Da covid-19 ramte verden og Danmark - se tidslinjen her

Bemærk: Tidslinjen er opdateret december 2022.

Kan du huske, hvornår den første dansker blev testet positiv for covid-19? Da de danske gader var helt mennesketomme på grund af nedlukning? Da børn og voksne blev sendt hjem til hjemmepasning og hjemmearbejde? Og hvad med mundbind, håndsprit, restriktioner, indlagte, dødsfald, aflivning af mink, isolation, nye varianter og genåbninger.

Tidslinjen over covid-19 forløbet er rigtig lang. Men nu har Statens Serum Institut (SSI) samlet nogle af de vigtigste punkter og begivenheder i to tidslinjer:

En kortere, illustrativ tidslinje og en længere, mere detaljeret tidslinje.

Husker du, da covid-19 ramte?

Tiden skal skrues tilbage til den 5. januar 2020. Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyser om et muligt udbrud af lungebetændelse med ukendt årsag i Kina. Udbruddet har relation til et fiskemarked i byen Wuhan. Seks dage senere skete det første registrerede covid-19-dødsfald i Kina. Herefter blev der udsendt information om coronavirus til det danske sundhedspersonale, og så gik det stærkt. De positive covid-19-tests dukkede op i Tyskland, Frankrig og Italien, før den første dansker blev testet positiv den 26. februar.

De første meldinger fra Kina i 2020 om en ny alvorlig epidemi fandt SSI’s nuværende direktør Henrik Ullum voldsomt bekymrende, og han påpeger, at der samtidig var en stor mangel på information.

”På grund af mangel på diagnostisk kapacitet var det svært at vurdere det reelle antal tilfælde, men dermed også risikoen for indlæggelse og død. At det ville blive en kæmpe udfordring, også for Danmark, stod for mig klart, da de første meldinger om overbelastede sygehuse kom ud fra Lombardiet i Italien. Når infektionen kunne bringe sygehusvæsenet i en så veludviklet region i knæ vidste jeg, at vi i Danmark også havde et problem,” siger SSI’s direktør Henrik Ullum.

Covid-19 blev en ny tid for mange – også for SSI

Tidslinjen fortsætter med et utal af pressemøder, hvor regeringen, myndighederne og lægerne orienterede og besvarede spørgsmål. Samtidig var der travlt i laboratorier og på sygehuse i hele landet.

Vi danskere skulle vænne os til nye retningslinjer og restriktioner. Vi stod i kø til PCR-tests, begrænsede os til nærkontakter og aflyste store begivenheder. Der kom mundbind, afstand og håndsprit. Coronapas, nedlukninger og covid-19-vacciner.

Det betød alt sammen store ændringer for os som mennesker, imens forskerne dag for dag blev klogere på den ukendte virus, der ændrede sig fra at hedde alfa, beta, gamma, delta og til nu omikron.

For Statens Serum Institut, de mange fagpersoner og eksperter samt medarbejdere betød covid-19 en ekstremt spændende og hård tid.

”Vi har på rekord tid skullet udvikle og løbende omstille en række aktiviteter: over 200.000 daglige PCR-analyser, storskala sekvensering for at holde øje med nye varianter, indkøb og distribution af store mængder nye vaccinetyper i meget stor skala og løbende overvågning og vurdering af epidemien. Det har været en ekstrem situation, hvor vi løbende har skulle være opdateret på viden om forskellige virusvarianter og vacciner. Rigtig mange af vores medarbejdere har arbejdet rigtig meget under stort pres og trænger til at få lidt luft,” fortæller Henrik Ullum.

Pandemien mindede os om, hvor udsatte vi kan være

Den pandemi som covid-19 udløste, har haft en enorm betydning for Danmark og verden.

”På en måde har covid-19-pandemien jo været en simpel bekræftelse af en historisk erfaring om, at infektioner og pandemier kan udgøre en grundlæggende trussel mod os mennesker og vores velfærd. Den har mindet os om, at uden et passende infektionsberedskab er vi meget udsatte. Samtidig har det været en pandemi, hvor forskningen på rekordtid har løst enorme opgaver inden for diagnostik, overvågning, vaccineudvikling og behandling. Uden disse enorme landvindinger ville prisen i form af tabt liv og helbred have været endnu større,” siger Henrik Ullum.

Der er nu grund til optimisme

Nu har flere end 3 millioner danskere været testet positiv med en PCR-test siden pandemiens start. 50.000 danskere har været indlagt med en positiv PCR-test. 70 procent af voksne danskere vurderes til at have haft covid-19 fra november 2021 til nu.

Tilfældene af eventuelle senfølger indberettes, overvåges og behandles. Men i dag, april 2022, er tiden en anden, end da covid-19 brød ud i starten af 2020. Covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom, og Danmark er åbnet helt op. Der er grund til optimisme, men vi skal slå fast, at covid-19 kommer ikke til at forsvinde, fortæller Henrik Ullum.

”Vi har set, hvordan virus muterer, og dermed faktisk kan ramme os flere gange. Virus vil løbende udvikle sig i mere smitsom retning og forsøge at undgå vores immunforsvar. Vi må forvente, at vi i de kommende år fortsat vil se opblussen i covid-19 i befolkningen. Ikke desto mindre er der grund til at være optimistisk. Vi har opbygget en væsentlig immunitet i befolkningen, både fra vacciner og fra infektioner, som beskytter os mod de alvorligste infektioner. Der er dog en sårbar del af befolkningen, som vi skal passe ekstra på formodentlig via revaccinationer. Det system vi har opbygget til både diagnostik og overvågning giver også grund til optimisme. Vi kender nu covid-19, og vi har vist, at vi kan håndtere epidemien,” slutter Henrik Ullum.

Statens Serum Institut har lavet to tidslinjer: En illustrativ tidlinje med færre nedslag og en længere og mere uddybet tidslinje.

Se den illustrative tidslinje her:

Se den længere og mere uddybede tidslinje her: