Rekordhøjt antal blodforgiftninger

Der blev i 2021 indrapporteret 2512 tilfælde af blodforgiftning forårsaget af bakterien Staphylococcus aureus. I 2020 var det tilsvarende antal 2342. Der er tale om en stigning på 7 %, og det er en rekordhøj stigning. I perioden 2012-2021 var den gennemsnitlige stigning over 4 % per år.

Det viser en ny overvågningsrapport over blodforgiftninger i Danmark (pdf) fra Referencelaboratoriet for antibiotikaresistens på SSI.

Det er primært den ældre del af befolkningen, der rammes af blodforgiftningen. Typisk rammes flere mænd end kvinder, og andelen af mandlige patienter var i 2021 på 62 %. Oftest bliver man smittet med den bakterie, man selv bærer. Normalt gør de ingen skade, men ved sår, invasive indgreb eller anlæg af kateter, kan bakterien gå i blodbanen og give forgiftning.

Høj dødelighed

Det kan være alvorligt at blive ramt af blodforgiftningen og dødeligheden kan være høj. Samlet set viser undersøgelsen, at 20 % af de smittede danskere døde inden for 30 dage efter påvist infektion. For patienter over 80 år er der tale om en dødelighed på næsten 40 %.

”Vi ser denne stigning som en følge af, at befolkningen generelt bliver ældre. Når dødeligheden ikke ændres, stiger antallet af døde, og der er oftest tale om patienter med mange underliggende sygdomme”, udtaler sektionsleder Anders Rhod Larsen, som er en af forfatterne bag rapporten.

Mange har en anden sygdom også

Ifølge rapporten har mange af patienterne andre sygdomme, før de rammes af en blodforgiftning. En tredjedel af patienterne har diabetes, mens en femtedel af patienterne har en eller anden form for kræft. Samtidig får knap en fjerdedel af patienterne en følgesygdom, hvor endokardit (hjerteklapsbetændelse) ses hos 10 % af patienterne.

De fleste stafylokokker, der giver infektionen, er resistente mod penicillin, hvilket ellers er den foretrukne behandling. Der er dog gennem den seneste 20 års periode set et fald i andelen af penicillin-resistente stafylokokker fra over 80 % til 69 % i 2021.

Antallet af methicillin-resistente stafylokokker (MRSA) var 40 (1,6 % af det samlede antal) hvilket er meget lavt sammenlignet med det øvrige Europa. MRSA er resistente overfor alle beta-laktam antibiotika og vanskeliggør behandling.

Den danske overvågning, der startede tilbage i 1957, er baseret på en frivillig indsendelse af isolater og patientoplysninger fra landets kliniske mikrobiologiske afdelinger.