Problemer med at se testresultater for covid-19 er løst
En ophobning af data i systemerne gav tidligere i dag forsinkelser på testsvar.
Siden kl. 09:50 i dag har der været ophobning af data i systemerne, hvilket har betydet at testresultater ikke er blevet registreret. Data var gemt og sikret, men kom i en periode ikke videre til fx coronapasset, ligesom smitteopsporingen har været påvirket.
Derfor har borgere kunnet opleve, at deres testsvar ikke er kommet i coronapasset.
De daglige tal for smitten i Danmark er ikke påvirket af hændelsen. Fejlen er nu rettet, og systemer er oppe at køre som normalt igen.