Genetisk årsag til ”vand i hovedet”

Hydrocephalus er en af de hyppigste medfødte hjernesygdomme og kan have alvorlige følger for barnets udvikling og livskvalitet. Men hvad skyldes en af de mest hyppige medfødte hjernesygdomme? Det har Statens Serum Institut og Rigshospitalet sammen undersøgt i et nyt stort studie.

Undersøgelsen viser, at knap 60 % af de undersøgte patienter havde en sandsynlig genetisk årsag. At genetiske årsager spiller ind for udviklingen af sygdommen, er dog ikke ensbetydende med, at sygdommen er arvelig. Fra et tidligere studie ved vi, at hydrocephalus kun optræder med flere tilfælde indenfor samme familie i tre til fire % af tilfældene.

”Belysningen af de genetiske årsager er med til at forklare sygdomsmekanismerne bag hydrocephalus. At forstå de konkrete sygdomsmekanismer er vigtigt for at kunne forbedre og udvikle den nuværende behandling af hydrocephalus,” forklarer neurokirurg Tina Nørgaard Munch fra Statens Serum Institut, som står bag undersøgelsen sammen med professor Michael Christiansen.

Tegner billedet af forskelligartede genetiske årsager

Resultaterne viste desuden, at hydrocephalus i nogle tilfælde beror på hæmmet cirkulation af hjernevæsken, men i endnu flere tilfælde nærmere på forskelligartede udviklingsdefekter af hjernen. Begge dele er processer, som i høj grad involverer hjernes såkaldte cilier.

Cilier, eller fimrehår, findes i mange af kroppens organer såsom lungerne, hvor de hjælper med at transportere slim op fra lungerne. Men cilier findes også hjernen i forskellige undertyper. Hjernens cilier har således vist sig både at have betydning for cirkulationen af hjernevæsken, men også for udviklingen af hjernen.

Undersøgelsen viser, at 68% af de gener, som man fandt var involverede i hydrocephalus, har betydning for funktionen af hjernens cilier. Således konkluderer forskerne, at hydrocephalus i nogle tilfælde opstår på baggrund af forskelligartede defekter i hjernens cilier.

Behandlingen for hydrocephalus er enten kirurgisk anlæggelse af et dræn fra hjernens væskefyldte hulrum til maven eller kikkertkirurgi. Trods tekniske muligheder for en behandling tilpasset den enkelte, er der fortsat høj forekomst af komplikationer og gentagne operationer, hvilket langt hen ad vejen beror på, at de underliggende sygdomsmekanismer endnu ikke er klarlagte. Her kan genetikken imidlertid hjælpe.

Overlap med autisme spektrum forstyrrelser

I en tidligere befolkningsundersøgelse foretaget af samme forskergruppe observerede man en øget forekomst af hydrocephalus blandt børn med autisme. Men undersøgelsen fra 2021 gav ikke svar på de konkrete årsager til dette overlap.

Resultaterne af den nye undersøgelse tyder på overlappende genetiske sygdomsmekanismer mellem hydrocephalus og autisme, en sammenhæng der beror på, at kompromitteret udvikling af dele af hjernevævet ved begge sygdomme. Tidligere studier foretaget af forskere fra udlandet har desuden vist, at mange af de børn som senere udvikler autisme, har for meget hjernevæske i en periode af deres tidlige barndom.

Betydning for fremtidig behandling og forskning

Hjernekirurg og klinisk lektor Tina Nørgaard Munch forudser, at studiet åbner for muligheder indenfor personlig medicin, hvor den kirurgiske behandling tilpasses den enkelte, blandt andet ud fra genetisk profil.

Desuden mener begge forskere at resultaterne lægger op til fremtidige undersøgelser af hvordan hjernens cilier også kan tænkes at påvirke udviklingen af andre sygdomme i hjernen med udviklingsmæssige defekter.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Brain Communications: "The genetic background of hydrocephalus in a population-based cohort: implication of ciliary involvement"

Undersøgelsen er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Dagmar Marshalls Fond og Lundbeckfonden.