Vaccineleverancer fra Pfizer frem til sommeren
Pfizer fremrykker en række vaccineleverancer fra 4. kvartal til 2. kvartal.
Medicinalfirmaet Pfizer har over de seneste dage og uger fremrykket en række vaccineleverancer fra 4. kvartal 2021 til 2. kvartal 2021, dvs. inden sommer.
Samtidig har Pfizer nu oplyst, hvordan de forventer at doserne leveres på ugebasis.
Hvad bliver leveret hvornår?
På denne oversigt kan man se Pfizer’s leverancer frem til og med uge 26.
Måned/Uge | Antal vacciner leveret fra Pfizer |
December 2020 | 57.330 |
Januar 2021 | 236.340 |
Februar 2021 | 250.380 |
Marts 2021 | 497.700 |
Uge 14 | 204.750 |
Uge 15 | 204.750 |
Uge 16 | 205.920 |
Uge 17 | 272.610 |
Uge 18 | 273.780 |
Uge 19 | 273.780 |
Uge 20 | 273.780 |
Uge 21 | 274.950 |
Uge 22 | 388.440 |
Uge 23 | 388.440 |
Uge 24 | 388.440 |
Uge 25 | 389.600 |
Uge 26 | 389.610 |
700.000 doser mere end forventet
”I en situation, hvor AstraZeneca vaccinen kommer til at spille en mindre rolle i vaccinationen af de danske befolkning, er det meget positivt, at Pfizer kan fremrykke leveringer, vi skulle have haft senere på året, så de nu kommer før sommeren”, siger vicedirektør Ole Jensen fra Statens Serum Institut. Han fortsætter:
”Samlet set får vi over 700.000 doser mere end vi forventede for nogle uger siden. Samtidig har vi også fået en detaljeret leveranceplan på ugebasis”.