Uge 1 - 2010
Smitsomme sygdomme 2009
Smitsomme sygdomme 2009
Influenza-pandemien
Verdensomspændende epidemier (pandemier) af influenza A opstår ved fremkomst af nye influenzavirus som kan smitte effektivt mellem mennesker. Pandemier forekommer få gange hvert århundrede; sidst var det Hong Kong influenza i 1968/69 forårsaget af en ny influenza A(H3N2). Da den nye influenza A(H1N1) blev erkendt som årsag til det 21. århundredes første pandemi, var der flere forudsætninger for at kontrollere epidemiens forløb:
- Danmark havde, i lighed med de fleste andre lande, et beredskab for pandemisk influenza. Med udgangspunkt i denne planlægning var verden bedre end nogensinde før forberedt på en pandemi.
- Den nye pandemi startede uventet i Nordamerika, og derfor blev der relativt hurtigt offentliggjort data om sygdommens karakter.
- Det forhold, at pandemien startede om foråret, betød, at den første bølge (”sommerinfluenzaen”) fik begrænset betydning for folkesundheden i de fleste lande på den nordlige halvkugle. Samtidig kom der pålidelige data om pandemien i løbet af vinteren på den sydlige halvkugle, hvorefter de værst tænkelige pandemiscenarier blev nedjusteret. Der var dog stadig nogen usikkerhed om smitsomhed og dødelighed, hvilket betød, at den videre planlægning måtte tage højde for forskellige scenarier.
- Timingen af epidemien betød, at der var vacciner til rådighed november 2009, da pandemiens anden og større bølge ramte Europa. Da pandemivacciner ikke kan fremstilles før det nye pandemivirus er erkendt, er det langt fra en selvfølge, at der kan leveres vacciner mod pandemisk influenza i tide.
- Et særkende ved epidemien var, at den ikke var ledsaget af en stor sygdomsbyrde blandt de svækkede ældre, der traditionelt er mest udsat for at dø som følge af influenza. Indtil videre har epidemien derfor ikke givet anledning til en generel overdødelighed i befolkningen.
Samlet set tegner der sig et billede af en mild pandemi. Denne konklusion bør dog tages med forbehold. Det er forventningen, at den nye influenza A(H1N1) bliver det nye sæsoninfluenzavirus i de kommende år, men epidemiologien i overgangen fra pandemi til sæsoninfluenza er dårligt belyst. I forbindelse med Hong Kong influenza blev den største overdødelighed således registreret året efter pandemien var konstateret. Det er derfor for tidligt at udarbejde endelige opgørelser over sygdomsbyrden.
Status i Danmark
Det vurderes ved årsskiftet, at omkring 500.000 danskere har haft influenza A(H1N1), hvoraf knap 5000 er verificerede tilfælde. Mindst 1000 har været indlagt, heraf over 80 på intensivafdeling. Knap 30 personer med laboratoriebekræftet influenza, helt overvejende personer med kronisk sygdom, der ikke var vaccinerede, er indtil videre registreret som døde i forbindelse med influenza. Særlig det store antal indlæggelser er værd at bemærke: Her bidrager børn i aldersgruppen 5-14 år i særdeleshed. Dette er i overensstemmelse med, at det var børn i denne aldersgruppe, der kickstartede epidemien, og som samlet er blevet mest ramt af influenza.
Vaccinationsindsatsen
Som nævnt lykkedes det at få pandemivacciner, omend der i det optimale scenarie burde have været længere interval fra opstart af vaccinationerne til epidemiens top. Epidemien begyndte først blandt børnene og ramte voksne senere. Det lykkedes derfor, takket være en stor indsats fra især de praktiserende læger, at få vaccineret en stor del af risikogruppen under 65 år i tide – den gruppe, som er i størst risiko for livstruende sygdom.
I medierne har der været diskussion om vaccinerne, beslutningsprocessen og omfanget af indsatsen. I forhold til flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, har Danmark bestilt færre vacciner, hvilket bl.a. skyldes, at pandemien blev vurderet som relativt mild. Det primære mål med indsatsen har således været at beskytte personer med kronisk sygdom, sundhedspersonale samt enkelte nøglepersoner i samfundsvigtige funktioner. I forhold til de sidste grupper er indsatsen stadig aktuel, idet der vil være tilfælde af influenza A(H1N1) henover vinteren og det tidlige forår, og det forventes, at A(H1N1) vil være årsag til sæsoninfluenza til næste vinter.
På et tidspunkt blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt det var forsvarligt, at Danmark havde bestilt få vacciner, sammenlignet med fx Sverige og Norge. Aktuelt er diskursen den modsatte: Næsten uanset hvordan afslutningen af vaccinationsindsatsen forløber, vil der være et overskud af vacciner. Leverancerne i løbet af efteråret var imidlertid proportionale med det samlede antal bestilte vacciner, hvorfor risikogrupperne de facto havde været dårligt stillet, såfremt Danmark havde bestilt et mindre antal vacciner. Den aktuelle gunstige vaccinesituation kan endvidere forklares ved, at vaccinen viste sig effektiv allerede efter første dosis. Dette kunne man ikke planlægge efter, idet kontrakterne om pandemivacciner blev forhandlet for lang tid siden. Der vil i 2010 blive udført en evaluering af indsatsen, og i den forbindelse vil det blive vurderet, hvordan der kan sikres et endnu bedre beredskab ved nye epidemier.
Det Danske Vaccinationsregister
I 2009 blev etableringen af et nationalt vaccinationsregister påbegyndt. Dette register kommer til at tjene flere formål. For borgere og læger vil adgang til et elektronisk vaccinationskort, der omfatter alle givne vacciner, være af stor praktisk betydning. I tillæg vil registret give enestående mulighed for overvågning og forskning. Registret anvendes til registrering af visse pandemivacciner, EPI-NYT 45/09 (pdf).
Styrket overvågning af smitsomme sygdomme
I 2009 blev der etableret en landsdækkende mikrobiologisk database: Den Danske Mikrobiologidatabase. Dette var muligt takket være et godt samarbejde med landets mikrobiologiske afdelinger. I 2010 er et vigtigt mål at begynde at udnytte denne nye ressource til at styrke overvågningen. Samtidig skal det analyseres, hvordan den kliniske overvågning – med udgangspunkt i mikrobiologidatabasen - bedst kan moderniseres.
(K. Mølbak, Epidemiologisk afdeling)
6. januar 2010