Stor undersøgelse fra Statens Serum Institut viser behov for målrettede indsatser for at øge tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet

Det danske børnevaccinationsprogram

I Danmark anbefales alle forældre at følge børnevaccinationsprogrammet der er gratis og beskytter mod en lang række alvorlige sygdomme.

Danmark følger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalinger, og sigter efter at 95% af alle børn bliver fuldt vaccineret med kombinationsvaccinerne mod hhv. mæslinger, fåresyge og røde hunde og difteri, stivkrampe (tetanus), kighoste, polio og hæmophilus influenzae type B. For vaccinerne mod pneumokokker og HPV har WHO ikke konkrete målsætninger, men de danske sundhedsmyndigheder er enige om, at en høj dækning er vigtig for folkesundheden, og der stiles efter 90% dækning for HPV-vaccination.

På statistik.ssi.dk kan man se den nuværende tilslutning til børnevaccinationsprogrammet fordelt på fødselsår.

Ulighed i samfundet afspejles i vaccinationsdækningen

I studiet fra SSI undersøgte forskerne, hvilke grupper af børn, der har en lavere vaccinationstilslutning sammenlignet med alle børn i Danmark på samme alder. En større risiko for manglende vaccination sås hos børn, der ikke boede sammen med nogle af deres forældre, der gik på specialskoler, der gik i privatskole, der var immigranter, der havde mødre der var yngre end 25 år eller ældre end 34 år da barnet blev født og, for HPV-vaccination, børn der ikke havde fulgt børnevaccinationsprogrammet (dvs. dem der ikke har fået 5 års boosteren, DKTP4). Der blev også fundet en lavere tilslutning hos børn af forældre med et lavt uddannelsesniveau, uden beskæftigelse og/eller lav indkomst. For enebørn var tilslutningen højere for de vaccinationer, der gives tidligt i børnenes liv (DTKP1 og MFR1) sammenlignet med dem, der gives senere (HPV).

”Resultaterne af vores analyser viser nogle velkendte problemstillinger, så som lavtuddannede forældre og familier med lav indkomst, men vi fandt også nye årsager, der bør fokuseres på i fremadrettede indsatser for at øge vaccinationstilslutningen, så som børn på special- og privatskoler og børn, der ikke boede sammen med nogle af deres forældre”, siger konstitueret afdelingschef Palle Valentiner-Branth fra SSI.

Forskerne har fokuseret på de tre typer af vaccination (DTKP, MFR og HPV) hver for sig, og der kan læses mere om tilslutningen til den enkelte type i rapporten.

Immigranter og efterkommere kræver særligt fokus

De fleste immigranter inkluderet i studiet kom fra Syrien, Polen, Rumænien og Grønland og her var vaccinationsdækningen lavere end hos andre børn på samme alder.

”Vores studie viser blandt andet, at har én af barnets forældre bestået en danskeksamen, så øges tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet. Kommunikationen er altså en barriere her, og vi kan med fordel fokusere på information på flere sprog så vi sikrer, at alle forældre er klar over, at tilbuddet om gratis vaccination er der”, siger Palle Valentiner-Branth.

For DTKP-vaccinationerne var der ingen tydelig forskel i tilslutningen mellem danskfødte børn og efterkommere af immigranter (baseret på moderens fødeland). Dog viste det sig, at efterkommere generelt havde en lavere sandsynlighed for at være MFR2-vaccineret end danskfødte børn, og at børn med mødre fra Tyskland, Somalia, Bosnien-Hercegovina, Marokko og Pakistan alle lå under gennemsnittet for begge HPV-vaccinationer.

Anbefalinger til målrettede vaccinationsindsatser

Baseret på resultaterne påpeger SSI en række områder, hvor en målrettet indsats forhåbentlig kan øge tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet. Det handler især om børn bosat uden for hjemmet, børn i specialskole, immigranter generelt og særligt immigranter fra Grønland, Syrien, Polen og Rumænien, efterkommere fra Somalia og Rusland og børn i de kommuner, hvor dækningen er lavest.

”På baggrund af vores analyser kommer vi med en række konkrete anbefalinger til, hvor fokus bør ligge, hvis vi gerne vil øge tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet. Det drejer sig især om, hvilke grupper af børn der bør være fokus på, undersøgelser af hvorfor nogle forældre vælger ikke at vaccinere og tilgængelig information for alle”, siger Palle Valentiner-Branth.
Analyserne bekræfter også, at ulighed i samfundet giver en skævvridning i tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet, og det er derfor nødvendigt forsat at fokusere på at mindske ulighed i sundhed generelt.

”I undersøgelserne kigger vi på vaccinationsdækningen hos børn, men det er selvfølgelig i information til forældrene, vores indsats skal ligge. Vi kan oplyse, om de store fordele der er ved at lade sit barn vaccinere og arbejde for, at oplysningerne er tilgængelige og forståelige for alle – og så håber vi selvfølgelig, at de vil følge vores klare anbefaling om, at alle børn følger vaccinationsprogrammet til ende”, afslutter Palle Valentiner-Branth.

Læs mere i EPI-NYT uge 26 2021  og se hele rapporten her. Rapporten indeholder et resumé og opsummeringer af fundene.

Læs mere om det danske børnevaccinationsprogram.