Statens Serum Institut lancerer et nyt RSV-dashboard

På det nye dashboard kan man blandt andet se data over antallet af personer, der er blevet testet for respiratorisk syncytial virus (RSV), bekræftede tilfælde, indlæggelser og dødsfald.

DSV Dashboard 01

Statens Serum Institut (SSI) har i dag onsdag d. 22. juni 2022 lanceret et nyt RSV-dashboard der viser opgørelser over sygdommen respiratorisk syntical virus.

Her kan man blandt andet se data over antallet af personer, der er blevet testet for RSV, bekræftede tilfælde, indlæggelser samt dødsfald.

Formålet er at vise den daglige udvikling i RSV i Danmark.

Se det nye RSV-dashboard her.

Hvordan er det nye RSV-dashboard bygget op?

Det nye RSV-dashboard er bygget op på samme måde som det influenza-dashboard, som SSI lancerede i december 2021.

Det er også på dette dashboard muligt at vælge en række filtre fra og til. Det gælder, hvis man for eksempel ønsker at se RSV-tal for en bestemt region eller aldersgruppe.

Øverst findes nøgletallene. De viser antallet af tilfælde siden seneste opgørelse og siden sæsonstart.

I midten findes et Danmarkskort. Kortet er interaktivt med valgt region.

Til højre findes søjlediagrammer og tidsserier fordelt på uger. Her er det muligt at følge udviklingen i smitte, testaktivitet, indlæggelser og dødsfald. Man kan også sammenligne med tidligere sæsoner, regioner og aldersgrupper.

Hvor finder jeg RSV-dashboardet?

Du finder det nye RSV-dashboard på samme side som SSI’s andre overvågningsdata for RSV .

Her vil det også være muligt at finde andre RSV-opgørelser.

Læs mere

Se det nye RSV-dashboard her.

Læs mere om RSV-virus her.

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI