Næsten en million danskere har bidraget med viden om senfølger efter covid-19

Der er nu 1 år og 7 måneder siden, SSI startede undersøgelsen EFTER-COVID. Både danskere der testede positive og negative i testcentrene, blev opfordret til at deltage, og det har mange sagt ja til. Faktisk har deltagelsen udviklet sig til at blive lidt af en folkesport. Flere end 840.000 danskere har deltaget i undersøgelsen og mange har svaret på adskillige spørgeskemaer. Det gør faktisk undersøgelsen til den største af sin art i verden, og den bidrager nu til, at vi i Danmark har uhørt gode muligheder for at komme til bunds i den gådefulde tilstand, som senfølger har vist sig at være.

Når danskerne har udfyldt spørgeskemaerne, er det forskernes tur til at dykke ned i data og prøve at finde svar på, hvilke senfølger danskerne lider af, hvor hyppige de er, og hvem der er mest udsatte for at udvikle senfølger. Og forskerne kan hente stor viden i det omfattende materiale. 

 ”Vi må bare sige stor tak til alle de danskere, der har brugt deres tid på at fortælle om deres forløb med covid-19. Det har givet os en unik viden om, hvordan danskerne selv har oplevet at blive smittet med covid-19. Vi kan se, at for nogle har det haft store konsekvenser. For andre har det betydet ganske lidt,” siger Anna Irene Vedel Sørensen fra SSI, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Unik viden om senfølger

Forskerne fra SSI er kommet langt. De ved nu, at senfølger har ramt mange danskere, at senfølgerne kan vare månedsvis eller endnu længere, at de kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og at der er mange faktorer, der spiller ind på, hvor udsat man er for at udvikle senfølger.

Hos de danskere, der blev smittet tidligt i epidemien, havde 17 ud af 100 senfølger så sent som seks til 12 måneder efter, de havde været smittet. Og der er her vel at mærke målt ’mer-sygelighed’, dvs de symptomer, som de ikke-smittede deltagere rapporterede, er trukket fra i regnskabet. De hyppigste symptomer er smags- og lugteforstyrrelser, træthed, vejrtrækningsproblemer og oplevelsen af at mangle kræfter i arme og ben. Det er også tydeligt, at kvinder oftere oplever senfølger end mænd. Midaldrende borgere og personer, der har været indlagt på hospitalet med covid-19, blev også hyppigere ramt af senfølger.

Forskel på senfølger fra omikron og deltavarianterne

Spoler vi tiden frem til, da omikronvarianten ramte, ser billedet anderledes ud. De omikronsmittede rapporterede i mindre grad om smags- og lugteforstyrrelser, træthed, vejrtrækningsproblemer og kognitive vanskeligheder. Det betyder dog ikke, at der ikke var senfølger efter omikron. Ud af 100 smittede borgere, oplever fem stadig usædvanlig træthed og udmattelse fire måneder, efter de havde været smittede. Når man tænker på hvor mange, der blev smittet med omikron (ca 2/3 af befolkningen sidste vinter og forår), betyder det, at rigtig mange danskere har været ramt. En god nyhed er dog, at undersøgelsen også viser, at vaccination reducerer risikoen for senfølger. Danskere der har fået 3. stik, har færre symptomer, end danskere der kun har fået stik nummer 2.

Flere resultater på vej

I de kommende måneder kan forskerne fra EFTER-COVID løfte sløret for flere vigtige resultater, der kan gøre os alle sammen klogere på senfølger.

”Et af disse studier vil handle om, hvor stor indflydelse på dagligdagen senfølger har haft for de påvirkede danskere. Der er selvfølgelig forskel på, om man har oplevet forbigående smags- og lugteforstyrrelser, eller om man har været langtidssygemeldt,” lyder det fra professor Anders Hviid fra SSI.

I morgen afholder SSI et seminar om senfølger efter smitte med covid-19. Seminaret er åbent for alle med interesse i covid-19 senfølger, og vil bestå af en række spændende foredrag fra interne og eksterne forskere, eksperter og myndigheder. Der er dog lukket for tilmelding nu.