Risikoen for at udvikle allergiske reaktioner efter vaccination kan være arvelig

Forskere på Statens Serum Institut (SSI) har sammen med forskere fra Videncenter for Allergi undersøgt sammenhængen mellem børnevacciner der indeholder aluminium og de såkaldte vaccinationsgranulomer, for at finde ud af hvilke vacciner der er forbundet med særlig høj - eller lav – risiko, og hvilke børn der er i særlig høj - eller lav - risiko for at udvikle granulomer efter vaccination.

Allergisk reaktion på aluminium

En række vacciner indeholder forskellige former for aluminium i meget små mængder for at øge virkningen af vaccinen. Vaccinationsgranulomer er kløende knuder på indstiksstedet, der menes at opstå som en allergisk reaktion på aluminium-indholdet, og registreres hos få børn. Det er forbigående og ikke farligt, men kan være langvarigt og generende for det enkelte barn. I Danmark er knuderne anerkendt som en vaccine bivirkning, og man kan søge og få erstatning via Patienterstatningen.

Forskere fandt 1.901 tilfælde

I studiet har forskerne taget udgangspunkt i vaccinationsgranulomer, der er blevet anmeldt til Patienterstatningen, og som er blevet tilkendt erstatning. Disse data er blevet kombineret med danske register-data, og på den måde har forskerne haft mulighed for at følge 553.932 børn født i perioden 2009-2018, der alle var blevet vaccineret mindst én gang med en aluminiumholdig vaccine i deres første leveår. Forskerne fandt 1.901 tilfælde af vaccinationsgranulomer blandt børnene.

Risikoen for at udvikle granulomer varierer

Studiet viste, at risikoen for at udvikle granulomer, ikke var den samme for alle vacciner eller for alle børn.

Det havde en betydning hvilke type af aluminiumsforbindelse vaccinen indeholdt, hvor meget aluminium der var i, og hvor mange tidligere vacciner man havde fået.

Det viste sig også, at piger udviklede hyppigere granulomer end drenge, børn der var født for tidligt sjældnere end børn født til tiden, og børn med søskende der også havde oplevet granulomer, havde en kraftig forøget risiko for selv at udvikle de små knuder. Mødrene spillede også en rolle; børn af mødre født i udlandet og af unge mødre, havde mindre risiko end henholdsvis børn født af danske mødre og børn født af ældre mødre.

Allergisk reaktion kan være arvelig

Den kraftigt forøgede risiko for at udvikle granulomer, hvis man har søskende, der tidligere har oplevet dette, var slående.

”Det tyder på, at der kan være en genetisk komponent i udviklingen af vaccinationsgranulomer. Men vi skal huske på, at der er tale om data fra Patienterstatningen og vi kan ikke afvise, at noget af den forøgede risiko skyldes, at mødrene har erfaring med at anmelde granulomerne til Patienterstatningen i de familier hvor flere tilfælde optræder. Vores observation er dog spændende, og vi må se om vi kan efterprøve sammenhængen i deciderede genetiske studier.” siger professor Anders Hviid fra SSI, der har ledet undersøgelsen.

Aluminium i vacciner er ikke farligt

Aluminium i vacciner har været brugt siden 1930erne, og har spillet en vigtig rolle i, at vi har vacciner, der er meget effektive. Mængderne der anvendes, er minimale, også i forhold til de mængder som vi ellers udsættes for på daglig basis gennem for eksempel køkkengrej og maden. Aluminium udskilles normalt fra kroppen igen.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte dermatologiske tidsskrift "Contact Dermatitis".

Læs mere

Læs hele undersøgelsen - https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/cod.14180