Uddannelser som mikrobiolog eller epidemolog i felten er åben for ansøgninger

Drømmer du om at komme ud i verden og blive klogere på overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme. Så er det nu, at du kan søge de europæiske uddannelser til felt-epidemiolog (EPIET) eller felt-mikrobiolog (EUPHEM)

fellowNu er det er igen muligt at søge optagelse på de toårige europæiske uddannelser EPIET (European Programme for Intervention Epidemiology Training) og EUPHEM (European Public Health Microbiology Training).

Begge uddannelser udbydes af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) og foregår under to års udstationering på folkesundheds-organisationen i et andet europæisk land. I Danmark er det således Statens Serum Institut, der er vært-sted for programmet.

Under uddannelsen til felt-epidemiolog lærer man om overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme, udbrudsopsporing og -håndtering m.v. Det drejer sig om "on-the-job-training", og man får løn mens man uddanner sig. Man forventes at have relevant uddannelse, tidligere erfaring inden for folkesundhed samt interesse for anvendt epidemiologi.

Det er også muligt at søge optagelse på et tilsvarende uddannelsesprogram for mikrobiologer. Her lærer man at udføre selvstændige laboratorieopgaver i forbindelse udbrudsopsporing og -håndtering. Man skal have tre års arbejdserfaring inden for mikrobiologi eller en ph.d.-grad og interesse for anvendt mikrobiologi.

Ansøgere til EPIET og EUPHEM skal være statsborgere i EU, Island, Liechtenstein eller Norge og have gode engelskkundskaber. Der er ansøgningsfrist den 22. oktober 2024 med opstart i september 2025.

Yderligere oplysninger kan fås på ECDC's hjemmeside eller ved henvendelse til sektionsleder Steen Ethelberg (set@ssi.dk), Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (EPIET) eller Rune Stensvold (run@ssi.dk), Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe (EUPHEM).


Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI