12 nye tilfælde af blodforgiftninger på grund af antibiotikaresistente stafylokokker (MRSA)

I 4. kvartal 2022 blev der registreret 12 nye tilfælde af blodforgiftning med MRSA. Tre af patienterne døde. Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut (SSI) har opgjort antallet af blodforgiftninger (bakteriæmi) på grund af MRSA (methicillin-resistente Staphylococcus aureus) i 4. kvartal 2022.

Der blev fundet 12 nye tilfælde af blodforgiftninger med MRSA. Et af dem skyldtes husdyr-MRSA CC398. Der blev konstateret tre dødsfald blandt de 12 tilfælde, ingen af dem var smittet med husdyr-MRSA CC398.

Kun i sjældne tilfælde

I alt blev der fundet 672 blodforgiftninger med bakterien Staphylococcus aureus og 791 smittetilfælde med MRSA i 4. kvartal 2022. Det er altså kun i sjældne tilfælde, at MRSA fører til blodforgiftning og dødsfald.

Hvad er MRSA?

MRSA er en bakterie af typen stafylokok (gule stafylokokker). De er resistente over for de typer af antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner.

Læs mere om MRSA og husdyr-MRSA 

Sådan laves de kvartalsvise opgørelser

Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på SSI opgør hvert kvartal antallet af blodforgiftninger på grund af MRSA samt dødsfald som følge af disse.

SSI’s tal er baseret på anmeldelsespligtige indberetninger fra landets hospitaler af MRSA-tilfælde. Dertil kommer de frivillige indberetninger af Staphylococcus aureus blodforgiftninger.

Alle disse indberetninger bliver holdt sammen med oplysninger om 30 dages dødelighed (mortalitet) ud fra cpr-registret samt typebestemmelserne, der er blevet foretaget på SSI.

Tallene bliver gjort op hvert kvartal. De er derfor et øjebliksbillede svarende til opgørelsesdatoen. Indrapportering af nedenstående tal foregår løbende. De kan derfor efterfølgende blive justeret.

MRSA-tilfælde og -dødsfald

Nedenstående tabel er en opgørelse over MRSA-tilfælde og -dødsfald for hele 2022.

 

Nye MRSA-tilfælde og -dødsfald, januar-december 2022 (foreløbige tal)

  MRSA (total) Heraf med husdyr-MRSA (CC398)
Smitte med MRSA 2981 827
Blodforgiftning 50 
Dødsfald (inden for 30 dage) 9

 

Typefordeling af MRSA i tilfælde med dødsfald, januar-december 2022 (foreløbige tal)

MRSA-type  Antal dødsfald 
t011/CC398 2
t032/CC22 1
t034/CC398 (human) 1
t034/CC398 (husdyr) 1
t067/CC5 1
t267/CC97 1
t1476/CC8 1
t10239/CC8  1

Bemærk, at MRSA-typen t034/CC398 (human) er af en human variant, mens t034/CC398 (husdyr) er en type associeret til husdyr.

Læs mere om Udbredelsen af husdyr MRSA

Vil du vide mere?

Læs mere om overvågningen af stafylokok-blodforgiftninger i SAB årsrapporterne

Se de seneste tal for antallet af MRSA-tilfælde i Overvågning i tal, grafer og kort

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI