Mix af forskellige covid-19 vacciner virkede lige så godt som brug af samme vaccinetype
Langt de fleste vaccinationsforløb mod covid-19 med forskellige vacciner virkede lige så godt mod omikron som forløb, hvor den samme vaccine var anvendt hele vejen igennem. Det er en af konklusionerne fra en omfattende kortlægning af covid-19-vaccinernes effektivitet i de nordiske lande.
Forskere på Statens Serum Institut (SSI) har sammen med kollegaer fra de nordiske lande undersøgt, om der er covid-19 vaccinationsforløb, der har beskyttet bedre mod infektion og alvorlige forløb med covid-19end andre. Den omfattende undersøgelse bygger på en unik landsdækkende overvågning af covid-19 i Danmark, Norge, Finland og Sverige.
Blandede vaccineforløb med tre doser undersøgt
Efterhånden som vaccinationsstrategierne blev mere omfattende igennem covid-19-pandemien, blev det mere almindeligt, at den samme person blev vaccineret med forskellige vacciner. Oprindeligt er blandede covid-19 vaccineforløb dog ikke blevet testet klinisk i noget større omfang, og derfor har der været stor interesse for om de blandede forløb i praksis virkede lige så godt som forløbene, hvor den samme vaccine var anvendt hele vejen igennem. Et eksempel på sådanne forløb kunne være en første dosis af AstraZeneca vaccinen efterfulgt af to doser af Pfizer/BioNTech vaccinen eller kombinationer med Pfizer/BioNTech og Moderna vaccinerne.
”Der er ingen tvivl om, vaccinerne generelt har haft en høj effekt, særligt hvad angår alvorlig sygdom og særligt over for de varianter, som vi så tidligt i pandemien. Derimod ved vi mindre om hvilke covid-19-vacciner og vaccineforløb, der har virket bedre eller dårligere end andre, særligt overfor omikron-varianten. Det har vi nu forsøgt at råde bod på med en stor fællesnordisk kortlægning af effektiviteten af forskellige vaccineforløb under omikronbølgen,” siger professor Anders Hviid fra SSI, der har stået i spidsen for den omfattende undersøgelse der er støttet økonomisk af det Europæiske Lægemiddel Agentur.
Ingen væsentlig fordel eller ulempe ved, at være blevet vaccineret med forskellige covid-19 vacciner under omikron bølgen
Forskerne fandt frem til, at der ikke var nævneværdige forskelle på, hvor godt de blandede forløb virkede sammenlignet med forløbene, hvor der udelukkende var anvendt samme vaccine.
De blandede forløb med tre doser gav 1) bedre beskyttelse mod omikron end kun to doser og 2) beskyttelse mod omikron svarende til hvad tre doser af den samme covid-19 vaccine gav.
Et af de mere almindelige blandede forløb i Danmark har været vaccination med AstraZeneca vaccinen efterfulgt af to doser Pfizer/BioNTech. Her var effektiviteten mod omikron smitte 16,5% højere end hos dem, der kun havde fået to doser, og sammenlignet med dem der havde fået tre doser Pfizer/BioNTech, var der ingen praktisk forskel. Et tilsvarende mønster observerede forskerne i de andre nordiske lande.
Unikt nordisk samarbejde
Rapporten bygger på et unikt nordisk samarbejde omkring covid-19 vaccinesikkerhed- og effektivitet. Samarbejdet har allerede resulteret i flere vigtige forskningsresultater om covid-19-vaccinernes sikkerhed, blandt andet om risikoen for hjertebetændelse efter mRNA vaccination. Og der er meget mere på vej.
”Vi er netop påbegyndt en omfattende kortlægning af covid-19 vaccinationssikkerhed blandt børn og unge, der også er støttet af det Europæiske Lægemiddelagentur. Vi forventer at færdiggøre dette arbejde i starten af næste år. De nordiske registre er en helt unik ressource for disse undersøgelser selv på verdensplan. I nogle af vores studier tager vi udgangspunkt i mere end 23 millioner indbyggere. Det har givet os rigtigt gode muligheder for at komme til bunds i mange vigtige spørgsmål vedrørende covid-19 vaccinernes effekt og sikkerhed til fordel for den danske befolkning,” fortæller Anders Hviid.
Studiet, der endnu ikke er fagfælle bedømt, er netop blevet offentliggjort som et såkaldt pre-print.
Studiet er støttet økonomisk af det Europæiske Lægemiddelagentur og havde også deltagelse af Lægemiddelstyrelsens dataanalysecenter, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.
Læs mere
Læs hele undersøgelsen - Comparative effectiveness of heterologous booster schedules with AZD1222, BNT162b2, or mRNA-1273 vaccines against COVID-19 during omicron predominance in the Nordic countries