Covid-19-smitten falder denne uge
De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at covid-19-smitten falder i alle landets regioner. Men den samlede dødelighed i Danmark er stadig høj.
Der er i øjeblikket færre, der testes positive for SARS-CoV-2 med en PCR-test. Smitten er faldet fra 115 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 52 til 77 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 1. Antallet af nye hospitalsindlæggelserne falder også fra 801 i uge 52 til 642 i uge 1. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).
”Det er glædeligt, at vi nu ser tegn på, at covid-19-smitten er faldende. Men der er stadigvæk andre luftvejsinfektioner i omløb i samfundet i denne tid som f.eks. influenza og RSV," udtaler Tyra Grove Krause, faglig chef på SSI.
Dødeligheden er fortsat høj
Til gengæld er dødeligheden høj i øjeblikket. Antallet af covid-19-relaterede dødsfald er stabilt med foreløbigt 95 dødsfald i uge 1 sammenlignet med 96 i uge 52.
Den samlede dødelighed i Danmark har været markant forhøjet i de seneste uger. Denne dødelighed ses særligt i aldersgrupperne 75-84 år og 85+ år.
”Man skal være opmærksom på, at der vil være kunne være et par ugers forsinkelse, før faldende smitte med covid-19 eller andre luftvejsvirus kan forventes af afspejle sig på dødeligheden,” siger Tyra Grove Krause.