Nyt studie: Blodsygdomme forekom sjældent efter covid-19-vaccinationer

Forskere på Statens Serum Institut (SSI) har sammen med norske og finske kolleger undersøgt sammenhængen mellem covid-19-vaccinerne og risikoen for en lang række forskellige blodsygdomme.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift JAMA Network Open.

Læs hele undersøgelsen

I studiet har forskerne undersøgt 265.339 personer fra Danmark, Norge og Finland, der alle havde været på hospitalet med en blodsygdom i perioden 1. januar 2020 til 16. maj 2021. Forskerne koblede data sammen fra de nordiske landes omfattende og detaljerede registre med oplysninger om covid-19-vaccinationer, indlæggelser og covid-19-infektioner.

Forskerne undersøgte vaccinetidspunktet for personerne, der havde været på hospitalet og så på, hvor hyppigt blodsygdomme forekom i 4-ugers perioden efter covid-19-vaccination sammenlignet med perioderne før vaccination og efter 4-ugers perioden. Forskerne kunne dermed beregne, hvor meget større risiko der var for en blodsygdom indenfor fire uger efter en covid-19-vaccination sammenlignet med andre perioder.

Blodsygdomme sjældne efter covid-19-vaccination

Resultaterne af de omhyggelige analyser viste, at blodpropper og blodplademangel efter vaccination var sjældne - uanset hvilken vaccine, der var anvendt.

Forskerne anslog, at hver gang 100.000 var blevet vaccineret med Vaxzevria (AstraZeneca), forekom der 1,6 tilfælde af alvorlige blodpropper i hjernen og 4,9 tilfælde af blodplademangel. Sammenligner man med Comirnaty-vaccinen (Pfizer), var der tale om 0,1 tilfælde af blodpropper i hjernen og 0,2 tilfælde af blodplademangel. Efter Spikevax-vaccinen (Moderna) var der færre tilfælde af blodplademangel og ingen tilfælde af blodpropper i hjernen.

”Det er en stor styrke ved vores studie, at vi kan sammenligne på tværs af vaccinerne og på tværs af de nordiske lande. Vi kan betryggende nok konkludere, at vores resultater ikke peger i retning af, at Comirnaty og Spikevax har tilsvarende sammenhænge med de sjældne og alvorlige blodpropper i hjernen og blodplademangel, som vi nu i flere studier har observeret for Vaxzevria,” siger professor Anders Hviid fra SSI, der har ledet den danske del af undersøgelsen.

Klar og tydelig sammenhæng med AstraZeneca vaccinen

I foråret 2021 indstillede Danmark brugen af Oxford-AstraZeneca covid-19-vaccinen (Vaxzevria) på grund af en sammenhæng med sjældne, men alvorlige blodpropper med blodplademangel – et fænomen der blev kendt som vaccineinduceret trombose og trombocytopeni. Denne beslutning blev blandt andet taget på baggrund af et dansk-norsk studie, med deltagelse af SSI. Her blev det konkluderet, at der var blevet diagnosticeret flere alvorlige blodpropper efter vaccination, end hvad man ville forvente ud fra historiske data.

I det nye store studie baseret på danske, norske og finske data, graver forskerne altså et spadestik dybere og gransker den mulige sammenhæng mellem covid-19-vaccinerne og en lang række blodsygdomme.

Den tidligere observerede sammenhæng mellem AstraZeneca vaccinen og alvorlige blodpropper og blodplademangel trådte også klart og tydeligt frem i dette studie i alle tre nordiske lande. En tilsvarende klar sammenhæng med de to mRNA vacciner fra Pfizer (Comirnaty) og Moderna (Spikevax) kunne forskerne ikke få øje på.

”Heldigvis kunne vi ikke se nogen stærk sammenhæng mellem de vacciner, vi har brugt allermest i de nordiske lande, de to mRNA vacciner, og de sjældne og alvorlige blodpropper og blodplademangel,” siger Anders Hviid.

Læs mere

Læs hele undersøgelsen