Dagens smittetal er ikke korrekte
På grund af en stor mængde data med testresultater, der ikke er kommet ind i SSI’s systemer, er smittetallet for i dag betydeligt lavere end det reelle billede.
Dagens covid-19-smittetal fra Statens Serum Institut (SSI) er ikke korrekte.
På grund af en stor mængde data med testresultater, der ikke er kommet ind i SSI’s systemer, er smittetallet for i dag betydeligt lavere end det reelle billede.
Cirka 100.000 testresultater kan først køres senere i dag. De vil derfor optræde sammen med smittetallene i morgen fredag. Derfor vil de daglige smittetal for fredag også være tilsvarende for høje.
SSI forventer, at systemerne vil være tilbage i normal og retvisende drift igen lørdag.
De mange testresultater, der nu står i kø i systemet, kan få indvirkning på Coronapassene i dag. Men fra i morgen, hvor Coronapasset genindføres flere steder, forventer SSI, at de er fuldt opdaterede.

Pressehenvendelser
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI