10.000 vacciner mod abekopper ankommet til SSI

Statens Serum Institut modtog her til formiddag 10.000 doser vacciner mod abekopper. Om kort tid kan vaccinerne fordeles ud til landets fem regioner.

Abekoppevaccine ankommer

De 10.000 doser fra Bavarian Nordic blev ved ankomsten til Statens Serum Institut (SSI) kontrolleret og lagt på frost ved minus 80 grader. Om kort tid kan de pakkes og leveres til de fem regioner i Danmark.

Sundhedsstyrelsen udvidede den 9. august tilbuddet om at blive vaccineret mod abekopper fra at gælde nære kontakter til at omfatte op mod 5.000 personer, som er i risiko for smitte. Indkøbet skal sikre, at der er vacciner nok til det fulde vaccinationsforløb for hele målgruppen.

”Det er rigtig dejligt, at vi med disse vacciner kan bidrage til at få beskyttet de mest udsatte,” udtaler direktør Henrik Ullum.

I fredags godkendte Folketinget indkøbet af de 10.000 vacciner fra Bavarian Nordic mod abekopper.

Statens Serum Institut vurderer fortsat, at der er meget lav risiko for smitte i den brede befolkning.


Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI