Eksperter svarer igen på kritik af modelberegninger

I forbindelse med de seneste genåbningsforhandlinger var der flere politikere, der kom med kritik af de beregninger, som Statens Serum Instituts ekspertgruppe for modelberegninger var kommet med.

Kritikken får nu en række eksterne medlemmer af ekspertgruppen til at svare igen. Det sker i et debatindlæg, som onsdag blev bragt i Politiken.

Smittemodeller bygger på videnskab, ikke på blokpolitik

Af: TROELS CHRISTIAN PETERSEN, CARSTEN KIRKEBY, LASSE E. CHRISTIANSEN, KAARE GRÆSBØLL, MATT DENWOOD, ALLE ER EKSTERNE MEDLEMMER AF SSI'S EKSPERTGRUPPE FOR MODELBEREGNINGER.

Det er trist, når politikere gerne vil have eksperter til at regne på covid-19-pandemiens udvikling, hvorefter de kritiserer beregningerne, når de ikke passer ind i deres egen politik.

»Det er svært at spå - især om fremtiden«, har både Storm P. og Niels Bohr sagt. Og derfor er det i sagens natur også nemt efterfølgende og i bagklogskabens klare lys at kritisere forudsigelser. Det gjorde store dele af blå blok i Politiken 10. juni, med udtalelser som »Nu skræller jeg det væk, når de (SSI) giver udtryk for bekymring«.

Det er muligvis en politisk motiveret kritik, men ganske forfejlet set ud fra de rapporter og tilhørende resultater, som SSI's ekspertgruppe for matematisk modellering har produceret. Resultater, som har sikret Danmarks kollektive sundhed særdeles godt gennem epidemien og har understøttet beslutninger om at indføre de rette tiltag på de rette tidspunkter.

Først og fremmest er udviklingen af en epidemi eksponentiel og afhænger af utallige faktorer, man ikke kender. Alene en usikkerhed i kontakttallet på 5% giver på bare to måneder en usikkerhed på 90% i antallet af smittede. Det betyder, at estimater kort frem i tiden (1 uge) kan foretages præcist, mens der længere frem i tiden (1 måned) kommer store usikkerheder.

Man forventer jo heller ikke, at DMI kan forudsige vejret præcist en måned ud i fremtiden, eller at Finansministeriet kan sige, hvor mange penge der vil være i statskassen om 10 år. Det ville være dejligt at vide og planlægge ud fra, men det har man erfaret er utrolig svært og indeholder store usikkerheder. Den erfaring mangler måske i (politisk?) epidemiologi.

Helt konkret er det et estimat af indlagte med covid-19 midt i april 2021, som især er blevet kritiseret.

Men kritikken er simpelthen en forkert udlægning af den rapport, som blev udsendt 21. februar 2021 med et tillæg 22. februar.

Faktuelt var estimatet fra SSI, at ved yderligere genåbning ville der i midten af april være mellem 34 og 360 nye indlagte om dagen. Det store spænd afspejler først og fremmest den lange fremskrivningstid, men også utallige usikkerheder omkring kontakttal, adfærd, testniveau, nedlukninger etc. Tallene skal derfor relateres til, hvilke tiltag der gøres. Rapporten nævner specifikt, at sæsonvariationen endnu ikke var bestemt, og at når denne effekt inkluderes, vil det reducere estimatet.

Aktuelt kom der både mange flere tests og automatiske nedlukninger. Det faktiske antal nye indlagte den 15. april var 34.

Konklusionen er, at både rapportens estimater og usikkerhedsberegninger har ramt målet. De høje estimater kunne have været en mulighed, hvis ikke myndighederne i direkte respons til forudsigelserne havde taget forholdsregler, så resultatet blev de lave estimater.

Det er vi faktisk glade for.

Samtidig glemmer man nogle vigtige punkter: SSI's ekspertgruppe har udgivet mere end 20 rapporter, og de fleste af dem rammer pænt inden for skiven. For eksempel forudså rapporten af 20. maj 2020, at der ville komme en anden bølge i vinteren 2020/21. Og rapporten af 2. januar 2021 vurderede, at den meget mere smitsomme britiske variant (B117) ville blive dominerende i Danmark midt i februar. Efterfølgende analyser viste, at den britiske B117-variant 16. februar 2021 var blevet den dominerende. Dette estimat muliggjorde, at vi undgik en 3. bølge og dertilhørende nedlukning, modsat de fleste øvrige lande i Europa.

Mere generelt har ekspertgruppens forudsigelser og undersøgelser af sammenhænge resulteret i, at Danmark har kunnet tage informerede beslutninger. Foreløbig er vi kommet godt igennem epidemien sammenlignet med vores naboer. I EU er antallet af døde pr. indbygger generelt 3-4 gange højere end i Danmark.

Vi kan tilføje, at ekspertgruppen i hele processen har haft fuldstændig redaktionel kontrol med rapporter og estimater. De kan findes på SSI's webside i præcis den form, som de blev skrevet af ekspertgruppen. Så langt er forskerfriheden heldigvis stadig intakt, og tak for det, ikke mindst til SSI for at holde den frihed i hævd.

Det er klart, at politiske partier har interesse i, at forudsigelserne kommer til at understøtte deres politiske mål. Men det er både trist og direkte skadeligt, når der sås tvivl om vores uafhængighed. Især af politikere, som gerne vil have os til at udføre beregninger, men kritiserer dem ud fra, om de passer ind i deres egen politik. Konklusionerne må være, at forudsigelser langt ud i fremtiden indeholder store usikkerheder, hvilket synes ignoreret i kritikken. Og når man - af gode grunde - laver interventioner for at bremse smitten, så skal forudsigelser ud over dette tidspunkt ses i dette lys.

Det skal man så huske, når man sammenligner tallene.

Hvis nogle politikere skulle have lyst til at få uddybet, hvordan vores estimater og modeller skal forstås og bruges, så vil vi meget gerne stille op, så vi også i fremtiden kan klare os godt igennem epidemien.