Nyt studie kaster lys over stigning i antallet af gonorrétilfælde i Danmark
Nye særlige typer af gonorrébakterier er blevet hyppigere særligt blandt unge heteroseksuelle kvinder, viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut. De nye bakterievarianter kan være årsagen til det ændrede smittebillede.
Statens Serum Institut (SSI) har på baggrund af de seneste års stigning i antallet af gonorrétilfælde foretaget en undersøgelse af de bakterier, der forårsager gonorré. Undersøgelsen har kortlagt, hvilke varianter af bakterien, der cirkulerer i forskellige alders- og smittegrupper.
Studiet viser, at særlige typer af gonorrébakterier er blevet mere hyppige blandt unge heteroseksuelle, især kvinder, i Danmark i løbet af de sidste par år. Dette gælder især Midt- og Nordjylland. Disse typer adskiller sig fra dem, som cirkulerer blandt homoseksuelle mænd, blandt andet ved at være mere følsomme for antibiotika.
”Det er den første store undersøgelse af den aktuelle gonorréstigning, som er set i store dele af Europa. Undersøgelsen bidrager til at forklare den ændring i smittemønstre, som er set for gonorré. Nu forestår en væsentlig opgave med at forstå de nye varianters udbredelsesmønstre mere detaljeret. Der er intet der tyder på, at årsagen kan være svigt af antibiotikabehandling,” fortæller overlæge Steen Hoffmann, som leder den mikrobiologiske overvågning af gonorré på SSI.
Ikke alle kønssygdomme er i stigning
Tidligere har der været teorier om, at den kraftige stigning i antallet af gonorrétilfælde til dels skyldtes covid-19-nedlukningerne og den efterfølgende genåbning af samfundet, men afdelingslæge Maria Wessman, der står for den epidemiologiske overvågning af seksuelt overførbare sygdomme, fremhæver, at den stigning, der er set i antallet af gonorrétilfælde efter covid-19-restriktionerne blev ophævet, ikke gør sig gældende for alle kønssygdomme. Klamydia er steget betydeligt mindre i samme periode.
”Dette kan derfor føre til overvejelser, som dog endnu ikke er bevist, om at de nye varianter af gonorrébakterier kan være mere smitsomme end de sædvanlige typer og/eller, at de giver færre symptomer,” fortæller hun.
Studiet er lavet i samarbejde med de klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark og er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Eurosurveillance.