Kun få danskere smittet med BA.2. 75

Der er foreløbigt set 13 tilfælde af den nye SARS-CoV-2-variant BA.2.75 i Danmark, og der er ikke tegn på, at den er i vækst. Det oplyser Statens Serum Institut.

BA.2.75, som er en undervariant af BA.2, blev først set i maj 2022 i Indien, hvor man til dato også har set den største stigning i smitte med BA.2.75. Siden maj 2022 er varianten observeret i 27 lande.

BA.2.75 bliver af ECDC klassificeret som en ”variant under monitorering” og har været under stor bevågenhed nationalt og internationalt. Dette skyldes blandt andet ni ændringer i denne undervariants spike protein, der kan have betydning for variantens mulighed for at undgå immunitet og evne til at smitte videre.

Få danske tilfælde og ingen tegn på stigning i øjeblikket

I Danmark har vi indtil videre set 13 tilfælde i perioden 8. til 29. juli 2022. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Nedenfor vises opgørelse over varianter fundet ved helgenomsekventering. I parentes er angivet hvor mange procent, hver variant har udgjort i den pågældende uge.

Lineage WHO  2022-W27 2022-W28 2022-W29 2022-W30
 BA.5  Omicron  3346 (85.18%)  3217 (90.42%)  3023 (91.61%)  1595 (91.88%)
 BA.4  Omicron  309 (7.87%)  222 (6.24%)  209 (6.33%)  110 (6.34%)
 BA.2  Omicron  177 (4.51%)  67 (1.88%)  46 (1.39%)  15 (0.86%)
 BA.2.12.1  Omicron  94 (2.39%)  47 (1.32%)  17 (0.52%)  15 (0.86%)
 BA.2.75  Omicron  2 (0.05%)  5 (0.14%)  5 (0.15%)  1 (0.06%)
 Total    3928  3558  3300  1736

 

”Det er stadig meget sparsomt med data på varianten, men det lave antal tilfælde tyder ikke på nogen bredere cirkulation blandt befolkningen. Der er heller ikke i øjeblikket nogen markant stigning i antallet af tilfælde. Statens Serum Institut kan derfor ikke konkludere, om BA.2.75 vil være i stand til at udkonkurrere BA.5,” siger direktør Henrik Ullum

Det er fortsat BA.5, der er den dominerende variant i Danmark. BA.5 udgør 92% af alle sekventerede prøver i uge 30, og der er foreløbigt ikke tegn til at andre varianter er i betydende fremvækst.

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI