Rapport om metode for tal bag genåbningsscenarier

Ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19 har lagt en ny rapport ud. Her kan man læse mere om de tekniske detaljer, der ligger bag gruppens prognoser for, hvordan smitte og indlæggelser vil udvikle sig ved en række lempelser den 6. april.

Billede af coronavirus 02

Ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19 bruger en SEIR-model - ’Populationsmodellen’ - til at regne på den effekt, som genåbninger får.

Modellen bliver hele tiden opdateret med ny viden, så den passer til den omskiftelige situation, vi ser under covid-19 pandemien.

To notater og en baggrundsrapport

Senest har ekspertgruppen sendt to notater ud med prognoser for, hvordan smitten og indlæggelserne vil udvikle sig ved en række lempelser den 6. april. Notaterne findes under fanen "Genåbningen af Danmark 2021 samt udrulning af vaccinationsprogrammet."

Ud over det har gruppen udarbejdet en teknisk baggrundsrapport til disse notater.

Fokus på metoden

I den rapporten har man beskrevet den metode, der ligger bag den opdaterede populationsmodel.

Blandt andet kan man læse, hvordan den er opdateret til at kunne lave beregninger på landsdelsniveau. På den måde kan man beregne genåbningsscenarier, der er tilpasset beslutningen om en regional genåbning.

Tidligere har modellen kun kunnet regne resultater ud på nationalt niveau.

Sæsoneffekt

Man kan også læse, hvordan der er regnet en effekt ind på, at det bliver varmere. Den såkaldte sæsoneffekt.

Det fremgår også i rapporten, hvilken effekt det har, at man skal have en negativ test for covid-19 senest 72 timer førend man besøger et liberalt erhverv.

Kontakt

For yderligere informationer kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk.