Lav til moderat risiko for smitte med fugleinfluenza fra mink til mennesker

Statens Serum institut har i forbindelse med en ny risikovurdering, om sandsynligheden for at danske mink smittes med fugleinfluenza, også vurderet risikoen for, at en eventuel smitte blandt mink overføres til mennesker.

SSI vurderer, at risikoen for smitte til mennesker fra mink er lav til moderat i tilfælde af eksponering til smittede mink. Denne vurdering er på linje med vurderinger fra ECDC og WHO.

Risikoen for at mennesker bliver smittet er størst, hvis virus spreder sig mellem mink. Tidlig påvisning af virus i mink og mennesker er afgørende for at reducere den samlede sundhedsrisiko.

Desuden kan minkavlerne beskytte sig selv, og begrænse risikoen for smitte fra mink med fugleinfluenza, ved at bruge masker, vaske hænder og skifte tøj, inden de går ind og ud af farmene, sådan som de i forvejen skal for at undgå smitte med covid-19.

Læs risikovurderingen fra Dansk Veterinær Konsortium

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI