fra 6. april 2010 vil rådgivning til sundhedspersoner om vaccination og malariaprofylakse ved udlandsrejse varetages på hverdage kl. 8.30-11 og kl. 14-15 på telefon 32 68 30 38.

Rådgivningen er sammenlagt med Epidemiologisk afdelings øvrige faglige rådgivning.
Henvendelser kan også rettes skriftligt med e-mail til epiinfo@ssi.dk.

Før henvendelse anbefales det at konsultere "Rejser og smitsomme sygdomme" og/eller seneste EPI-NYT med vaccinationsforslag ved udlandsrejse, EPI-NYT 26a/09 (pdf) og EPI-NYT 26b/09 (pdf).
(Epidemiologisk afdeling)

Fejl på formular 1515

Epidemiologisk afdeling er blevet opmærksom på en fejl på bagsiden af Sundhedsstyrelsens formular 1515 til brug ved individuel anmeldelse af en smitsom sygdom.
Det drejer sig om blanket nr. 80232311 fra oktober 2007.

På bagsiden er anført navn på sygdommen, kriterier for anmeldelse og mikrobiologisk agens/serologiske markører.
For sygdommen "purulent meningitis" er under mikrobiologisk agens/serologiske markører anført "Neisseria meningitidis".
Der skal rettelig stå "Påvist mikroorganisme".

Det er således alle tilfælde af purulent meningitis, der skal anmeldes, og ikke kun meningitis forårsaget af Neisseria meningitidis, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000 med senere ændringer.
Vi beklager denne fejl, som vil blive rettet ved det næste optryk af blanketten.
(Epidemiologisk afdeling)

Præcisering af, hvornår personer skal hiv-testes efter en risikosituation

I EPI-NYT 46/09 (pdf) omtaltes Sundhedsstyrelsens nye strategi, hvor sundhedspersonalet fremover aktivt skal tilbyde hiv-test til personer i særlig risiko for smitte.

For personer, der selv præsenterer et ønske om hiv-testning, blev det påpeget, at disse bør testes på det tidspunkt, hvor de henvender sig, og således ikke som tidligere skal afvente et vist tidsrum efter en risikosituation, den såkaldte vinduesfase.

De testsøgende kan oplyses om, at de fleste smittede i dag med moderne tests bliver positive meget hurtigt, og at et negativt svar i den nu udbredte kombitest er sikkert fire uger efter, man er blevet eksponeret, og efter otte uger med de moderne antistoftests.

Det skal præciseres, at med mindre der er symptomer på akut hiv-infektion, anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke re-testning efter yderligere to måneder, såfremt blodprøven er negativ for hiv en måned efter en oplagt smitterisiko-situation.
Se SST's vejledning EPI-NYT 11/13
(Sundhedsstyrelsen)

Udbrud af Q-feber i Holland

Q-feber er en zoonose forårsaget af bakterien Coxiella burnetii, EPI-NYT 46/06 (pdf) og EPI-NYT 3/09 (pdf).

Bakterien forekommer hyppigst hos kvæg, får og geder, og kan forårsage aborter.
Hos inficerede dyr ophobes bakterien i ofte store mængder i moderkagen, men den udskilles i øvrigt med urin, mælk og fæces i mindre mængde.

Smittevejen til mennesker er fortrinsvis luftbåren via aerosoler eller støv af inficeret materiale. Inkubationstiden for mennesker er fra to dage til tre uger.

Q-feber smitter ikke fra person til person, dog er moderkagen hos gravide med en pågående infektion yderst smitsom.

Udbrud i Holland

I Holland er antallet af registrerede patienter med Q-feber steget drastisk gennem de seneste år, fra cirka 17 årlige tilfælde i perioden 1978-2006 til 168 i 2007, 1000 i 2008, 2357 i 2009 og 225 i marts 2010.

De fleste patienter er bosiddende i Noord Brabant, hvor der drives intensivt gedehold.
Omkring 30 % af gedebesætningerne er positive, og udbruddet tilskrives en usædvanlig kombination af høj befolkningstæthed, intensivt gedehold, samt muligvis en mere virulent subtype af C. burnetii sammenlignet med de subtyper, der er prævalente blandt fx kvæg.

Kontrolforanstaltninger

De hollandske myndigheder har effektueret en række tiltag for at få udbruddet under kontrol.

For besætninger med flere end 50 mælkeproducerende får eller geder er følgende iværksat: tvungen vaccination af dyrene, rutinemæssige test for Q-feber fra tankmælksprøver samt avlsrestriktioner.

I december 2009 blev alle drægtige mælkeproducerende geder fra disse besætninger slået ned ved positive tankmælksprøver.
Gødning fra gårdene skal opbevares tildækket i 90 dage, før den må spredes på markerne.

Forekomst af Q-feber i nabolande

Da C. burnetii kan spredes fra 500 til 5000 m fra en inficeret besætning, er der en potentiel risiko for, at udbruddet i Holland kan spredes til andre geografiske områder.
Eksport af levende geder eller får fra Holland er derfor forbudt.

Der har været en stigning i antallet af humane Q-feber tilfælde i Tyskland i 2008. Denne stigning er set i Sydtyskland og er forenelig med den naturlige variation i forekomsten af Q-feber i Tyskland.

I det andet naboland, Belgien, har der ikke været en stigning i Q-feber blandt dyr eller mennesker.

Kommentar

Det er vigtigt at være opmærksom på Q-feber som en differentialdiagnose hos personer, som har symptomer forenelige med Q-feber, og er hjemvendt fra Holland.
Dette gælder særligt for personer, der har opholdt sig i Noord Brabant.

Q-feber kan manifestere sig som influenzalignende symptomer, pneumoni, hepatitis eller endocarditis hos særligt disponerede. Hos gravide kan Q-feber være årsag til abort.

Der bør være særligt fokus på personer med øget risiko for at udvikle kronisk infektion i efterforløbet til den akutte infektion, fx immunsupprimerede patienter, personer med strukturelle kardiovaskulære forandringer (hjerteklapsygdomme, karproteser) og gravide, EPI-NYT 46/06 (pdf) og EPI-NYT 51/07 (pdf).
(S. Bacci, P. Valentiner-Branth, K. Mølbak, Epidemiologisk afdeling, S. Villumsen, AMOF)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme, udvalgte laboratoriepåviste infektioner og sentinelovervågning af influenza

17. marts 2010